Af Hanne Voldborg Andersen, it-vejleder og lærer, Søndervangskolen i Hammel
Blogindlægget som video: Fremtidens digitale læringsressourcer
 |
Forlagene står på spring for at sælge nye digitale læringsressourcer og skolerne er på udkig efter materiale, der matcher en digitaliseret tidsalder. Men hvad skal de købe, og hvilke krav skal de stille til de nye læremidler? Er det nok, at der er sat strøm til bøger og kopiark? Nej, skolerne og lærerne skal reflektere mere over, hvad de gerne vil have, end hvad de pt. kan få. Hvad har lærerne behov for? Hvad har eleverne behov for? I dette blogindlæg, vil jeg fra mit perspektiv som lærer og it-vejleder skitsere nogle af de ønsker jeg kunne have til fremtidens digitale læringsressourcer. |
Når vi skal vurderedigitale læringsressourcer, kan vi zoome ind på læreren eller eleven, men de må begge tages i betragtning, hvis de nye læremidler skal vinde indpas i læringsrummet. Jeg vurderer derfor nye materialer i både lærer- og elevperspektiv – og på følgende områder:
|
 |
 |
Ifølge faghæfte 47 skal undervisningen fremme elevens lyst til at lære på mange måder sammen med andre, og samme krav kan vi vel stille til læringsressourcen. Eleverne skal kunne samarbejde, få mulighed for at sætte ord på erfaringer, reflektere og skabe ny viden sammen. Derfor er det vigtigt, at eleverne kan logge på sammen – og gemme fælles materialer i begge elevers navne eller mappe. Sådan er det ikke i dag. I mange tilfælde vil de fælles værker kun være registreret hos den elev, der loggede på ressourcen. Den samarbejdende makkers hylde er tom. |
| Læremidlerne skal give eleverne mulighed for at undersøge, udforske, reflektere, vurdere og erfare sig til ny viden. De digitale medier giver rig mulighed for elevers eksperimenter– og det at eleven altid kan forsøge sig frem – og klikke på UNDO, hvis noget går galt, er nok den væsentligste pædagogiske værdifaktor ved de digitaliserede læremidler. Det skal udnyttes – og derfor er det ærgerligt, når mange nye digitale læringsressourcer i stedet handler om at replicere og teste… |  |
 |
Det er vigtigt, at eleverne fastholder den viden, de sammen får skabt. Læremidlerne må derfor give eleverne mulighed for både at producere og formidle viden. Når eleverne formidler deres viden til andre, får den en helt anden værdi. Deres viden sættes i spil – og vurderes og forhandles med andre. Når elever vurderer andres produkter foregår der samtidig en selvevaluering af egne værker. En evaluering, der ikke er en dom – en karakter – men derimod proces, hvor elevens stemme bliver meningsfuld i læringsrummets dialog. |
| Der skal være plads til elevens egne, frie og kreative produkteri læringsressourcerne. Eleverne skal kunne skrive tekster, indsætte lyde, grafik, illustrationer mv. som de selv har skabt. ”Fri mig for CLIPART-helvedet”, tænkte jeg for år tilbage, da mine elever knapt turde tro på deres egne evner, når de skulle aflevere en opgave. Elevernes kreativitet skal stimuleres og udvikles, og deres elevopgaver skal indeholde deres egne udtryk i tanke og streg – og ikke være bundet til en grafikers fortolkninger af verden. |  |
 |
”Will it blend?” spørger manden i kitlen her – og ja – det meste kan faktisk blendes – undtagen Chuck Norris – han er for sej. På samme måde kunne vi stille spørgsmålet: ”Will it teach?” Bibringer dette læremiddel eleven læring – og hvad lærer eleven af at løse opgaverne. Lærer han at stave til engelske ord, eller lærer han med hvilken vinkel han skal kaste sin fiskesnøre for at fange bogstaver til stavningen. Hvilken del af opgaven bruger mest båndbredde? |
| Og hvordan” Will it teach?” Er der tale om færdighedstræning i form af klassisk betinget indlæring? Og vil sådan en træning give eleven nødvendige kompetencer til at takle fremtidens udfordringer? Nej, vi har brug for digitale læringsressourcer, der understøtter elevens digitale dannelse og gør dem til bevidste, kritiske mediebrugere. |  |
 |
Fremtidens digitale læringsressourcer må anvende teknologiens potentialekreativt og mest muligt. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, når forlagene sætter strøm til fortidens bøger. Eleverne skal arbejde multimodalt – både når de tilegner sig viden og når de producerer viden. Ved at spille på alle strenge og anvende billeder, tekst, lyd, video, grafik, animationer i et samspil, kan de digitale læremidler netop understøtte faglig læring hos langt flere elever end fortidens bog og blyant kunne. Det skal udnyttes! |
| Når læremidlerne skal administreres gælder kun et princip – Keep It Simple! Og det gælder både i lærer og elevperspektiv. Det er derfor vigtigt at forlagene anvender standardiseret brugeroprettelse og vedligehold. |  |
 |
Det er også vigtigt, at administration af de digitale læringsressourcer ikke giver elever og lærere dobbeltarbejde, men i stedet reducerer arbejdsmængden. Det er væsentligt at læreren kan kommunikere, tildele ressourcer mv. til mange elever på en gang. At opgaver kan åbnes, rettes og gemmes – uden unødvendig up- og download af filer. Systemet skal kunne anvendes og vedligeholdes med et minimum af klik for både elever og lærere. |
| Der er et udtalt ønske om langt mere åbenhed i forhold til brugerstatistik, end de forskellige forlag leverer i dag. Det er vigtigt for læreren at vide, om en besked er set, hvordan noget er løst eller om alle i klassen er færdige med opgaverne. Men det er også relevant for skolens indkøbere at vide, hvor meget et program bliver brugt og af hvem, så vi kan målrette vores investeringer efter behovet på samme måde, som vi målretter vores indkøb af analoge læremidler ift. udlånsstatistikker. |  |
 |
Begrænsninger bør som hovedregel altid sættes af brugeren – og ikke af systemet. Hvor vælger visse forlag fx at sætte en tidbegrænsning på, hvornår tildelte elevopgaver ”timer ud”? Og hvorfor kan en lærer tildele opgaver til en klasse ad gangen, men når der skal ændres i tiden til at løse opgaven, skal dette administreres for hver enkelt elev. Begrænsninger, der spilder lærerens forberedelsestid med unødvendig administration. |
| Fremtidens digitale læringsressourcer må ikke være knyttet til skolestuen. De skal være tilgængelige for eleven, der hvor eleven er – i skolen, i hjemmet – 24/7/365 og kunne tilgås fra mange forskellige platforme – pc, pads, mobiler – og være styresystemuafhængige. Online læremidler vil samtidig være en besparelse for skolerne, som ikke behøver bruge tid på installation og vedligehold af programmer på skolens computere. |  |
 |
Læringsressourcerne skal laves i henhold gængse standarder, så det er muligt at overføre data fra et læremiddel til et andet. Elevernes produkter skal kunne anvendes i andre sammenhænge og ikke være knyttet til en lukket kontekst. De skal eksempelvis kunne flyttes til elevens port folio eller fremvises i elevens pralemappe i et hvilket som helst Learning Management System. |
| Forlagene har travlt med at positionere sig på markedet, og skolerne tilbydes derfor i øjeblikket adgang til læringsressourcer, som bærer præg af stadig at være under udvikling. Det er vigtigt, at de digitale læremidler bliver testet i det miljø, de skal anvendes i af rigtige levende elever og deres lærere i klasserummet på en gennemsnitlig skole med den båndbredde, der er til stede der. Nye læremidler skal udvikles som en iterativ proces i en dialog mellem forlag og slutbrugere. |  |
 |
Den brugergrænseflade lærere og elever møder i de digitale læremidler må kommunikere klart, og navigationen skal være ensartet og entydig. Forlagene må være bevidste om, hvornår de kommunikerer med hhv. lærere og elever – og indrette interfacet derefter. I eksemplet her vil mange elever måske vælge biografen for at se film, men de er faktisk beregnet til læreren. Elevernes adgang er på det lille skilt ”Start” i øverste højre hjørne, men mon ikke hængelåsen giver lidt signalforvirring? ”Har jeg mon adgang?”, kunne eleven tænke. Interaktionen bliver svær… |
| Det er den til gengæld ikke i dette eksempel. Danmarks Radio har med Oline skabt et pragteksempel på god, præcis, varieret og multimodal kommunikation. Dialogen mellem Oline og barnet virker reel, og barnets navigation støttes af ros og opmuntring, og barnet kan interagere med både klik og mouse over på sitet. |  |
 |
En fremtidig læringsressource må fleksibelt differentiere og stilladsere læreprocessen ift. forskellige børns behov, for det er vigtigt at det, som producenten planlægger som en læringsstillads for visse børn, ikke ender med at være en hæmsko for andre. Eleven skal have mulighed for at blive ledt trinvis gennem en proces, men også have mulighed for at hoppe hen til netop sin udviklingszone uden bevidstløst at skulle klikke sig gennem forudgående ligegyldige trin. |
| Endelig må vi vurdere de nye læringsressourcer på deres effekt i forhold til målet. Ikke hvad de kan gøre, men hvad de reelt gør – og dermed bidrager med i forhold til elevens læring. Og lærerne skal måske reflektere lidt mindre over HVAD de skal vælge og lidt mere over HVORFOR…. |  |
2 Responser to “Fremtidens digitale læringsressourcer”
20. januar 2012
thoskoFedt indlæg!
1. februar 2012
Bord 2God ide at bruge andre portaler, så forlagene bruger de sociale medier.
Platformsuafhængighed.
Gøre brug af forskellige programmer i skyen.
Gøre brug af forskellige digitale værktøjer.
Didaktisering af offentlige programmer og materialer