Artiklen tager udgangspunkt i de fire naturfag: Natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. Der argumenteres for, at it skal inddrages i alle naturfagene, hvor det er relevant og giver pædagogisk merværdi. Det medfører, at der skal satses specielt på it-didaktisk kompetence, men at det ikke rykker før it systemerne på skolerne er pålidelige og tilgængelige. Kraftige netværk, Cloud Computing og pc´ere til alle elever kan være en del af løsningen sammen med en it-vejleder og skoleleder, der tager hånd om lærernes kompetenceudvikling.

It skal inddrages hvor det er relevant til effektiv læring

En væsentlig nyskabelse i Fælles Mål 2009 er for naturfagenes vedkommende i overbygningen flerfaglige trinmål. Nogle af målene er ens for fagene to og to, andre er identiske for alle tre fag i overbygningen. Ét af disse mål omhandler brugen af it og tilsiger, at eleverne skal være i stand til at anvende itteknologi inden for fire store og vigtige områder: Informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

Trinmålet skal være nået efter 8. klasse og er placeret i kundskabsområdet Arbejdsformer og tankegange. Det indikerer, at brugen af it ikke er et mål i sig selv, men et værktøj eller en del af en række metoder til (effektiv) læring.  Digitale lærermidler er også omtalt, såsom at eleverne skal kunne anvende digitale kort, bruge data-loggere, kunne gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer og videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler.  Formuleringen i undervisningsvejledningen i biologi: ”It skal inddrages hvor det er relevant”, rammer meget godt intentionerne: Brugen af it skal give pædagogisk merværdi.

Natur/teknik skaber grundlaget for de øvrige naturfag

Trinmålene i natur/teknik er generelt blevet præciseret og i større udstrækning end tidligere sat i progressionsmæssig ramme, så de kan danne grundlaget for undervisningen i biologi, fysik/kemi og geografi.  Om brugen af it er målene dog ligeså generelt beskrevet som det flerfaglige trinmål i overbygningsfagene. Eleverne skal kunne ”sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser”. De skal kunne forholde sig kritisk til informationer på nettet og kunne formidle med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Vi finder altså samme mønster her; at it skal integreres i faget og inddrages, hvor det er relevant.

Vejledningen  i natur/teknik breder kravene ud til de muligheder eleverne skal have for at inddrage it. Der skal være computere i lokalet til fx informationssøgning, datafangst, styring af mekanik, som værksted til animationsfilm, arbejde med simulationsprogrammer og der skal være mulighed for udprintning.

It kompetencer

Når det således bliver mere konkret, hvad eleverne kan foretage sig med it, melder overvejelser om lærernes kompetencer sig. Her kunne it-vejlederen komme til at spille en væsentlig rolle som samarbejdspartner i at afdække behovene for efteruddannelse, i nogen udstrækning selv at forestå denne efteruddannelse eller sammen med skolelederen lægge planer for den.

Det kan hurtigt vise sig som en stor opgave. Inden for de generelt beskrevne områder som informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling vil lærerne have glæde af en række it-kompetencer som at kunne håndtere de mest almindelige funktioner i skriveprogrammer og regneark til informationsopsamling, lagring, bearbejdning og præsentation af data. Kunne søge, pædagogisk og kvalitetsmæssig vurdere og viderebearbejde informationer fra nettet. Kunne anvende kamera og mobiltelefon til dokumentation og formidling i præsentationsprogrammer. Kunne anvende it til styring og kontrol. Kunne anvende computerstyrede astronomiske kikkerter. Kunne anvende PC og projektor og lyd.

Kunne håndtere dataopsamlingsudstyr til datafangst og viderebearbejde data i relevante programmer. Kunne anvende it i modelleringssammenhænge. Have overblik over It ´s rolle i den teknologiske udvikling. Have grundlæggende forståelse for teknikken bag digital kommunikation. Have overblik over tilgængelige it resurser (bl. a. Cloud Computing) og kunne anvende dem i undervisnings sammenhænge.  Kunne organisere og anvende relevante platforme for lærere og elever fx til temaarbejder eller projekter. Kunne anvende og udnytte Interaktive whiteboards særlige muligheder. Og som det helt centrale: Kunne sætte ovenstående ind i pædagogisk-didaktiske sammenhænge.

It-didaktisk kompetence

Når læreren skal til at overveje, om it kan fremme elevernes tilegnelse af faglige mål, stiller det nogle helt særlige krav til lærernes didaktiske kompetence, og hvis it-vejlederne vil offensivt på banen her også krav om, at itvejlederne har stort kendskab til alle naturfagenes målbeskrivelser, og at der på skolen organisatorisk er skabt mulighed for et samarbejdet mellem lærere og it-vejleder, men nok så meget også en mulighed for at naturfagslærerne kan mødes i et fagteam. Naturfagteamene er perfekte steder at vejlede, så vejledningen eller kurset bliver praksisnært. Det kunne være i forbindelse med mulighederne i datalogning, Mindstorms robotter, Interaktive tavler, brugen af mobiltelefoner i undersøgelser, elevforsøg, rapporter osv. Naturfagslæreren fører ofte stafetten videre til klasseteamet og en god udvikling er i gang. It- vejlederen kan i mange tilfælde selv stå for kurset eller hun kan gennem sit netværk nemt finde nogen, der kan. Vi hjælper også gerne på Centre for Undervisningsmidler.

Ofte skal der ikke så meget til. Når fysik/kemi eller biologilærere først én gang har prøvet at bruge en simulation fra Phet  og set deres elever forstå fysikken bag fænomener som når salt ”forsvinder” i vand eller hårrejsende forsøg med statisk elektricitet, så er motivationen til at inddrage it vakt. Men det kræver at it systemerne på skolen er tilgængelige og pålidelige.

Trygge rammer for it-udviklingen

Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse ”It i skolen”, beskriver tydeligt de problemer, der besværliggør og i nogen tilfælde umuliggør inddragelse af it i undervisningen, og som i sidste ende fører til at lærerne ikke orker at lave to planer for deres undervisning. Så når der bliver spurgt: Hvordan kan itvejlederen hjælpe faglæreren, så kunne et bud være, at it-vejlederen skal være den samlende person, der har det tekniske og programmæssige kendskab, og som kan rumme lærernes ønsker til uddannelse, software, videndeling og ikke mindst absolut tilgængelighed og pålidelighed. Opgaven er sammen med skolens ledelse at lægge planer for it-udviklingen på skolen, så alle oplever trygge rammer omkring forventninger, og at der foreligger en samlet strategi, som ikke stritter i flere retninger. Blot et enkelt eksempel: Ønsker om central kommunal styring og sikkerhed stemmer ikke overens med ønsker om fleksible tilgange til programmer.

It uden benspænd

På Center for Undervisningsmidler i Vejle-Odense har vi det sidste års tid arbejdet med et projekt vi kalder ”It uden benspænd”, hvor strategien er at alle elever skal medbringe eller låner en mini-PC, at der satses på kraftige netværk og at undervisningsmidlerne i stor udstrækning hentes på nettet. Det ser ud til at virke – ikke blot sådan rent praktisk, men det afstedkommer også en stærk interesse for at gå på opdagelse i nye it muligheder i et samspil med skolens udviklingscenter (skolebibliotekarerne og it-vejlederen). Det betyder, at der lægges it-overvejelser ned over rigtig mange trinmål, at kommunikationsvejene ændres, så der kan arbejdes meget mere procesorienteret med opgaver end tidligere, at arbejdsrum i elevintra får en anden central betydning, fordi alle elever kan tilgå indholdet samtidig uden lærerne skal tænke på booking, at antallet af kopiark falder drastisk, at IWB i større grad end tidligere bliver elevernes tavle og at eleverne får et andet forhold til deres arbejde, måske fordi pc´en både rummer skolearbejdet og musik og billeder og derved bliver en del af deres identitet.