Hvordan bliver vi kompetente og kritiske med teknologi?
Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening
Gennem det meste af 2023 har der været et stort fokus på teknologiens betydning for børn, unge og voksne. Vi taler om tech-giganternes magt, brug af kunstig intelligens i samfundet eller skærme i skolen. Diskussionerne bølger frem og tilbage på sociale medier, på tv og i den trykte presse.
Vi leder efter forklaringer på alt for mange elevers mistrivsel, dårlige læseresultater eller manglende læseglæde – og det er nemt og bekvemt at postulere, at årsagen skyldes alt for megen skærmtid i skolen. Men er det nu også sandt? Kan vi overhovedet afdække et sådant årsags/virkningsforhold? Er der tale om en tilfældig korrelation eller kausale sammenhænge? Det ved vi faktisk slet ikke noget om. Men hvad ved vi så?
Vi ved, at børn, unge og voksne lever i et gennemgribende digitaliseret samfund, hvor digitale teknologier er allestedsnærværende. Vi er dybt afhængige af digitale teknologier for at kunne søge informationer, kommunikere, betale, navigere, monitorere mv. Hvis strømmen eller internetforbindelsen forsvinder, vil vi have svært ved at leve, lære og arbejde.
Samtidig har vi meget lidt forståelse for, hvordan de samme digitale teknologier fungerer og hvilken indflydelse de har på individ, fællesskaber og samfund. Vi er passive forbrugere, der med hovedet under armen og i blinde køber, udleverer, installerer og anvender digitale teknologier. Vi bliver begejstrede over et væld af muligheder og glemmer at læse det, der står med småt, før vi trykker godkend. Vi bliver overtalt, fuppet og narret til at tillade dataoverførsler, som koster os penge eller privatliv.
Men hvorfor gør vi det? Skyldes det, at vi mangler en grundlæggende forståelse for og kompetencer til at kunne til- og fravælge digitale teknologier kompetent og kritisk? Kan vi mon blive enige om, at vi har en kausal forklaring her? At der er manglende forståelse, indsigt og kompetencer, der medfører ringe dømmekraft og handleevne i forhold til brug af digitale teknologier?
Vi skal derfor ikke have teknologien – eller skærmene – ud af skolen. I skolen skal vi anvende de kulturelle redskaber, som er nødvendige at beherske for at kunne leve, lære og arbejde i det samfund, som børn og unge vokser op i. Vi skal sikre dem adgang til viden og gøre dem kompetente til at kunne anvende teknologier konstruktivt og kritisk.
Vi skal undersøge, lege med, eksperimentere med, analysere og konstruere med teknologier.
Vi skulle nok i stedet sætte fokus på de situationer, hvor børn og unge er passive forbrugere af teknologi. Starte dialoger med forældre om, hvad den nye generation skal bruge deres barnog ungdom på. For der foregår helt sikkert et bekymrende spild af godt liv, hvis en stor del af fritiden går med endeløse streaminger af kattevideoer, fordybelse i selvbestaltede YouTubeguruers livsstilsråd, afhængighedsskabende spil eller mange af de andre ligegyldigheder, som en internetforbindelse i lommen giver konstant adgang til. Du bliver god til det, du kaster din energi efter, og måske er der bare for mange ‘tomme kalorier’ i det, børn og unge hovedsagelig bruger de digitale teknologier til.
Med dette blad sætter vi fokus på, hvordan vi kan skabe flere deltagelsesmuligheder for alle elever – og hvad vi kan med teknologi. For skolen skal ikke anvende digitale teknologier blindt og for enhver pris, men bruge dem bevidst til at fremme pædagogiske og faglige mål. Vi kan nemlig bruge teknologierne til at give børn og unge flere deltagelsesmuligheder, hvis vi anvender dem med dette pædagogiske mål. Vi kan planlægge spændende, aktuel og vedkommende undervisning ved hjælp af forskellige digitale medier og modaliteter, hvis vi har dette formål for øje. Og vi kan hjælpe dem med at anvende digitale teknologier kritisk og kompetent i skole og fritid, hvis vi sætter en almen teknologiforståelse på dagsordenen og skoleskemaet.
Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening
Leder
Der er sket meget siden vores sidste bladudgivelse i december 2022. Vi har fået en ny regering og dermed også en ny undervisningsminister.
En minister, hvis hjerte banker for kloge hænder og anvendelsesorienterede, praksisfaglige færdigheder. Men også en minister, som ved sin tiltrædelse satte debatten om skærme i skolen i et nyt gear. En debat som er vigtig og velkommen, men en debat, som desværre også nemt bliver sort/hvid med teknologifantasterne på den ene banehalvdel og teknologiskeptikerne på den anden. Vi lytter ikke ordentligt til hinanden fra skyttegravene, og får ikke fokus på det reelle problem.
Digitale teknologier kan hjælpe elever med at visualisere og skabe overblik, med at fokusere og navigere, med at læse, skrive og regne, med at kommunikere og samarbejde. De kan øge mulighederne for at differentiere og inkludere og gøre det nemmere at målrette undervisningen til de enkelte børns behov. Men kun, hvis vi vælger at bruge de digitale ressourcer med disse mål for øje.
For de digitale ressourcer kan også sagtens bruges til at skabe ensformig, uendelig og meningsløs undervisning med en malstrøm af ‘læringsaktiviteter’, som serveres til alle fag, alle timer og alle klasser i det samme lidet børnevenlige learning management system.
Dialogen skal ikke handle om skærm/skærm ikke. Den skal handle om, hvordan vi skaber god og relevant undervisning, der engagerer eleverne til at være nysgerrige på verden og giver dem lyst til at lære. Punktum. Men det handler også om at gøre det muligt for lærere at have tid at planlægge, gennemføre og evaluere den gode undervisning. Og at de har kompetencer til at kunne anvende, – og fravælge digitale teknologier, så undervisningen bliver så god som mulig. Vi har også genoptaget debatten om kunstig intelligens, som er i fokus i dette temanummer.
Ressourcer som fx. ChatGPT og Midjourney udfordrer os med hensyn til både forståelse, begrebslighed og fremtidig brug. Hvordan kan vi så præcise svar så hurtigt? Er der tale om intelligens? Kan ressourcerne tænke? Hvilken betydning vil disse statiske modeller få for vores arbejde, vores skoler og vores samfund? Og hvilken betydning vil vi ønske eller tillade dem at have? Vi har mange spændende overvejelser i vente i forhold til at afdække potentialer og udfordringer ved denne næste iteration af digitale teknologier. Vi håber, at nærværende blad kan bidrage til at kvalificere dialogen om dette.
Vi fik sidste år en ny bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, og nu har vi også fået en ny vejledning til denne. Danmarks it- og medievejlederforening har bidraget til udarbejdelsen af begge. Det har været et godt og produktivt samarbejde med mange forskellige parter, og mange dialoger om at forstå, fortolke og udfolde bekendtgørelsens elementer i en skolepraksis. Det bliver spændende at følge den videre udvikling og høre, om vejledningen giver mening for skolerne og understøtter den ønskede udvikling gennem de pædagogiske læringscentre. Danmarks it- og medievejlederforening har også fået en ny formand. Jeg har overtaget stafetten efter Thomas Dreisig Thygesen, som er trådt tilbage for at prøve kræfter i en ny ansættelse. Tusind tak til dig, Thomas, for mange års utrættelig og værdifuld indsats for foreningen – som styrelsesmedlem, næstformand og formand. Du har været allestedsnærværende og arbejdet for at perspektivere og kvalificere udviklingen af en god skole i en digitaliseret samtid. Vi ønsker dig god vind og håber, at du stadig vil bidrage i dialogerne.
Selvom meget er nyt, så er andet, helt som det plejer. Et forår nærmer sig, og det betyder, at vi er klar til at møde vores medlemmer på den årlige konference på Gl. Avernæs, som i 2023 holdes 12.-13. april med det meget aktuelle tema ‘Deltagelsesmuligheder for alle – hvad kan vi med teknologi’. Vi kunne efter få uger melde udsolgt på alle værelser og har i dag kun enkelte ledige billetter tilbage til konferenceprogrammet. Vi glæder os til at se mange af jer der. Forår betyder også generalforsamling, og denne holder vi i forlængelse af konferencen torsdag d. 13. april kl. 15-16. Der er I alle velkomne – enten fysisk eller online. Rigtig godt forår – og læselyst!
Oversigten herunder relaterer til It, Læring og Medier nr. 3 – 45. årgang – 2021: Hvordan færdes du trygt og sikkert nettet? Nogle af ressourcerne uddybes i bladet. Andre supplerer blot bladets indhold. Alle kan anvendes til forskellige målgrupper i folkeskolen.
‘Persondata-hva’-for-noget?’ er et undervisningsmateriale til elever i grundskolen med 3 forløb for hhv. 3.-4., 5.-7. og 8.-9. klasse. Formålet er at styrke den kritiske forståelse hos børn og unge, og hvad de selv kan gøre, når det kommer til deres persondata på nettet.
Undervisningsmateriale til 5., 6. og 7. klasse. Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at identificere og afkode kommerciel kommunikation på sociale medier. Lavet i samarbejde med CLIO og kræver login
Undervisningsforløb som er udarbejdet i samarbejde med elever på mellemtrinnet og indskolingen. Der er fire moduler til hvert trin: Den gode tone, Teknologiforståelse, Den gode stil og Sikkerhed online. Der tilbydes også gratis kurser til lærere
Et projekt, der tilbød gratis workshops for lærere rundt om i landet 2019-2020. Under læringsressourcer findes en omfattende lærervejledning med opgaver til arbejdet med at forstå begreber som omhandler vores og firmaers brug og opsamling af vores data. Til disse opgaver ligger 5 videoer, som kan bruges som oplæg.
På emu.dk i afsnittet IT og teknologi finder du 3 områder: Digital dannelse, Cybersikkerhed og Digital dømmekraft. Indeholder artikler med viden og forslag til hvordan skoleledelser, lærere/pædagoger og elever kan arbejde med opgaven.
Materiale for udskoling og gymnasium. Der er udarbejdet en fysisk bog ‘LIKE’, som er gratis og kan downloades eller bestilles via hjemmesiden. Til grundskolen er udvalgt 4 områder med opgaver, oplæg og lærervejledning. Hver overskrift peger direkte ind i online-udgavens kapitler. Del 1 Mig og mine normer på nettet Del 2 Mig og mine medier Del 3 Mig og min opmærksomhed Del 4 Mig og mine (mis)informationer
Hjælper børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med at håndtere ubehagelige oplevelser og krænkelser på nettet. Hos SletDet Rådgivningen kan du få hjælp og råd til, hvordan du håndterer situationen og får stoppet de digitale krænkelser.
Sikker Internetdag
Fokus på data og sikkerhed 140 lande deltager – adgang til materialer Foregår op til og i uge 6.
Bliv klogere på, hvordan du sikrer dig selv, din familie og andre i en digital hverdag. Få hjælp til at sikre og beskytte dit digitale liv, når du færdes på nettet, fx når du handler, er på sociale medier eller har brug for at blive klogere på, hvordan du sikrer din computer, telefon og tablet.
Aktuel landsdækkende konkurrence for 4.-10. klasse og på ungdomsuddannelser, som kan bidrage til at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft og give dem bedre forudsætninger for et trygt og forsvarligt onlineliv.
Med ‘Skal vi chatte?’ kan klassen arbejde med den digitale kommunikation. Materialet byder blandt andet på opgaver om kommunikation via chat og beskeder og billeddeling. Kan gennemføres på ca. 7 lektioner
Målrettet elever i 7.-9. klasse og kan gennemføres på ca. 3 lektioner. Aktiviteterne byder på gruppediskussioner, en skriveopgave og et debatindlæg og opfordrer til dialog om digitale fællesskaber.
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Covid-19 pandemien satte indgroede vaner ud af spil og motiverede os til at gå nye veje. Skoler, arbejdspladser, kulturoplevelser, samvær med venner og familie blev med et forandret og digitaliseret. Vi kommunikerede på Zoom, Teams, Messenger og Meet. Vi havde gamle hænder, var mutede og gik i breakout sessions.
I løbet af få uger skete et kompetenceudviklingsmæssigt kvantespring, som overraskede selv de mest overoptimistiske proceskonsulenter. Således rig på erfaring har vi brug for at overveje, hvilken rolle teknologien fremadrettet skal spille i skolen.
Danmarks it- og medievejlederforening sætter på Gl. Avernæs konferencen 2022 fokus på den digitalt understøttede undervisning og inviterer lærere, pædagoger, vejledere, ledere, konsulenter, forlag og andre interesserede til at søge svar på disse spørgsmål i konferencen oplæg, workshops og dialoger:
Hvordan påvirker de digitale ressourcer lærernes undervisning og elevernes læring? Opnår vi det, vi ønsker for begge parter?
Kan teknologien udvide skolens mulighedsrum, så vi kan få alle med? Hvordan og hvorhen?
Er der uudnyttede potentialer i de digitale læringsformer, som vi har overset? Eller er der udfordringer, vi ikke har løst?
Kan vi med teknologien i skolen skabe mindre bøvl og mere begejstring?
Som sædvanligt vil der være leverandører til stede på konferencen, som i pauser og programmet vil give deres bud på, hvordan vi kan øge begejstringen i den digitalt understøttede undervisning.
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Pris
Medlemmer 3.095 kr. Ikke-medlemmer 3.495 kr. Udstillere 5.000 kr. Alle priser er excl. moms.
Tilmelding Tilmelding er bindende og sker via dette link. I tilfælde af forfald kan deltagerne give pladsen til andre, hvis arrangørerne informeres om dette.
Early Bird Ved tilmelding inden 08.01.2022 er der en gratis forfriskning under opholdet
Rabat Ved tilmelding af flere deltagere fra fælles institution deltager disse til medlemspris. Som noget nyt tilbydes ikke-medlemmer et års gratis medlemskab af Danmarks it- og medievejlederforening ved tilmelding til konferencen.
Af Hanne Voldborg Andersen, næstformand Danmarks it- og medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Det burde egentlig ikke være så svært det der med GDPR. Men det er det!
For hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvem har ansvaret for, at lærernes brug af digitale ressourcer lever op til gældende lovgivning?
Billedsiden til denne leder, viser et par eksempler på spørgsmål i fora for undervisere på Facebook, og de giver et godt billede af den tvivl, der er på området. Opslagene er blot tre ud af mange. For spørgsmålene er utallige, og der er ikke umiddelbart nemme svar. Ofte lyder det på autopiloten: Det må man ikke på grund af GDPR.
Med denne udgave af It, medier og læring vil vi sætte spot på et højaktuelt område, der påvirker mange mennesker.
EU-dommen Schremms II har medført usikkerhed om, hvorvidt lærere og elever må anvende deres digitale læringsressourcer og værktøjer. Schremms II handler om overførsel af persondata fra EU til USA, hvor dataeksportøren for hver enkelt overførsel skal sikre, at der opnås en beskyttelse, som er “essentially equivalent” med beskyttelsesniveauet i EU. En beskyttelse der ikke er mulig, som det ser ud lige nu.
Schrems II dommen er nævnt som erhvervslivets Cuba-krise, men udfordrer i den grad også en digitaliseret dansk folkeskole. For hvordan skal kommunerne og skolerne agere, hvis 99 % af de ressourcer de anvender er ulovlige? Og hvem hjælper dem med at vurdere det?
Nogle kommuner fortolker udfordringer restriktivt og lukker ned for digitale ressourcer. Andre fortolker pragmatisk og forsøger at gøre det muligt at arbejde videre med den pædagogiske it-praksis. Men ingen af dem kan være sikre på, at de gør det rette.
Sikkerhed omkring behandling og overførsel af data er uhyre vigtigt. Det kommer vi ikke uden om. Men den pædagogiske praksis i skolen er også vigtig, så hvordan balancerer vi mellem et ønske om at anvende diverse online ressourcer i undervisningen og kravet om at sikre, at ingen får adgang til elevernes data?
Dette blad belyser nogle af de udfordringer kommuner, skoler, lærere og leverandører aktuelt står med på grund af Schrems II afgørelsen. Det beskriver også, hvilke tiltag, der kan gøres for at dække sig ind og foretage de fornødne risikovurderinger på de it-løsninger, der anvendes i skolerne. Men væsentligst af alt vil vi med dette blad appellere til, at ansvarlige aktører sætter sig sammen og tør tale om elefanten i rummet…
Da databeskyttelsesforordningen – eller General Data Protection Regulation/GDPR – trådte i kraft i 2018 landede nye opgaver hos mange af foreningens medlemmer, der pludselig oplevede sig selv som deltids-jurister med ansvar for GDPR. Hvordan håndterer vi mon EU-kontrakter, NSA, manglende datatilsyn i USA, TIA, DB, ARV mm?
Det er en stor opgave og et enormt ansvar, som kræver uddannelse og indsigt at varetage. Gennem dialoger med vores bagland hører vi, at opgaven løses forskelligt i kommunerne. Der udtrykkes knaphed på viden og/eller ressourcer, hvilket fører til at opgaverne ikke løses eller at de løses mangelfuldt. Det dur ikke!
Fra centralt hold har der gennem en årrække været forventning og krav om øget digitalisering af folkeskolen, hvilket betyder, at en stor del af undervisningen i dag centrerer sig omkring digitale løsninger. Fra foreningens perspektiv kunne vi ønske, at der ligeledes fra centralt hold var opbakning og support til kommunernes udfordringer med de afledte opgaver knyttet til GDPR.
Hvis vi skal sikre overholdelse af GDPR skal mange aktører i spil. Nogen må kunne give lærere, skoleledelser og forvaltninger besked om, hvad de kan, skal og må, så der handles på baggrund af fakta og ikke ud fra tilfældighed, frygt eller myter.
Det kan være svært at forstå, hvorfor 98 dataansvarlige kommuner skal kæmpe individuelt med denne opgave. Kunne der ikke frigøres væsentlige ressourcer i kommuner og på skoler og sikres en mere kvalitativ løsning af opgaven, hvis den blev udført centralt for alle 98 kommuner. Kunne UVM og KL i fællesskab tage ansvar for denne opgave for alle kommuner og grundskoler, og hvordan kan dette i så fald gøres? Danmarks- it og medievejlederforening inviterer gerne til dialog om dette.
Vi håber, at de forskellige perspektiver i dette blad kan bidrage til en større forståelse for kommunernes og skolernes udfordringer og lede til en ændring af praksis til det bedre. Hvis I har perspektiver i forhold til GDPR, som vi har overset – eller står med andre udfordringer eller løsninger end de, der er beskrevet i bladets artikler, så vil vi meget gerne høre fra jer.
