Danmarks Vækstråd udgav start december 2016 ’Rapport om kvalificeret arbejdskraft’1. Heri finder vi en række anbefalinger til, hvordan danske virksomheder på både kort og lang sigt kan sikres adgang til medarbejdere med de nødvendige stærke digitale kompetencer. Ud af det samlede anbefalingskatalog har rådet udvalgt fem anbefalinger, som de mener bør implementeres hurtigst muligt for at imødekomme den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i dansk erhvervsliv, hvor det tredje punkt omhandler fremtidssikring af vores uddannelser:
„Computational Thinking“ gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb. Det er afgørende, at det rette digitale og analytiske videnskniveau også sikres blandt undervisere i uddannelsessystemet.” (ibid. side 6)
Men hvad betyder Computational Thinking – og hvordan kan denne tænkning implementeres bredt i uddannelsessektoren og således blive en mere almen kompetence i befolkningen?
Computational thinking er et begreb for problemløsning. Det er en særlig tænkning, der gør os i stand til at forstå et komplekst problem og udvikle mulige løsninger. Løsninger, som kan præsenteres på en måde, som et menneske, en computer eller begge kan forstå. Men computational thinking kan beskrives ud fra en meget snæver eller en meget bred forståelse.
I den snævre forståelse indeholder computational thinking fire nøglebegreber:
- Dekomposition – som betyder at kunne bryde et komplekst problem eller system ned i mindre, håndterbare dele
- Mønstergenkendelse – som henviser til at kigge efter noget ensartet rundt om og i et problem
- Abstraktion – som betyder at kunne rette sit fokus på de vigtige informationer og ignorere irrelevante detaljer
- Algoritmer – som henviser til at kunne udvikle trinvise løsninger på et problem – eller udarbejder regler som skal følges for at løse et problem
De fire hjørnesten er lige vigtige. De kan forstås som ben i en taburet. Hvis det ene mangler, så vil taburetten vælte. Computational thinking betyder at beherske disse fire teknikker.
Computational Thinking er dermed ikke det samme som programmering. Det er heller ikke et begreb for at tænke som en computer, for en computer kan ikke tænke. Den gør kun det, programmet siger, den skal gøre. Men computational thinking kan gøre os i stand til at vide, hvad vi skal sige til computeren for at få den til at udføre en bestemt handling. Men de kompetencer, der ligger bag begrebet computational thinking vil også kunne bruges i et væld af andre problemløsningssituationer, som slet ikke handler om computere. At være i stand til at gøre et komplekst problem mere simpelt, så vi kan nemmere kan forstå
I en bredere forståelse af Computational Thinking, udvides konceptet til både at indeholde en række begreber og tilgange. De fire nøglebegreber suppleres med
- Logik – som henviser til at kunne forudsige og analysere givne handlinger
- Evaluering – i forståelsen at kunne vurdere og bedømme
Herudover tilføjes yderligere en beskrivelse af hvilke tilgange en ”Computational Thinker” har til arbejdsprocessen, som kan beskrives som en vedholdende aktivitet, hvor der eksperimenteres og leges for at skabe noget i samarbejde med andre og der i denne samskabelsesproces foregår løbende forbedringer og fejlretninger på baggrund af de erfaringer, der gøres.
En endnu bredere forståelse af Computational Thinking burde indeholde æstetiske og etiske krav i forhold til de løsninger, der arbejdes med i relation til et givent problem.
Hvis vi skal integrere computational thinking som fag eller som en del af den almene dannelse er det vigtigt, at vi får diskuteret, hvordan vi forstår begrebet. Danmarks it- og medievejlederforening ønsker at vi tænker bredt og ikke blot sætter lighedstegn mellem computational thinking og kodning. De kompetencer, der efterspørges af Danmarks Vækstråd og mange andre, kan ikke opnås ved simple kogebogskodningsopgaver. Det er kompetencer, der både rummer de legende, eksperimenterende og innovative tilgange og de æstetiske og etiske overvejelser. Vi vil derfor appellere til, at udvikling af et nyt fagområde til folkeskolen er forankret i de kreative/musiske fag som et rum for eksperimenterende digitalt design og ikke som et videns-/færdighedsfag med faste løsninger og facitlister.
Af Hanne Voldborg Andersen, Styrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening
Kilder:
http://www.bbc.co.uk/education/guides/zp92mp3/revision/1
http://barefootcas.org.uk/barefoot-primary-computing-resources/concepts/computational-thinking/