Oversigten herunder relaterer til It, Læring og Medier nr. 3 – 45. årgang – 2021: Hvordan færdes du trygt og sikkert nettet? Nogle af ressourcerne uddybes i bladet. Andre supplerer blot bladets indhold. Alle kan anvendes til forskellige målgrupper i folkeskolen.
‘Persondata-hva’-for-noget?’ er et undervisningsmateriale til elever i grundskolen med 3 forløb for hhv. 3.-4., 5.-7. og 8.-9. klasse. Formålet er at styrke den kritiske forståelse hos børn og unge, og hvad de selv kan gøre, når det kommer til deres persondata på nettet.
Undervisningsmateriale til 5., 6. og 7. klasse. Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at identificere og afkode kommerciel kommunikation på sociale medier. Lavet i samarbejde med CLIO og kræver login
Undervisningsforløb som er udarbejdet i samarbejde med elever på mellemtrinnet og indskolingen. Der er fire moduler til hvert trin: Den gode tone, Teknologiforståelse, Den gode stil og Sikkerhed online. Der tilbydes også gratis kurser til lærere
Et projekt, der tilbød gratis workshops for lærere rundt om i landet 2019-2020. Under læringsressourcer findes en omfattende lærervejledning med opgaver til arbejdet med at forstå begreber som omhandler vores og firmaers brug og opsamling af vores data. Til disse opgaver ligger 5 videoer, som kan bruges som oplæg.
På emu.dk i afsnittet IT og teknologi finder du 3 områder: Digital dannelse, Cybersikkerhed og Digital dømmekraft. Indeholder artikler med viden og forslag til hvordan skoleledelser, lærere/pædagoger og elever kan arbejde med opgaven.
Materiale for udskoling og gymnasium. Der er udarbejdet en fysisk bog ‘LIKE’, som er gratis og kan downloades eller bestilles via hjemmesiden. Til grundskolen er udvalgt 4 områder med opgaver, oplæg og lærervejledning. Hver overskrift peger direkte ind i online-udgavens kapitler. Del 1 Mig og mine normer på nettet Del 2 Mig og mine medier Del 3 Mig og min opmærksomhed Del 4 Mig og mine (mis)informationer
Hjælper børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med at håndtere ubehagelige oplevelser og krænkelser på nettet. Hos SletDet Rådgivningen kan du få hjælp og råd til, hvordan du håndterer situationen og får stoppet de digitale krænkelser.
Fokus på data og sikkerhed 140 lande deltager – adgang til materialer Foregår op til og i uge 6. I 2022 er det 8. februar. På medierådets hjemmeside er der endnu ikke noget om Sikker Internetdag 2023.
Bliv klogere på, hvordan du sikrer dig selv, din familie og andre i en digital hverdag. Få hjælp til at sikre og beskytte dit digitale liv, når du færdes på nettet, fx når du handler, er på sociale medier eller har brug for at blive klogere på, hvordan du sikrer din computer, telefon og tablet.
Aktuel landsdækkende konkurrence for 4.-10. klasse og på ungdomsuddannelser, som kan bidrage til at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft og give dem bedre forudsætninger for et trygt og forsvarligt onlineliv.
Med ‘Skal vi chatte?’ kan klassen arbejde med den digitale kommunikation. Materialet byder blandt andet på opgaver om kommunikation via chat og beskeder og billeddeling. Kan gennemføres på ca. 7 lektioner
Målrettet elever i 7.-9. klasse og kan gennemføres på ca. 3 lektioner. Aktiviteterne byder på gruppediskussioner, en skriveopgave og et debatindlæg og opfordrer til dialog om digitale fællesskaber.
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Covid-19 pandemien satte indgroede vaner ud af spil og motiverede os til at gå nye veje. Skoler, arbejdspladser, kulturoplevelser, samvær med venner og familie blev med et forandret og digitaliseret. Vi kommunikerede på Zoom, Teams, Messenger og Meet. Vi havde gamle hænder, var mutede og gik i breakout sessions.
I løbet af få uger skete et kompetenceudviklingsmæssigt kvantespring, som overraskede selv de mest overoptimistiske proceskonsulenter. Således rig på erfaring har vi brug for at overveje, hvilken rolle teknologien fremadrettet skal spille i skolen.
Danmarks it- og medievejlederforening sætter på Gl. Avernæs konferencen 2022 fokus på den digitalt understøttede undervisning og inviterer lærere, pædagoger, vejledere, ledere, konsulenter, forlag og andre interesserede til at søge svar på disse spørgsmål i konferencen oplæg, workshops og dialoger:
Hvordan påvirker de digitale ressourcer lærernes undervisning og elevernes læring? Opnår vi det, vi ønsker for begge parter?
Kan teknologien udvide skolens mulighedsrum, så vi kan få alle med? Hvordan og hvorhen?
Er der uudnyttede potentialer i de digitale læringsformer, som vi har overset? Eller er der udfordringer, vi ikke har løst?
Kan vi med teknologien i skolen skabe mindre bøvl og mere begejstring?
Som sædvanligt vil der være leverandører til stede på konferencen, som i pauser og programmet vil give deres bud på, hvordan vi kan øge begejstringen i den digitalt understøttede undervisning.
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Pris
Medlemmer 3.095 kr. Ikke-medlemmer 3.495 kr. Udstillere 5.000 kr. Alle priser er excl. moms.
Tilmelding Tilmelding er bindende og sker via dette link. I tilfælde af forfald kan deltagerne give pladsen til andre, hvis arrangørerne informeres om dette.
Early Bird Ved tilmelding inden 08.01.2022 er der en gratis forfriskning under opholdet
Rabat Ved tilmelding af flere deltagere fra fælles institution deltager disse til medlemspris. Som noget nyt tilbydes ikke-medlemmer et års gratis medlemskab af Danmarks it- og medievejlederforening ved tilmelding til konferencen.
Af Hanne Voldborg Andersen, næstformand Danmarks it- og medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Det burde egentlig ikke være så svært det der med GDPR. Men det er det!
For hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvem har ansvaret for, at lærernes brug af digitale ressourcer lever op til gældende lovgivning?
Billedsiden til denne leder, viser et par eksempler på spørgsmål i fora for undervisere på Facebook, og de giver et godt billede af den tvivl, der er på området. Opslagene er blot tre ud af mange. For spørgsmålene er utallige, og der er ikke umiddelbart nemme svar. Ofte lyder det på autopiloten: Det må man ikke på grund af GDPR.
Med denne udgave af It, medier og læring vil vi sætte spot på et højaktuelt område, der påvirker mange mennesker.
EU-dommen Schremms II har medført usikkerhed om, hvorvidt lærere og elever må anvende deres digitale læringsressourcer og værktøjer. Schremms II handler om overførsel af persondata fra EU til USA, hvor dataeksportøren for hver enkelt overførsel skal sikre, at der opnås en beskyttelse, som er “essentially equivalent” med beskyttelsesniveauet i EU. En beskyttelse der ikke er mulig, som det ser ud lige nu.
Schrems II dommen er nævnt som erhvervslivets Cuba-krise, men udfordrer i den grad også en digitaliseret dansk folkeskole. For hvordan skal kommunerne og skolerne agere, hvis 99 % af de ressourcer de anvender er ulovlige? Og hvem hjælper dem med at vurdere det?
Nogle kommuner fortolker udfordringer restriktivt og lukker ned for digitale ressourcer. Andre fortolker pragmatisk og forsøger at gøre det muligt at arbejde videre med den pædagogiske it-praksis. Men ingen af dem kan være sikre på, at de gør det rette.
Sikkerhed omkring behandling og overførsel af data er uhyre vigtigt. Det kommer vi ikke uden om. Men den pædagogiske praksis i skolen er også vigtig, så hvordan balancerer vi mellem et ønske om at anvende diverse online ressourcer i undervisningen og kravet om at sikre, at ingen får adgang til elevernes data?
Dette blad belyser nogle af de udfordringer kommuner, skoler, lærere og leverandører aktuelt står med på grund af Schrems II afgørelsen. Det beskriver også, hvilke tiltag, der kan gøres for at dække sig ind og foretage de fornødne risikovurderinger på de it-løsninger, der anvendes i skolerne. Men væsentligst af alt vil vi med dette blad appellere til, at ansvarlige aktører sætter sig sammen og tør tale om elefanten i rummet…
Da databeskyttelsesforordningen – eller General Data Protection Regulation/GDPR – trådte i kraft i 2018 landede nye opgaver hos mange af foreningens medlemmer, der pludselig oplevede sig selv som deltids-jurister med ansvar for GDPR. Hvordan håndterer vi mon EU-kontrakter, NSA, manglende datatilsyn i USA, TIA, DB, ARV mm?
Det er en stor opgave og et enormt ansvar, som kræver uddannelse og indsigt at varetage. Gennem dialoger med vores bagland hører vi, at opgaven løses forskelligt i kommunerne. Der udtrykkes knaphed på viden og/eller ressourcer, hvilket fører til at opgaverne ikke løses eller at de løses mangelfuldt. Det dur ikke!
Fra centralt hold har der gennem en årrække været forventning og krav om øget digitalisering af folkeskolen, hvilket betyder, at en stor del af undervisningen i dag centrerer sig omkring digitale løsninger. Fra foreningens perspektiv kunne vi ønske, at der ligeledes fra centralt hold var opbakning og support til kommunernes udfordringer med de afledte opgaver knyttet til GDPR.
Hvis vi skal sikre overholdelse af GDPR skal mange aktører i spil. Nogen må kunne give lærere, skoleledelser og forvaltninger besked om, hvad de kan, skal og må, så der handles på baggrund af fakta og ikke ud fra tilfældighed, frygt eller myter.
Det kan være svært at forstå, hvorfor 98 dataansvarlige kommuner skal kæmpe individuelt med denne opgave. Kunne der ikke frigøres væsentlige ressourcer i kommuner og på skoler og sikres en mere kvalitativ løsning af opgaven, hvis den blev udført centralt for alle 98 kommuner. Kunne UVM og KL i fællesskab tage ansvar for denne opgave for alle kommuner og grundskoler, og hvordan kan dette i så fald gøres? Danmarks- it og medievejlederforening inviterer gerne til dialog om dette.
Vi håber, at de forskellige perspektiver i dette blad kan bidrage til en større forståelse for kommunernes og skolernes udfordringer og lede til en ændring af praksis til det bedre. Hvis I har perspektiver i forhold til GDPR, som vi har overset – eller står med andre udfordringer eller løsninger end de, der er beskrevet i bladets artikler, så vil vi meget gerne høre fra jer.
Droner bliver mere og mere almindelige i hverdagsbilledet. Potentialet er stort, og der dukker hele tiden nye anvendelsesområder op. Forudsigelser om fremtiden siger, at der vil blive 12-15000 jobs i Danmark inden for droneverdenen. Jobs der vil kredse om både anvendelsen af droner og udvikling/produktion af droner.
Vejen dertil kommer ikke af sig selv, og skolen kommer til at spille en stor rolle i forhold til, om Danmark får en afgørende rolle i droneindustrien, og hvad der kommer til at være i tilknytning til denne. Der er oplagte muligheder for at inddrage droner i undervisningen, og deres anvendelse kan fint kombineres med forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.
Billedtekst: Et udpluk af anvendelsesområder for droner
Denne artikel forsøger at give et øjebliksbillede på anvendelsesmuligheder i skolen, og den forsøger endvidere at kaste et blik mod fremtiden. Der er ting, som ligger til højrebenet, men der er også barrierer, der kan modvirke, at droner bliver anvendt med fokus på elevernes læring og mulighederne i et fremadrettet perspektiv.
Hvorfor overhovedet arbejde med droner. Ud over at det ser ud til at blive et ganske fyldigt område i fremtidens samfund, så er der mange områder, der er oplagte at tage fat på.
Der er emner i tilknytning til droner, som rammer bredt. Det er etik, regler samt det at evne at flyve en drone. Disse emner skal tænkes ind i alle faglige sammenhænge, og uanset hvor droner anvendes i skolesammenhæng.
Regler er en sag for sig, men det er yderst væsentligt at sætte sig ind i dem. Både af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager. Reglerne findes på http://droneregler.dk. Kort fortalt skal droner registreres ved myndighederne og have deres egne ”nummerplader”, piloten skal have et dronebevis, og alle droner skal være forsikret. Altså som vi kender det i forhold til biler. Det kan virke lidt som overkill, men droner kan være endda meget farlige. Regler er vigtige, men de må ikke blive til barrierer i forhold til udviklingen. I skoleregi må der på sigt ses på andre regler, så vi ikke bremser for udviklingen. I øjeblikket er det ikke til at få hul igennem til myndighederne for at se på særforhold for skoler, men der arbejdes videre på det, og det skal lykkes. Indtil da er dronearbejdet noget, der foregår i et lokale med tydelig mærkning om, at der ikke er offentlig adgang, og det skal holdes til de små droner som fx Parrot Travis.
Eksempler på emner i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.
(Må gerne illustreres i bobleform eller lignende)
Dansk
kortfilm
reklamefilm
musikvideoer
Matematik
Forståelse af koordinatsystem, vinkler, afstande etc.
Kortforståelse, GPS, planlægning af ruter ud fra kortlæsning
Programmering
Naturfag
Udforskning af fauna
Bygning af egne droner (kredsløb, materialer, aerodynamik etc.) – BUILD – CRASH – REPEAT
Håndværk og design
3D print til bygning af egne droner
Konstruere materiale/forhindringer til baner til flyvning
Samfundsfag
Etik: Privatliv, Krigsførelse, overvågning
Sikkerhed
Idræt
FPV-droner (First Person View)
Innovation og entreprenørskab
Problemorienteret arbejde med løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder inden for droneverdenen
Der findes et utal af anvendelsesområder, og ligeledes findes der et utal af forskellige typer af droner. Mini-droner, FPV-droner (First Person View), store droner, flylignende droner og sikkert mange andre.
Billedtekst: Et lille udpluk af droner – Yuneec Typhoon H og Parrot Travis
Det er lykkedes at lave en drone-ressourcekanal i samspil med SkoleTube, hvor der med tiden skal samles relevante ressourcer. Det kan være i forhold til filmoptagelser, konstruktion, regler, undervisningsforløb og meget andet. Et eksempel på materiale er optagelser fra Vesterhavet, som kan benyttes frit af alle. Fx til filmproduktion eller i naturfag. Materialet findes via linket http://skoletubeguide.dk/droner/
Billedtekst: Optagelser med drone ved Vesterhavet. Fra SkoleTube
Fremtiden kommer til at vise mange nye anvendelsesområder for droner. Det kan være pakkeudbringning, men der vil også komme helt andre muligheder. Hvad sker der, når batteritiden forlænges, eller når droner arbejder i flok? Fremtiden skal også vise en vej fra folkeskole over ungdomsuddannelser til universiteter, der sikrer en progression i uddannelsesverdenen, som gør Danmark til en vigtig faktor, når det kommer til droner.
Via linket http://kortlink.dk/p5qe findes en Sway, som viser forskelligt indhold om droner i form af tekst, billeder og video.
Er du klar til at gå i gang med droner? Du kan roligt finde dine Ray Ban frem og tage fat om styrepinden. Eleverne elsker det, og det vil du garanteret også gøre. God tur og nyd det i både de lave og høje luftlag.
Danmarks Vækstråd udgav start december 2016 ’Rapport om kvalificeret arbejdskraft’1. Heri finder vi en række anbefalinger til, hvordan danske virksomheder på både kort og lang sigt kan sikres adgang til medarbejdere med de nødvendige stærke digitale kompetencer. Ud af det samlede anbefalingskatalog har rådet udvalgt fem anbefalinger, som de mener bør implementeres hurtigst muligt for at imødekomme den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i dansk erhvervsliv, hvor det tredje punkt omhandler fremtidssikring af vores uddannelser:
„Computational Thinking“ gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb. Det er afgørende, at det rette digitale og analytiske videnskniveau også sikres blandt undervisere i uddannelsessystemet.” (ibid. side 6)
Men hvad betyder Computational Thinking – og hvordan kan denne tænkning implementeres bredt i uddannelsessektoren og således blive en mere almen kompetence i befolkningen?
Computational thinking er et begreb for problemløsning. Det er en særlig tænkning, der gør os i stand til at forstå et komplekst problem og udvikle mulige løsninger. Løsninger, som kan præsenteres på en måde, som et menneske, en computer eller begge kan forstå. Men computational thinking kan beskrives ud fra en meget snæver eller en meget bred forståelse.
I den snævre forståelse indeholder computational thinking fire nøglebegreber:
Dekomposition – som betyder at kunne bryde et komplekst problem eller system ned i mindre, håndterbare dele
Mønstergenkendelse – som henviser til at kigge efter noget ensartet rundt om og i et problem
Abstraktion – som betyder at kunne rette sit fokus på de vigtige informationer og ignorere irrelevante detaljer
Algoritmer – som henviser til at kunne udvikle trinvise løsninger på et problem – eller udarbejder regler som skal følges for at løse et problem
De fire hjørnesten er lige vigtige. De kan forstås som ben i en taburet. Hvis det ene mangler, så vil taburetten vælte. Computational thinking betyder at beherske disse fire teknikker.
Computational Thinking er dermed ikke det samme som programmering. Det er heller ikke et begreb for at tænke som en computer, for en computer kan ikke tænke. Den gør kun det, programmet siger, den skal gøre. Men computational thinking kan gøre os i stand til at vide, hvad vi skal sige til computeren for at få den til at udføre en bestemt handling. Men de kompetencer, der ligger bag begrebet computational thinking vil også kunne bruges i et væld af andre problemløsningssituationer, som slet ikke handler om computere. At være i stand til at gøre et komplekst problem mere simpelt, så vi kan nemmere kan forstå
I en bredere forståelse af Computational Thinking, udvides konceptet til både at indeholde en række begreber og tilgange. De fire nøglebegreber suppleres med
Logik – som henviser til at kunne forudsige og analysere givne handlinger
Evaluering – i forståelsen at kunne vurdere og bedømme
Herudover tilføjes yderligere en beskrivelse af hvilke tilgange en ”Computational Thinker” har til arbejdsprocessen, som kan beskrives som en vedholdende aktivitet, hvor der eksperimenteres og leges for at skabe noget i samarbejde med andre og der i denne samskabelsesproces foregår løbende forbedringer og fejlretninger på baggrund af de erfaringer, der gøres.
En endnu bredere forståelse af Computational Thinking burde indeholde æstetiske og etiske krav i forhold til de løsninger, der arbejdes med i relation til et givent problem.
Hvis vi skal integrere computational thinking som fag eller som en del af den almene dannelse er det vigtigt, at vi får diskuteret, hvordan vi forstår begrebet. Danmarks it- og medievejlederforening ønsker at vi tænker bredt og ikke blot sætter lighedstegn mellem computational thinking og kodning. De kompetencer, der efterspørges af Danmarks Vækstråd og mange andre, kan ikke opnås ved simple kogebogskodningsopgaver. Det er kompetencer, der både rummer de legende, eksperimenterende og innovative tilgange og de æstetiske og etiske overvejelser. Vi vil derfor appellere til, at udvikling af et nyt fagområde til folkeskolen er forankret i de kreative/musiske fag som et rum for eksperimenterende digitalt design og ikke som et videns-/færdighedsfag med faste løsninger og facitlister.
Af Hanne Voldborg Andersen, Styrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening
