Digital dannelse er vel noget elever og lærere tilegner sig “on the fly” – implicit gennem den digitale kultur, der udfoldes i skolens læringsmiljø – set fra både et elev-, lærer-, ledelses- og forældrestandpunkt.

Derfor er en digitaliseringsstrategi også nødt til at være bredspektret, hvis den skal skabe en forandring – i mine øjne er det et kulturspørgsmål, det handler om påvirkning af aktørernes mindset.

Den traditionelle folkeskolekultur er stadig massivt præget af analoge processer, fordi teknologianvendelsen ikke er tænkt bredt og dybt nok som understøttelse af helhederne. Der er hovedsagelig sat strøm til noget, der er kendt i forvejen.

F.eks. kunne portfoliobegrebet (den digitale) have været udfoldet langt mere og koblet med forståelsen af livslang læring. Strategien kunne, ligesom man har gjort det i Norge, have peget på, at alle danske skolelever inden 2015 var omfattet af en digital portfolio – hvortil strategien selvfølgelig leverer et fundament af standarder. Den måde vi indtil nu har set digitale test udformet på, kalder ikke på den nødvendige selvrefleksion – tvært om. Test er en meget snæver evalueringsforståelse. Vi har masser af god dansk forskning herom fra Syddansk Universitet.

Jeg er sådan set enig I, at de digitale læreprocessers hovedformål er, at flere børn (og andre aktører om skolen) forhåbentligt lærer mere. Men hvad er det, de skal lære mere af – i mine øjne ikke flere endnu snævrere og faktuelle mål – tvært om – hele “Digital Literacy”-diskussionen – altså en ny fagforståelse i lyset af moderne teknologi, er desværre udeblevet i Danmark.

I forhold til hele kvalitetsproblematikken – kvalitetsrapporterne – handler den digitale udvikling om at gøre skolen transparent – altså gøre det digitalt synligt, hvad det er, der foregår inde i skolen, men dette aspekt er slet ikke indtænkt. Kvalitetsforståelsen hentes derfor fortsat fra den analoge verden.

Informationskompetence nævnes ikke med et ord – men vi lever vel også fortsat med en skolebiblioteksbekendtgørelse fra 1995, hvor der tales om av-apparater. At der slet ikke er fokus på, hvordan skolens digitale skolebibliotek/læringscenter, der har åbent 24/7-365 skal udvikles, er en fatal mangel.

It-vejlederen i graderne af mere eller mindre teknisk fokus, er i mine øjne fortsat vigtige som forudsætninger for udviklingen af den digitale kultur. Nok kan man centralisere rigtig meget it-vedligeholdelse, når der alene er tale om computere, håndholdte og slige standardudstyr med standardprogrammer – men hele pervasive computing feltet forudsætter ofte nogen, der kan lidt mere af det nørdede, nogen som har det lidt mere under huden, nogen af dem, der har lidt mere teknologifantasi end gennemsnittet, og kan se læringspotentialet.

I strategien er der alt for stor fokus på det, der kan fremvises på små eller store flade skærme, og for lidt fokus på de miljøer der skal til for at udvikle interaktivitet. Det er læseindsatsen om igen – alt for mange børn kommer til at sidde på deres flade, med nogle alt for abstrakte læreprocesser.

Jørgen Schirmer Nielsen