Blandt de mange ønsker til elever, der forlader folkeskolen, er øget faglighed, kreativitet, handlekompetencer, gode samarbejdsevner – ja ønskelisten er ganske lang. Sammenholder man de mange ønsker med rammerne for de nuværende afgangsprøver, er det tankevækkende at de ofte kun tillader evaluering af en ret begrænset del af de færdigheder og kompetencer der efterspørges.

Med lovforslaget om at udbyde en fælles praktisk/mundtlig gruppeprøve for naturfagene, er der et ønske fra politisk hold om at styrke sammenhængen mellem undervisning, arbejdsformer og prøverne – uden at give køb på fagfagligheden. Det kræver utvivlsomt nytænkning, også i lærersamarbejdet, og vil både byde på både udfordringer og nye muligheder for en tættere kobling mellem daglig undervisning, målene for elevernes undervisning, og den prøveform de evalueres efter.

Artiklen her er ikke en kommentar eller indlæg omkring den fælles naturfagsprøve, men er tænkt som et “hvad-nu-hvis”-bud, på hvordan øget inddragelse af it både i undervisningen og ved afgangsprøverne, kan tjene som en løftestang for at give mere sammenhæng mellem afgangsprøver og den virkelighed elevernes kompetencer senere skal anvendes i. Da detaljerne omkring prøveformen for den kommende fælles naturfagsprøve i skrivende stund ikke er kendte, kan tankerne der er skitseret i det følgende muligvis ikke alle realiseres – men forhåbentlig dog tjene til inspiration.

Hvad kan it bruges til i naturfag?

Brugen af it er nævnt og eksemplificeret gentagne gange i Fælles Mål for naturfagene, og står blandt andet som et fælles trinmål forbiologi, fysik-kemi og geografi efter 8. klassetrin:

•  Arbejdsmåder og tankegange: anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling

I naturfagene er det også en vigtig selvstændig pointe at videnskab handler om at skabe viden – ikke at hente viden frem fra skabet ved afgangsprøver og andre festlige lejligheder. Og viden skabes ofte gennem en proces der matcher de fire temaer fra faghæfte 48 ganske godt, som skitseret i figuren nedenfor, hvorfor det på alle måder giver god mening netop at indtænke it som et centralt element i de arbejdsmåder og tankegange der benyttes i naturfagene.

Og det sker da heldigvis også i vidt omfang i den daglige undervisning rundt omkring på landets skoler, hvor elever får lov at anvende it kreativt og som nyttigt værktøj i arbejdet med naturfaglige problemstillinger.

Der kunne gives mange konkrete eksempler på inddragelse af it, her en kortfattet lille buket af eksempler, der tjener til at illustrere bredden af muligheder – grupperet efter de fire fokusområder fra faghæfte 48:

• Informationssøgning og -indsamling

○     Kildekritisk vurdering af informationskilder fundet på nettet er også i denne sammenhæng relevant. Brug af fælles webbaserede værktøjer til arbejdet giver gode muligheder for såvel samskrivning, som kommentering på andre elevers resultater og observationer(eksempler på værktøjer kunne være Google Apps og Evernote)

○     Adgang til aktuelle og opdaterede data.
Nettet giver adgang til enorme mængder af helt aktuelle, løbende opdaterede data, hvis aktualitet og udvikling over tid i sig selv kan gøre data mere vedkommende og relevante – uanset om man leder efter data om vejforhold, energi, radioaktivitet, jordskælv, astronomiske observationer, protein-strukturer eller noget helt andet.

• Analyse

○     Monitorering og datalogning af forsøg, og efterfølgende databehandling.
Fra simpel brug af mobilens kamera/webkamera, over dedikerede dataloggere til videoanalyse (fx VernierVideoPhysics), kort mash-ups m.m.

○     Visualisering og simulering.
Der er masser af eksisterende eksempler, som fx Phet, detvirtuellelaboratorium, …

• Kommunikation, videndeling og samarbejde

○     Kontakt til og inddragelse af eksterne ellers svært tilgængelige ressourcer som fx virksomheder, forskere eller andre eksperter via it (fx via velovervejet anvendelse af mail eller video-sessioner)

○     Samarbejde med andre skoler – lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Gennem samarbejde med andre skoler, og de muligheder det giver for at generere flere sammenlignelige datasæt, kan elever ofte selv bidrage til at generere ny viden. Naturjagterne fra danskedyr.dk, Danmarks Naturfredningsforenings vandtjek.dk  eller DanskNaturvidenskabsfestivalsmasseeksperimenter kunne være et par hjemlige eksempler, hvor it har faciliteret indsamling af store datamængder. Men der er mange internationale initiativer, som også går på tværs af grænser, som for eksempel indsamlingaflokalemiljødata,  målingafradioaktivitet hvor data ofte kan følges live, mens de indsamles. Ofte er der specialdesignede apps, der gør det let fx at indsamle data om specifikke typer af observationer – der findes endog flere eksempler på at disse apps er udvikletsomendelafundervisningen.

• Produktion og formidling

○     Dokumentation af forsøg og feltarbejde – fx gennem anvendelse af mobile enheder til optagelse af billeder, video, stop motion, elevproducerede forklaringer af faglige begreber. Fysikrapporten kan sagtens indeholde videoklip.

○     Som alternativ til plakater eller pølserækker af powerpoints kan it benyttes til fx at give præsentation overfor “realistiske” målgrupper (fremfor klassekammeraterne), som eksempelvis de samarbejdspartnere udenfor skolen, som via it har været inddraget i forløbet.

○     Som redskab til design af forsøg, prototypefremstilling, aftestning af hypoteser

○     Kobling af den fysiske verden med online-præsentationer – fx gennem QR-koder, geocaching, kobling af elevernes egne geolokaliserede data/billeder

Der er med andre ord en solid basis at bygge en god – også tværfaglig – naturfagsundervisning med inddragelse af it på  – men når vi kommer til afgangsprøven sættes bremserne i højere grad i.

Men ved afgangsprøven…

At demonstrere en tidssvarende digital dannelse, som på god vis inddrager de fire kerneområder fra faghæfte 48, er vanskeligt for ikke at sige umuligt ved de nuværende afgangsprøver.

Det er eksempelvis tankevækkende at der i snart mange år har været anvendt mange ressourcer på at forhindre “at eleverne kan kommunikere utilsigtet” når deres præstation skal bedømmes. Vel at mærke samtidig med at “kommunikation, videndeling og samarbejde” er et af de centrale områder i faghæfte 48 – og det næppe nogensinde har været mere vigtigt at kunne kommunikere effektivt, og ofte vil være en afgørende kompetence for at få succes i videre uddannelse og ikke mindst kommende arbejdsliv.

Det er ikke længere kun relevant at tale om det gab, der kan eksistere mellem anvendelse af teknologi hjemme og i skolen – men også et mere “skole-internt” gab mellem undervisning og eksamen.

Men hvordan kunne prøveoplæg til en fællesfaglig naturfagsprøve hvor it er inddraget så se ud? Det vil naturligvis helt afhænge af hvordan prøveformen konkret bliver udmøntet. Portfolio- eller synopse-prøver vil formentlig give de bedste muligheder for at kunne inddrage it og evaluere de fire fokusområder fra faghæfte 48, lige fra at kunne demonstrere kildekritisk vurdering af fremsøgte informationer over analysefasen, til præsentation og formidling af resultaterne.

Med den åbning, der i disse år er for brug af internettet ved prøver i ungdomsuddannelserne, kan adgangen til internettet også blive en mulighed for såvel de digitale prøver som ved den praktisk/mundtlige prøve. Hvis prøveformen ved den praktisk/mundtlige prøve eksempelvis bliver udformet som en projektopgave, hvor eleverne har arbejdet med deres projekt over længere tid, er der langt større mulighed for, at eleverne kan vise deres kompetencer indenfor at anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling, som trinmålet for undervisningen foreskrev. Måske er tiden inde til at få afgangsprøverne lidt tættere på den virkelighed der møder eleverne efter skolen? Følg med i udviklingen af den nye fælles naturfagsprøve på ntsnet.dk/naturfagsprøven.

Se den fulde version af artiklen i ‘IT & Undervisning’ – Danmarks it-vejlederforening