It og Fælles Mål- kobling af it, fag og didaktisk design – artiklen som PDF

Af Birgitte Holm Sørensen, professor, Forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv, DPU, Aarhus Universitet

Med internet, mobilteknologi og Web 2.0 må informationsteknologien i dag ses som en omgivelse med it-relaterede kompetencer, der knytter sig til dannelsesbegrebet. Den nye digitale dannelse omfatter, udover basale

færdigheder i betjening af it, også kompetencer i kritisk informationssøgning samt evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb den enkeltes evner til at kunne tilpasse sig stadigt nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unge vokser op i en it-baseret hverdag, og deres formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme elevernes uformelle kompetencer og støtte dem i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse.

It-udviklingen i skolen har gennemgået nogle fase, hvor den første fase var præget af at få computere ud på skolerne. Den næste fase har været præget af pædagogisk it-integration i undervisningen, som ikke har fået det ønskede gennemslag. ”Pædagogisk it-integration” har været for generel en term. Det er vanskeligt tale om it-integration på et generelt niveau, når det kommer til praksis i skolen, idet praksis i høj grad er fagbundet, og da fagene er forskellige, må it anvendelsen være forskellig i de enkelte fag.

I 2008 nedsatte Undervisningsministeriet et såkaldt ekspertpanel, der fik følgende opgave:

Ekspertpanelet skal på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til Fælles Mål for de relevante fag afgive udtalelser om målene for it- og mediekompetencer i fagene.
Ekspertpanelet skal, på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers udkast til samlede beskrivelser af målene for it- og mediekompetencer for de relevante fag, afgive udtalelser om de fagspecifikke beskrivelser samt bistå med udformning af en tværgående beskrivelse af it- og mediekompetencerne i Fælles mål.
Ekspertpanelets udtalelser skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i elevernes rolle som brugere set i lyset af udviklingen af web 2.0.

Panelet blev nedsat på et tidspunkt, hvor faggrupperne næsten var færdige med målbeskrivelserne. Panelet udarbejdede et udkast til tværgående beskrivelse, som blev præsenteret for faggrupperne, således at de fire temaer, som er beskrevet nedenfor, kunne indgå i de fagspecifikke beskrivelser.

Den tværgående beskrivelse af it– og mediekompetencerne i forhold til Fælles Mål tager udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0. lægges der op til at inddrage følgende

fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning i den hensigt

– at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater

– at eleverne tilegner sig digital dannelse.

Fire temaer

Informationssøgning & -indsamling

Eleverne skal i et research perspektiv erhverve kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information.

Produktion og formidling

Eleverne skal som afsendere erhverve kompetencer i at afpasse en produktion og virkemidler efter budskab, modtagerkreds, publicerings-kontekst og i at forholde sig kritisk til, hvilke former for formidling, der er relevante i forskellige sammenhænge og ud fra formålet med produktionen og/eller formidlingen.

Analyse

Eleverne skal ud fra en modtagerposition erhverve kompetencer i systematisk og kritisk at kunne stille spørgsmål til digitale medier som meningsbærende produkter og forholde sig analytisk.

Kommunikation, videndeling & samarbejde

Eleverne skal i et deltagerperspektiv erhverve kompetencer i at kommunikere, videndele og samarbejde i forskellige sammenhænge. Fagene er indholdsmæssigt forskellige. Der knytter sig forskellige didaktiske design til fagene og den teknologi, der er anvendelig i de enkelte fag, er ikke den samme, eller den må anvendes forskelligt. Læreren i de enkelte fag må derfor være opsøgende i forhold til teknologiens læringspotentiale og være i stand til at foretage en vurdering af web.2.0 ressourcerne. Lærerne må mobilisere en faglig kreativitet i kobling til spørgsmålet: Hvilke læringspotentialer ligger der i brugen af fx blogs, chat, online spil, Game Maker, Skype, You Tube, Flickr, Wigipedia og Google Earth. Men det er ikke nok at stille spørgsmålet, der må også foregå afprøvninger til i praksis, før der kan foretages en vurdering. Den faglige refleksion og vurderingen må gå på dels om web 2.0 ressourcen kan facilitere læreprocesser og/eller give gode læringsresultater, og dels om hvilke itdidaktiske design, der skal konstrueres for at opnå de ønskede resultater.

Vi står i en situation, hvor der er gjort en del erfaring med it i undervisning og læreprocesser, og der en del aktører med itkompetencer blandt børn og lærere på skolerne. Men den store udfordring nu er at få koblet it, fag og didaktisk design på en måde, så lærernes undervisning kvalificeres, og så det skaber bedre faglige læringsresultater og gør det nemmere for eleverne at lære. Dette fokus på fagene medfører ikke en nedprioritering af tværfaglige projekter. It skal også tænkes ind i forhold til tværfaglighed.

Der er behov for udvikling af modeller for innovativ faglig udvikling på skolerne og i kommunerne, hvor it og fagdidaktisk nytænkning er centrale omdrejningspunkter. Vigtige elementer i disse modeller er brugerdreven innovation, praksisfællesskaber og kollaboration, hvor faglærerne er aktører i udvikling af it-baserede fagdidaktiske design. Endvidere er det vigtigt, at udnytte forskningen. De forskningsresultater vi har på området, må der bygges videre på i praksis. Det gælder også de organisatoriske tiltag, som gav gode resultater i forbindelse med ITMFprojekterne. Her tænkes på de projekter, hvor forskningen var organiseret som aktionsforskning med forskerintervention i kobling med brugerdreven innovation. I Danmark er der opbygget nære relationer mellem it-interesserede lærere og forskere på området, hvilket er et godt udgangspunkt for en ny udviklingsfase for it i skolen, hvor fokus er på it, fag og didaktisk design.

Vi står overfor en fase, hvor det er en faglig specialiseret anvendelse af it, der er i fokus. Det kræver nogle it-fagdidaktiske vejledere eller innovatorer, der har en stærk baggrund i både teknologi, fag og didaktisk design og som samtidig er i stand til at initiere til faglig udvikling og motivere til forandring. Manuel Castels begreb om den selv-programmerede medarbejder, der oplærer sig i samarbejde med andre og tilpasser sig nye opgaver, processer i takt med teknologiens og samfundets forandringstakt øges, aktualiseres her. Skolens ledelse og de pædagogiske itvejledere bliver centrale aktører for at tage de nye udfordringer op og iværksætte udviklingsprojekter på skolerne.

Castells, M. (1996). The rise of the network society, Oxford: Blackwell (2nd edition, 2000).

Levinsen, K. & Sørensen, B.H. (2008). It, faglig læring og pædagogisk videnledelse: rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007. Gentofte Kommune /DPU, AU.