
1. februar 2012 afholdt Danmarks it-vejlederforening og læremiddel.dk dialogmøde om Fremtidens digitale læringsressourcer.
Inviterede var en lang række leverandører af digitalt indhold og værktøjer til folkeskolen såvel som medlemmer af faglige foreninger og efteruddannelsesenhederne.
Dagen startede med en kort introduktion til salen i Brøndby samt videoforbindelsen til mødelokalet i Århus, herefter 3 oplæg á 15 minutters varighed:
Hvordan kan digitale læringsressourcer udformes, så de understøtter elevens digitale dannelse og OECD’s forventninger til elevernes/borgernes fremtidige kompetencer?
Ved John Klesner, Danmarks it-vejlederforening
Hvordan kan fremtidens digitale læringsressourcer udvikles fra at understøtte didaktisk detailplanlægning mod stilladsering i didaktik?
Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk
Hvilke forventninger har vi til distribution og forretningsmodeller for digitale læringsressourcer?
Ved Mikkel Høgenhaug, KMD
Efter oplæggene dialogrunder, hvor blogindlæggene kommenteredes.
Disse kommentarer er efterfølgende sammenfattet:
Digital dannelse
Læringsressourcerne skal opfordre til samarbejde med flere brugere i realtid. Lærerens professionalisme og elevens frihed skal være styrende, og elevens produkter skal kunne tilføjes en portfolio. Skal de digitale læremidler gøre opmærksom på etik og sikkerhed?
Fokuseret på faglig læring og åbent mod virkelighedens systemer. Inquirystruktureret.
Fagmål bør omskrives og være kompetencemål. Hvad bruges mål til?
Vejledere skal klæde fagdidaktikerne tidssvarende fagligt på. Trygge digitale læringsmiljøer for medskabende læringsprocesser.
Eleven som producent – ikke konsument.
Politikerne, skolerne og forlagene skal beslutte om digitalisering skal medføre en bestemt form for digital dannelse.
Didaktiske designs
Læremidler skal reducere kompleksiteten og stilladsere lærerens rolle.
Kendte værktøjer skal inddrages og give mulighed for mange udtryksformer, kommunikation og kollaborativ læring. Praksisfællesskaber og autentiske læringsforløb skal stilladseres.
Læreruddannelsen skal medtænkes. Der skal være differentierede muligheder for lærerne, så læremidlet kan anvendes af lærere på alle niveauer. Større ligevægt mellem repræsentationsformer og nye multimodale forståelser. Fleksible materialer, der giver mere læring, mindre lærertid krævet, billigere end trykt materiale og i høj teknisk kvalitet.
Distribution og forretningsmodeller
Skolerne kræver smidighed, tilgængelighed/adgang, en forenklet tilgang til copyright henimod creative commons. Det fordrer en ændret prisstruktur.
Brug Uni-login og gør løsningen uafhængig af platform. Den skal ligge i skyen og i en hvilken som helst browser.
Mikrobetaling – også til de bidragende lærere, der tør dele allerede nu.
Det er vigtigt at kunne håndtere korttidsudlån /-adgang og sikre copyright, også når elever skal kunne tage delmængder ned til sin egen portfolio.
Hosting skal være sikret, selv hvis skolerne ikke længere har råd til at betale for det; eleverne skal have livslang adgang til sin portfolio.
Det bør efterprøves om løsningen kan realiseres via de offentligt finansierede systemer.
Fælles standarder for indholdsbekrivelse i en opdateret materialeplatform og dermed moderniseret metadatering.
Skab et sted der skaber godt overblik over mange forskellige læringsmidler.
Det skal overvejes om ren brugerstyring er hensigtsmæssig.
2 Responser to “Dannelse, design og distribution – dialogmødet 1. februar”
24. februar 2012
Kent BjørnholtDet bør også lige nævnes at der er ingen som vil/kan/tør beskæftige sig med materialer til de smalle fag. Fx, de praktisk-musiske (Sløjd)
Og det er lidt synd for der er mange muligheder for
at bruge de elektroniske Hjælpemidler i undervisningen. Fx Et lille 20s videoklip i hvordan
saver jeg lige en 45.0 vinkel.Eller opslagsværk hvor
eleven kan hente informationer om måden at samle hans/hendes kommende projekt på.
mvh.Kent
4. maj 2012
Søren BechHvorfor ikke lade dine elever optage det på deres mobiltelefoner og dele det. Youtube/skoletiden?
Tage billeder af det
skrive om det og samle alti en Apple til iPad/iPhone/android og computere på ibuildapp.com eller en blog?
Søren