Billedkunst og IT

Af Anna Støttrup, lærer og medievejleder på Lundgårdskolen og konsulent i Herning Kommune

Nutidens børn og unge orienterer sig for en stor del i deres omverden ved hjælp af billeder. De får informationer ved hjælp af billeder, de får viden ved hjælp af billeder og de kommunikerer ved hjælp af billeder. Med internettet, mobiletelefonen og digitalkameraet er billedmængden forøget

betragtelig og udvekslingen af visuelle udtryk er hurtig og hyppig. Derfor er det vigtigt at man i mange undervisningssammenhænge inddrager arbejdet med at udtrykke sig i og afkode billeder.

I skolens fagrække har billedkunst en vigtig opgave i forhold til at inddrage arbejdet med it-dimensionen. Færdigheder i og viden om at forstå og kommunikere med billeder er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal læres.

I fælles mål II for faget billedkunst understeges i formålet, at den digitale dimension er en vigtig del af faget. Eleverne skal arbejde med plane, rumlige og digitale billeder for derigennem at erhverve sig færdigheder i og viden om bl.a. medier og mediekultur. I trinmålene for 2. og 5. klasse er det præciseret, hvilke specifikke færdigheder, der sigtes mod, og med det begrænsede timetal, der er til faget, er det vigtigt at overveje, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så arbejdet med it indgår som en dimension, der giver eleven er relevant indsigt og kunnen. Det gælder selvfølgelig både på det it-tekniske og på det billedfaglige område.

Nogle billedkunstlærere står stadig tøvende og er uerfarne i forhold til de mange muligheder den digitale dimension byder på indenfor faget. Derfor er det vigtigt, at lærerne tilbydes videreuddannelse, og at skolen it-vejleder er opmærksom på, hvordan billedkunstlæreren kan hjælpes i gang.

I første omgang behøver man ikke bevæge sig så langt væk fra den traditionelle billedkunstundervisning. Elevernes værker, der er tegnet, malet eller formet i en tematisk sammenhæng kan præsenteres og udstilles ved hjælp af et digitalkamera og lidt filhåndtering. Så mit første råd til billedkunstlæreren er – tag masser af billeder af elevernes arbejde i processen og af de færdige værker. Udstil billeder på skolens hjemmeside, lav præsentationer til forældremøder, og lad eleverne lægge billeder af deres værker i en digital portefolio. De fleste har efterhånden et digitialkamera, så det, at tage billeder, er nok ikke så problematisk. Der, hvor hjælpen er nødvendig, er oftest i forhold til filhåndteringen. Det er vigtigt, at få styr på billedstørrelserne, så læreren kan vurdere, hvornår det er nødvendigt at reducere størrelsen, så man ikke får for tunge filer at flytte rundt på. Også arbejdet med at lægge billeder i forskellige præsentationsprogrammer som fx PhotoStory, skal måske hjælpes i gang.

En anden vigtig ting er, at få en projektor i billedkunstlokalet og adgang til internettet. Det gør det muligt at lave fælles billedsamtaler om bl.a. forskellige kunstbilleder. Har man desuden adgang til et interaktivt whiteboard, er det muligt at indtegne diagonaler, gyldne snit, symboler og andre billedmæssige virkemidler direkte på billederne.

Eleverne skal også kunne bruge forskellige billedbehandlingsprogrammer i billedfremstillingen. Da den obligatoriske billedkunstundervisning allerede stopper efter 5. klasse, er det vigtigt at stifte bekendtskab med nogle enkle tegne-maleprogrammer allerede i de første skoleår. Der findes flere forskellige gratis programmer som er udmærkede til den første billedbehandling. Programmer som TuxPaint, PhotoFiltre, ArtWeaver kan hentes på nettet ganske gratis. Efterhånden er der også dukket online billedbehandlingsprogrammer op. Sumopaint og Pixlr er eksempler på dette. Personlig er jeg meget glad for PaintShopPro, som dog kræver licens. Selv om det er et avanceret program, har jeg har brugt det allerede fra 3.klasse.

Det kræver nogle timer ved skærmen for at få indsigt i programmerne og dermed at kunne tilrettelægge et forløb, hvor den digitale dimension bliver en selvfølgelig og naturlig del af billedprocessen. De yngste elever er ofte glade for at tegne og eksperimentere med de muligheder, der er i programmerne. De får nogle grundlæggende erfaringer i hvordan værktøjerne virker i billedbehandling, og de bliver trænet i en præcis brug af musen. Det vil være oplagt allerede i børnehaveklassen, at give børnene mulighed for at lege med enkle billedprogrammer. Det er dog ikke ved computeren, at elevernes tegnefærdigheder skal trænes og udvikles. Til dette er papiret og blyanten stadig det vigtigste.

I mere sammensatte billedprocesser har computeren tilføjet faget nogle nyt. Manipulation af digitale fotos eller indscannede tegninger giver et utal af muligheder for at lave helt nye billeder. Det vigtigste er, at læreren formulerer et tydeligt mål for opgaven. Selvportrættet kan ændres og omsættes til papirklip – lerfiguren kan fotograferes og placeres på et digitalfoto fra byrummet – man kan lave en digital collage af forskellige affotograferede elementer.

Fælles mål II nævner også arbejdet med det levende billede – altså animation og video. Dette område er ret tidskrævende at dykke ned i, og det kan være en fordel, at billedkunstlæreren samarbejder med klassen øvrige lærere, så arbejdet med de krævende billedprocesser også indgår i tværfaglige sammenhænge. Jeg har med stor succes arbejdet med et lille gratis animationsprogram Monkey Jam fra 1. klasse. Efter et danskforløb om eventyr, omsatte eleverne fortællingerne til små animationer.

Der er nok at tage fat på, og i den begrænsede tidsramme, faget er tildelt, skal man overveje, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så de enkelte forløb rummer flere aspekter af fælles mål. Som nævnt er samarbejdet i klasseteamet vigtigt, men it-vejlederen har også en vigtig rolle i vejledningen af læreren. I samarbejde med fagudvalget kan udvælges ét fokusområde ad gangen. Et år kan det være den digitale collage, et andet år animation. Ved at begrænse opgaven opnår fagteamet en samlet erfaring indenfor et område og udvikler en fælles forståelse af de aktuelle processer. Vigtigst er dog at prioritere videreuddannelseskurser, hvor læreren får grundig kendskab til nye digitale værktøjer og får tid til grundige fagdidaktiske overvejelser.