Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Onsdag d. 31. marts – torsdag d. 1. april 2027
Tag med på Danmarks it- og medievejlederforenings årlige konference på Gl. Avernæs
om fagfornyelsen og teknologiforståelse i folkeskolen. Konferencen tilbyder lærere og it-vejledere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, ressourcepersoner, PLC-medarbejdere og leverandører et unikt rum for fælles inspiration, refleksion og diskussion om, hvordan vi bedst muligt understøtter integrationen af teknologiforståelse i de nye fagplaner i praksis.
Konferencen indeholder relevante og aktuelle faglige, fagdidaktiske og vejledningsfaglige oplæg og workshops, som direkte styrker dine kompetencer uanset om du skal undervise i det nye valgfag, integrere teknologiforståelse i dansk, matematik og natur/teknologi eller håndtere de generelle krav om digitale teknologier og AI på tværs af alle fag.
Programmet tilbyder faglige oplæg, tematiske workshops og hands-on aktiviteter, hvor du får mulighed for både at afprøve, drøfte og omsætte nye idéer, når vi dykker ned i de nye fagplaner og omsætter dem til konkret og engagerende undervisning og vejledning.
Dag 1: Fælles rammesættende oplæg, fagdidaktisk inspiration samt videndeling og praktiske aktiviteter.
Dag 2: Forskellige dybdegående workshops, hvor du undersøger, hvordan du kan arbejde med teknologiforståelse i de nye fagplaner eller vejlede kolleger frem mod en ny fagvirkelighed. Gl. Avernæs Konferencen er et stærkt fagligt fællesskab, som motiverer lærere, vejledere og kommunale konsulenter til at udvikle egen undervisning, styrke teknologiforståelsen og kvalificere brugen af digitale teknologier i grundskolen. I løbet af konferencen møder du ligeledes en række udstillere, som bidrager med faglig inspiration og præsenterer et udvalg af relevante læringsressourcer. Du vende hjem med konkrete pædagogiske håndsrækninger, opdateret viden om fagplanerne og effektive redskaber til at løfte fagfornyelsen på egen skole.
Pris
Ikke-medlemmer 4.400 kr. Udstillere 6.500 kr.
Danmarks it- og medievejlederforening er arrangør
.
