Dannelsesaspekter
OECD skills for the 21st century learner – står i modsætning til de opgaveløsningsfokuserede produkter
PISA tests kommer til at ændres – fx med problemløsning og samarbejde senest 2015
Vil brug af it ændre den måde eleverne lærer på?
Vil brug af it ændre på den måde lærerne underviser på?
Vil brug af it ændre undervisningens indhold?
Vil brug af it tilføre undervisningen fordele, som ikke kan tilføres på anden vis?
Gør det i virkeligheden en forskel, når vi inddrager digitale læringsressourcer?
Understøtter vi fortsat primært eksisterende praksis?
Vi skal fokusere der, hvor der sker ændringer.
Desværre sker der af og til forringelser af undervisningen, når brug af it inddrages.
I mange år har vi kendt færdighedsprøver fra matematikundervisningen.
Sådanne prøver findes i dag i mange afskygninger.
Problemløsning, kreativitet og innovation er kernekompetencer i dag.
Bidrager it til noget som helst i at ændre skolen?
Kommunikation:
- Multimodale tekster – billeder, video, lyd
- Mediers ligeværd – teksten er stadig vægtet højere
- Betalte ressourcer, men ubrugelige – de kan ikke redigeres
- Åbne ressourcer – sæt børnene i stand til at bruge ressourcerne
- Copyright<>Creative Commons
Livslang læring:
- Lærings-stien følger eleven – frem for at ‘bo’ på en skole
- Læringsressourcerne følger eleven – stor ‘rygsæk’ med
- Dokumentation følger eleven – frem for at være gemt på en skoles it
Deltagelse:
- Eleven som skaber af sin egen viden
- Wikis, blogs mv kan give eleverne mulighed for at eksternalisere viden
- Fx ElevIntra er et eksempel på et lærertænkt system eleverne fravælger
Transparens gennem systemerne i universer, der ikke er for skolske
Værktøjerne skal være til rådighed på tværs af forskellige indholdsleverandører
Main stream
Hvorledes får vi allerede eksisterende åbne værktøjer til at være til rådighed?
8 Responser to “Digitale dannelsesaspekter”
1. februar 2012
aarhusHvordan kan digitale læringsressourcer udformes, så de understøtter elevens digitale dannelse og OECD’s forventninger til elevernes/borgernes fremtidige kompetencer?
– De skal være kolloborative – altså mere end elev-lærer. Opfordre til samarbejde. Flere brugere på samme tid.
– Inddrage alle medier… også til produktion.
– Inddrage de medier som allerede findes.
– Give plads til lærerens professionalisme. Er det systemet eller læreren der er den styrende part? Hvad er elevens rolle (give eleven frihed!)?
– Autencitet – være vedkommende for eleverne.
– Give mulighed or at eksportere data/produktioner (elevens personlige valg/fravalg til portfolio)
– Skal de digitale læremidler gøre opmærksom på etik og sikkerhed?
1. februar 2012
jens juulsgaardGruppe 3:
tilstrækkelige lukkede så de understøtter den faglige læring og samtidig så åbne at de kan spille sammen med den rigtige virkelighed i form af fora, systemer m.m. der bruges af børnene og de unge.
Digitale midler der er didaktisk bearbejdede men formet så de er mere udfordrende – Inquirystruktureret. Og byggende på collaborative aktiviteter der træner kompetencer som kommunikation, teamsamarbejde m.m.
som eksempel kunne man forestille sig at GO-forlaget omformede deres læremidler så de ligger mellem Clio-online og fremtidslaboratoriets tilgang.
1. februar 2012
Bord6en problematisering ml 21. Century skills, og deres oprindelse og funktion.
Det førte til en form for enighed om, at de fagmål vi har nu bør omskrives.
Vi talte om at fokusere mere på kompetencemål, end på replicere de mål.
En lidt heftig diskussion om struktur vs kompetence eller både-og.
der ligger en diskussion om hvad vi bruger mål til og hvordan. Tiden tillod ikke konklusioner på disse spørgsmål.
1. februar 2012
Bord 4BEVIDSTGØRELSE OG KOMPETENCER …
Vi tror der er et stykke vej, før undervisningspraksis er så langt, at lærerne begynder seriøst at beskæftige sig med og udvikle begrebet ’digital dannelse’. It-vejledernes roller og opgaver skal udvikles, så de i højere grad bliver brugt til at klæde faglige vejledere på og ikke brænde krudtet af på at slukke brande. Reelt skal de faglige vejledere have ligeså høje didaktiske kompetencer som it-vejlederne.
TRYGHED!
Vi skal tilbyde elever og lærere trygge digitale læringsmiljøer, så anvendelsen af netbaserede ressourcer baseret på medskabende læringsprocesser overhovedet kan komme i gang.
SAMARBEJDE MELLEM PRODUCENTER OG PROFESSIONSHØJSKOLER
”Professionshøjskolerne skal bare ringe …”. Blandt leverandørerne er der masser af god viden og praksis, som man på læreruddannelsen og på efteruddannelsesområdet skal benytte sig af. De tekniske sprællerøve på ”seminarerne” skal omvendt befrugte branchen med gode idéer. På den måde udvikler vi både praksis og bevidsthed på tværs af generationer.
Således skrevet med visse redaktionelle frie fortolkninger
1. februar 2012
Bord4Bevidstgørelse …
Vi tror der er et stykke vej, før undervisningspraksis er så langt, at lærerne begynder seriøst at beskæftige sig med og udvikle begrebet ’digital dannelse’. It-vejledernes roller og opgaver skal udvikles, så de i højere grad bliver brugt til at klæde faglige vejledere på og ikke brænde krudtet af på at slukke brande. Reelt skal de faglige vejledere have ligeså høje didaktiske kompetencer som it-vejlederne.
Tryghed!
Vi skal tilbyde elever og lærere trygge digitale læringsmiljøer, så anvendelsen af netbaserede ressourcer baseret på medskabende læringsprocesser overhovedet kan komme i gang. Undervisningen skal tage højde for medie-megatrenden ”co-creation” – altså muligheden for mediebrugeren for at kunne bidrage og være medskabende.
Samarbejde med producenter og professionshøjskolerne
”Professionshøjskolerne skal bare ringe …”. Blandt leverandørerne er der masser af god viden og praksis, som man på læreruddannelsen og på efteruddannelsesområdet skal benytte sig af. De tekniske sprællerøve på ”seminarerne” skal omvendt befrugte branchen med gode idéer. På den måde udvikler vi både praksis og bevidsthed på tværs af generationer.
1. februar 2012
thoskoBord 7 er Leif Ringkøbing, Kasper Koed, Bigitte Warming, Aleksander Langelykke, Søren Fini, René Dohn og Mads-Peter Galtt.
Fremtidens læremidler skal være fragmenter af det bedste fra hele paletten – på tværs af Forlag og leverandører.
Krav at alle læremidler udvikles så de kan fungere online og afvikles i en bowser.
Digitale læremidler skal nå hen i mod eleven som producent – i stedet for eleven som konsument.
1. februar 2012
thoskoDidaktisk design.
De åbne værktøjer skal integreres i forlagsproducerede læremidler
differentiering skal sikres i opgavestrukturen – inquiry based er vigtig
eleven skal være producent
læringsresurser skal følge den enkelte elev – portfolio, hvor stoffet kan lagres
digital dannelse – en kamp om at tilskrive det en betydning – beslutningen om hvorvidt
digitaliseringen skal medføre en bestemt form for digital dannelse skal tages såvel hos
politikerne som på skolerne og hos forlagene
Samspil mellem forlag og brugere i forhold til udvikling af digitale læremidler
(forlagsproducerede)
Vi har ikke tid til at vente på evidens
Læremidlet skal indeholde en vejledning til læreren i forhold til det didaktiske design, så læreren
ikke ”bliver tilovers”
Hvordan skal læremidlerne sammensættes så alle lærere kan anvende de tilgængelige læremidler?
Mathias Bruun, Anders Hyldig, Marie Slot, Bjørn Ilsøe, Søs (Kirsten) Spahn
2. februar 2012
Bord 6Bord 6 var:
Kim fra Alinea
Ove C fra UCSJ
Michael fra Fronter
Hanne fra Østervangskolen/ITvejlederforeningen
Torben fra Hvidovre kommune