Danmarks it- og medievejlederforening skal have nyt logo!
Det viser sig at det er begrænset hvor mange, der har set en ferrit-kerne i virkeligheden, og at vores logo derfor ikke vækker genkendelse.
I anledning af det forestående jubilæum udskriver foreningen derfor en konkurrence, hvor det bedste bidrag vinder valgfri deltagelse i 1 af følgende:
- BETT 2016 i London samt 3 overnatninger.
- Foreningens jubilæumskonference på Gl. Avernæs 6.-7. april 2016 samt 2 overnatninger
2 medlemmer af foreningens styrelse samt en professionel grafiker udgør komiteen, der udvælger det vindende bidrag. Det nye logo rentegnes, og foreningen forbeholder sig fri brug efter præmieringen.
Dommerkomiteen foretrækker bidrag, der:
• Er genkendeligt i 16×16 pixels
• Fortæller noget om foreningen
Bidrag sendes senest 15. december 2015 til:
thomas.skovgaard@skolekom.dk