Leder blad 2023-4

Leder

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Danmarks it- og medievejlederforening modtog med stor forventning en tidlig julegave i år, da regeringen præsenterede kvalitetsprogrammet ‘Forberedt på fremtiden II Frihed og fordybelse’. Et gavekort, som på en lang række punkter lægger op til ændring af folkeskolen. Hvis det indløses og anvendes til formålet. Nogle gange glemmes gavekort i skuffen og mister værdi, fordi udløbsdatoen overskrides. Det må vi sørge for at undgå, for der er brug for store forbedringer.

Færre mål og mere meningsfuld undervisning
Statsministeren fniser på Folketingets talerstol over eksempler på nogle af de mange styrende mål, hun selv var med til at indføre med folkeskolereformen i 2013. Undervisningsministeren siger, at 9 ud af 10 mål skal fjernes. Vi er enige i, at der er behov for en forenkling, så undervisningen bliver mere meningsfuld for eleverne. Et er at få frihed fra noget, men hvad giver det så frihed til? Hvordan skal vi forenkle? Hvordan gør vi det meningsfuldt?

I Holland har de netop defineret ‘Digital Literacy’ for elever i grundskolen ud fra tre enkle perspektiver: 1. Basic ICT Competencies, 2. Making, Creating and Designing (with technologies), 3. Me, the World and Technologies. Kunne vi lære noget af den enkelthed, når vi reviderer læreplanerne og skifter fokus fra mål til formål?

Mere medbestemmelse
Regeringsudspillet foreslår, at der oprettes flere og nye valgfag for eleverne i udskolingen. Vi er enige i, at det kan bidrage til en mere motiverende skoledag og mere elevmedbestemmelse. Men vi er også opmærksomme på, om det giver alle elever lige adgang og muligheder.
Følger der økonomi med til at oprette mange valgfag på mindre skoler, så eleverne reelt får noget at vælge mellem?

Teknologiforståelse
Teknologiforståelse foreslås som et valgfag, eleverne i 7.-9. klasse kan vælge. Et fag, hvor eleverne anvender teknologier i skabende processer og udvikler færdigheder og kompetencer. Vi er ligesom mange andre usikre på, om det er tilstrækkeligt at give nogle få elever
mulighed for at blive kompetente inden for det fagfelt. Vil det blive et fag for de i forvejen teknologistærke elever (drenge)?

Teknologiforståelse skal også være et element i udvalgte fag fra 1.-9. klasse. Det er vi meget glade for. Her er der ikke længere fokus på at skabe med digitale teknologier, men om at kunne forstå og kritisk vurdere den teknologi, eleverne møder i dagligdagen. Vi er usikre på, om det gavner elevernes forståelse, når skabende og analyserende processer på denne måde adskilles i forhold til fag og trin. Eleverne kan udvikle en dybere forståelse, hvis vi ikke strukturelt ødelægger forsøgsfagets fine dualistiske sammenhæng.

Forpersonen for Danske Skoleelever Laura Drachmann Poulsen sagde på Høringen om Teknologiforståelse på Christiansborg i oktober
2023, at teknologi er allestedsnærværende og omsluttende i den verden, børn og unge vokser i,
men at ingen hjælper dem til at forstå et af tidens største og vigtigste fænomener. Hverken forældre eller lærere. Hun efterlyser virkelighedsnær, motiverende og praksisfaglig undervisning med digitale teknologier, hvor eleverne mærker og arbejder med teknologi og derved bliver i stand til at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til samme. Vi støtter til fulde dette ønske fra DSE.

Vi vil derfor høre, om det er muligt at bytte denne gave, så ALLE elever fra 1.-9. klasse får mulighed for at udvikle viden, færdigheder,
kompetencer og dyb forståelse for digitale teknologiers muligheder og konsekvenser for individer, fællesskaber og samfund.

Vurderings- og bedømmelsessystemet
Folkeskolen skal ikke forberede eleverne på eksamen, men dagen efter eksamen. Derfor bakker vi også fuldt ud op om regeringen tanker om at lette prøvetrykket i folkeskolen og indføre flere praktiske prøver. Derfor undrer det os også, at man samtidig vil afskaffe projektopgaven, som jo netop er en prøve med praktiske elementer. Vi vil meget gerne indgå i dialog om, hvordan vi kan erstatte videns- og færdighedstest med praktiske opgaver, hvor eleverne gennem produkt og proces viser, hvad de kan og ved. Hvor de i ‘Pralemapper’ kan vise dem selv og andre, hvad de har arbejdet med, skabt, lært og fundet værdifuldt i skolen.

Bedre brug af AULA
I forhold til folkeskolens aktuelle udfordringer, fik AULA måske en lige lovlig stor del af statsministerens åbningstale den første tirsdag i oktober 2023. For ja, AULA er en gave, der kan løbe løbsk, hvis den ikke tæmmes. Men AULA er også bare en infrastrukturel ressource – et
kommunikationsværktøj mellem skole og hjem – som skolen stiller til rådighed og kan regulere brugen af. Der er brug for lokale strategier for brug af AULA og hvad der kommunikeres om. Det synes at være til at løse med dialoger og proces for dette.

Ny digitaliseringsstrategi og -minister
Vi har både fået en forventelig og en uventet gave fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. En ny digitaliseringsstrategi var forventet. Danmarks digitaliseringsstrategi – ansvar for den digitale udvikling bekræfter ønsket om teknologiforståelse som fag og faglighed i folkeskolen og antyder i vage formuleringer, hvordan vi som samfund agerer på den fremadstormende kunstige intelligens. Et visionspapir er i støbeskeen og en regulatorisk sandkasse på tegnebrættet. Det er svært at se, hvordan det hjælper folkeskolens praktikere, der allerede oplever konsekvenser og udfordringer med rod i denne teknologiske udvikling. Den anden gave, med en ny digitaliseringminister var derimod uventet. Men vi byder Mia Wagner velkommen og håber, at hun vil støtte vores arbejde for digital ligestilling for alle elever i grundskolen.

AI Act
Vi venter spændt på den næste gave under træet i form af EUs AI Act, som forventes at være på trapperne her i slutningen af 2023. Brug af
kunstig intelligens skal i EU reguleres gennem verdens første AI lovgivning, som vil beskytte forbrugerne og sikre, at AI systemer er sikre,
transparente, sporbare, ikke diskriminerende, miljøvenlige og overvåget af mennesker for at forhindre skadelige konsekvenser.

Gl. Avernæs Konference 2024
Vi har også en gave klar til alle jer, der også er optagede af at kvalificere brugen af og forståelsen for digitale teknologier i grundskolen. På foreningens Gl. Avernæs konference 29.-30 april 2024, vil vi gennem oplæg, dialoger og hand on workshops netop sætte fokus på ‘Mening, medbestemmelse og motivation – med teknologi i en styrket folkeskole’. Læs mere om program, tilmelding og praktik https://kortlink.dk/2nqcb. Men hvis du ikke kan vente på det, finder du i dette blad en række forslag til, hvordan du kan lade eleverne skabe og lære med teknologi.

Vi ønsker jer alle en glædelig december, jul og nytår og håber, at I vil være med til at indløse gavekort og pakker i 2024.

Leder 2023-3

Leder 2023-3

Forbud eller praksisfagligt fuskeri med teknologi?

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

 Kalenderen siger efterår, men vi forlænger sommeren med brædder, for der ligger stadig en dejlig lun luft over Danmark. Sensommeren har dog også budt på både med- og modvind i debatten om ‘skærme’, som desværre er blevet fællesnævneren, når vi taler om digitale teknologier.

Danmarks it- og medievejlederforening støtter op om et stærkt fokus på børn og unges brug af digitale teknologier i både skole og fritid. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i sidste uge en række anbefalinger om skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år.

I baggrundsnotatet kan vi læse, at anbefalingerne har et sundhedsfremmende afsæt i forhold til børn og unges søvn, fysiske aktivitet, stillesiddende tid, sociale relationer, fællesskaber og stress. Rådene retter sig både mod børn, unge og forældres brug af ‘skærme’.

I skolen oplever vi, at nogle vil bygge læskærme og forbyde digitale teknologier. Fx på Marieskolen i Tønder, hvor eleverne fra dette skoleår hver morgen skal aflevere deres mobiltelefon og computer. Andre skoler satser på vindmøller og forsøger at skabe en mere balanceret praksis.

Forbud er næppe den rette vej at gå. Skolen skal danne og uddanne børn og unge til at kunne leve, lære og arbejde i det samfund, de er født ind i. Skolen skal sikre, at de lærer at forstå og bruge de kulturelle redskaber og koder, der er fremherskende i samtiden. Det kan vi ikke, hvis vi på Amish-manér fornægter teknologierne. Med forbud svigter vi eleverne. Alle elever i forhold til den almene dannelse – og nogle elever i forhold til deres behov for at have adgang til diverse digitale hjælpemidler i undervisningen.

Vi skal derimod skabe læringsmiljøer, hvor lærere og pædagoger kompetent og kvalificeret til- og fravælger mobiler, pc’er, Chromebooks, iPads, robotter, 3D-printere, Laserskærere, Microbits og andre digitale hjælpemidler, når det giver mening i undervisningen og elevernes aktiviteter. Vi byder derfor det nye Videnscenter for Digital Teknologiforståelse velkommen og håber, at deres arbejde de næste fem år vil bidrage til at skabe en solid og fælles faglighed for digital teknologiforståelse.

Kunstig intelligens giver os stadig en kraftig sidevind, som vi bakser med at tolke retningen på. ChatGPT sendte ved årsskiftet chokbølger gennem uddannelseslandskabet, hvilket blandt andet resulterede i UVMs nedsættelse af ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan vi kan begrænse snyd med de nye digitale hjælpemidler ved prøver og eksamen.

Ekspertgruppen arbejder på en række anbefalinger, som forventes fremlagt i foråret 2024. Mens vi venter på det, er mange undervisere i stedet i gang med at undersøge og udvikle bud på kvalitative praksisser for kunstig intelligens i skolen. KP lancerede i august SkoleGPT, så elever kan prøve at kommunikere med en generativ sprogmodel og 1.400 praktikere deler pt. erfaringer i FB-gruppen ‘Kunstig intelligens i Folkeskolen’.

Vi mærker en brise, som måske vil føre til store forandringer på folkeskoleområdet. Undervisningsministeren har løftet sløret for nogle af regeringens tanker om en ny og forbedret folkeskole, som de forventer at fremlægge i efteråret 2023. Vi bemærker, at der tales om ændringer i timefordeling og læreplaner. Om en mere praksisfaglig skole. Om faglokaler og materialer, der understøtter dette. Og om undervisernes kompetencer til at udvikle samme. Der tales om øgede frihedsgrader, og det bliver spændende at se, hvad det giver frihed til og fra. Vi håber på rigtig god vind til denne udvikling.

Men en lang række kommuner har allerede gjort sig erfaringer med, hvordan skoler kan arbejde praksisfagligt med digitale teknologier i fx makerspaces og fablabs. Her har elever haft mulighed for at eksperimentere, undersøge, fantasere, lege, designe, skabe og udvikle prototyper eller produkter ved brug af analoge og digitale redskaber og materialer. I dette nummer af ‘It, medier og læring’ har vi inviteret nogle af de mange aktører, som har arbejdet for at fremme denne form for undervisning, til at dele deres tanker, idéer og erfaringer med os. Vi håber det kan inspirere til endnu mere praksisfagligt fuskeri med teknologi.

Rigtig god læselyst!

Leder 2 2023

Hvordan bliver vi
kompetente og kritiske
med teknologi?

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Gennem det meste af 2023 har der været et stort fokus på teknologiens betydning for børn, unge og voksne. Vi taler om tech-giganternes magt, brug af kunstig intelligens i samfundet eller skærme i skolen. Diskussionerne bølger frem og tilbage på sociale medier, på tv og i den trykte presse.

Vi leder efter forklaringer på alt for mange elevers mistrivsel, dårlige læseresultater eller manglende læseglæde – og det er nemt og bekvemt at postulere, at årsagen skyldes alt for megen skærmtid i skolen. Men er det nu også sandt? Kan vi overhovedet afdække et sådant årsags/virkningsforhold? Er der tale om en tilfældig korrelation eller kausale sammenhænge? Det ved vi faktisk slet ikke noget om. Men hvad ved vi så?

Vi ved, at børn, unge og voksne lever i et gennemgribende digitaliseret samfund, hvor digitale teknologier er allestedsnærværende. Vi er dybt afhængige af digitale teknologier for at kunne søge informationer, kommunikere, betale, navigere, monitorere mv. Hvis strømmen eller internetforbindelsen forsvinder, vil vi have svært ved at leve, lære og arbejde.

Samtidig har vi meget lidt forståelse for, hvordan de samme digitale teknologier fungerer og hvilken indflydelse de har på individ, fællesskaber og samfund. Vi er passive forbrugere, der med hovedet under armen og i blinde køber, udleverer, installerer og anvender digitale teknologier. Vi bliver begejstrede over et væld af muligheder og glemmer at læse det, der står med småt, før vi trykker godkend. Vi bliver overtalt, fuppet og narret til at tillade dataoverførsler, som koster os penge eller privatliv.

Men hvorfor gør vi det? Skyldes det, at vi mangler en grundlæggende forståelse for og kompetencer til at kunne til- og fravælge digitale teknologier kompetent og kritisk? Kan vi mon blive enige om, at vi har en kausal forklaring her? At der er manglende forståelse, indsigt og kompetencer, der medfører ringe dømmekraft og handleevne i forhold til brug af digitale teknologier?

Vi skal derfor ikke have teknologien – eller skærmene – ud af skolen. I skolen skal vi anvende de kulturelle redskaber, som er nødvendige at beherske for at kunne leve, lære og arbejde i det samfund, som børn og unge vokser op i. Vi skal sikre dem adgang til viden og gøre dem
kompetente til at kunne anvende teknologier konstruktivt og kritisk.

Vi skal undersøge, lege med, eksperimentere med, analysere og konstruere med teknologier.

Vi skulle nok i stedet sætte fokus på de situationer, hvor børn og unge er passive forbrugere af teknologi. Starte dialoger med forældre om, hvad den nye generation skal bruge deres barnog ungdom på. For der foregår helt sikkert et bekymrende spild af godt liv, hvis en stor del af fritiden går med endeløse streaminger af kattevideoer, fordybelse i selvbestaltede YouTubeguruers livsstilsråd, afhængighedsskabende spil eller mange af de andre ligegyldigheder, som en internetforbindelse i lommen giver konstant adgang til. Du bliver god til det, du kaster din energi efter, og måske er der bare for mange ‘tomme kalorier’ i det, børn og unge hovedsagelig bruger de digitale teknologier til.

Med dette blad sætter vi fokus på, hvordan vi kan skabe flere deltagelsesmuligheder for alle elever – og hvad vi kan med teknologi. For skolen skal ikke anvende digitale teknologier blindt og for enhver pris, men bruge dem bevidst til at fremme pædagogiske og faglige mål. Vi kan nemlig bruge teknologierne til at give børn og unge flere deltagelsesmuligheder, hvis vi anvender dem med dette pædagogiske mål. Vi kan planlægge spændende, aktuel og vedkommende undervisning ved hjælp af forskellige digitale medier og modaliteter, hvis vi har dette formål for øje. Og vi kan hjælpe dem med at anvende digitale teknologier kritisk og kompetent i skole og fritid, hvis vi sætter en almen teknologiforståelse på dagsordenen og skoleskemaet.

Rigtig god læselyst!

Leder 1-23

Blad 1 23 er på vej

Glæd dig og læs lederen mens du venter

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Leder

Der er sket meget siden vores sidste bladudgivelse i december 2022. Vi har fået en ny regering og dermed også en ny undervisningsminister.

En minister, hvis hjerte banker for kloge hænder og anvendelsesorienterede, praksisfaglige færdigheder. Men også en minister, som ved sin tiltrædelse satte debatten om skærme i skolen i et nyt gear. En debat som er vigtig og velkommen, men en debat, som desværre også nemt bliver sort/hvid med teknologifantasterne på den ene banehalvdel og teknologiskeptikerne på den anden. Vi lytter ikke ordentligt til hinanden fra skyttegravene, og får ikke fokus på det reelle problem.

Digitale teknologier kan hjælpe elever med at visualisere og skabe overblik, med at fokusere og navigere, med at læse, skrive og regne, med at kommunikere og samarbejde. De kan øge mulighederne for at differentiere og inkludere og gøre det nemmere at målrette undervisningen til de enkelte børns behov. Men kun, hvis vi vælger at bruge de digitale ressourcer med disse mål for øje.

For de digitale ressourcer kan også sagtens bruges til at skabe ensformig, uendelig og meningsløs undervisning med en malstrøm af ‘læringsaktiviteter’, som serveres til alle fag, alle timer og alle klasser i det samme lidet børnevenlige learning management system.

Dialogen skal ikke handle om skærm/skærm ikke. Den skal handle om, hvordan vi skaber god og relevant undervisning, der engagerer eleverne til at være nysgerrige på verden og giver dem lyst til at lære. Punktum. Men det handler også om at gøre det muligt for lærere at have tid at planlægge, gennemføre og evaluere den gode undervisning. Og at de har kompetencer til at kunne anvende, – og fravælge digitale teknologier, så undervisningen bliver så god som mulig. Vi har også genoptaget debatten om kunstig intelligens, som er i fokus i dette temanummer.

Ressourcer som fx. ChatGPT og Midjourney udfordrer os med hensyn til både forståelse, begrebslighed og fremtidig brug. Hvordan kan vi så præcise svar så hurtigt? Er der tale om intelligens? Kan ressourcerne tænke? Hvilken betydning vil disse statiske modeller få for vores arbejde, vores skoler og vores samfund? Og hvilken betydning vil vi ønske eller tillade dem at have? Vi har mange spændende overvejelser i vente i forhold til at afdække potentialer og udfordringer ved denne næste iteration af digitale teknologier. Vi håber, at nærværende blad kan bidrage til at kvalificere dialogen om dette.

Vi fik sidste år en ny bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, og nu har vi også fået en ny vejledning til denne. Danmarks it- og medievejlederforening har bidraget til udarbejdelsen af begge. Det har været et godt og produktivt samarbejde med mange forskellige parter, og mange dialoger om at forstå, fortolke og udfolde bekendtgørelsens elementer i en skolepraksis. Det bliver spændende at følge den videre udvikling og høre, om vejledningen giver mening for skolerne og understøtter den ønskede udvikling gennem de pædagogiske læringscentre.
Danmarks it- og medievejlederforening har også fået en ny formand. Jeg har overtaget stafetten efter Thomas Dreisig Thygesen, som er trådt tilbage for at prøve kræfter i en ny ansættelse. Tusind tak til dig, Thomas, for mange års utrættelig og værdifuld indsats for foreningen – som styrelsesmedlem, næstformand og formand. Du har været allestedsnærværende og arbejdet for at perspektivere og kvalificere udviklingen af en god skole i en digitaliseret samtid. Vi ønsker dig god vind og håber, at du stadig vil bidrage i dialogerne.

Selvom meget er nyt, så er andet, helt som det plejer. Et forår nærmer sig, og det betyder, at vi er klar til at møde vores medlemmer på den årlige konference på Gl. Avernæs, som i 2023 holdes 12.-13. april med det meget aktuelle tema ‘Deltagelsesmuligheder for alle – hvad kan vi med teknologi’. Vi kunne efter få uger melde udsolgt på alle værelser og har i dag kun enkelte ledige billetter tilbage til konferenceprogrammet. Vi glæder os til at se mange af jer der. Forår betyder også generalforsamling, og denne holder vi i forlængelse af konferencen torsdag d. 13. april kl. 15-16. Der er I alle velkomne – enten fysisk eller online.
Rigtig godt forår – og læselyst!

Sikkerhed på internettet

Sikkerhed på internettet

Sikkerhed på internettet

Oversigten herunder relaterer til It, Læring og Medier nr. 3 – 45. årgang – 2021: Hvordan færdes du trygt og sikkert nettet? Nogle af ressourcerne uddybes i bladet. Andre supplerer blot bladets indhold. Alle kan anvendes til forskellige målgrupper i folkeskolen.

Ressourcer til arbejdet med sikkerhed

Persondata-hva’-for-noget? Pas på dig selv og dine data   Find det her: https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/person-data-hva-noget   Medierådet

‘Persondata-hva’-for-noget?’ er et undervisningsmateriale til elever i grundskolen med 3 forløb for hhv. 3.-4., 5.-7. og 8.-9. klasse. Formålet er at styrke den kritiske forståelse hos børn og unge, og hvad de selv kan gøre, når det kommer til deres persondata på nettet.

Gode råd til forældre – bliv klogere på dit barns digitale liv   Find det her: https://redbarnet.dk/foraeldre/   Red Barnet

Gode råd til lærere, elever og forældre

Sikker på nettet https://skole.redbarnet.dk/sikker-paa-nettet/Red Barnet

Værktøjer, forløb og materialer til at arbejde med børn og unges onlineliv i klassen.

Social Star   Find det her: https://www.kfst.dk/Socialstar   Konkurrence og forbrugerstyrelsen

Undervisningsmateriale til 5., 6. og 7. klasse. Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at identificere og afkode kommerciel kommunikation på sociale medier. Lavet i samarbejde med CLIO og kræver login

WiFive   Find det her: https://wifive.dk/   Danske Skoleelever

Undervisningsforløb som er udarbejdet i samarbejde med elever på mellemtrinnet og indskolingen. Der er fire moduler til hvert trin: Den gode tone, Teknologiforståelse, Den gode stil og Sikkerhed online. Der tilbydes også gratis kurser til lærere

Dataforståelse   Find det her: https://xn--dataforstelse-xfb.dk/   CFU, LB og Pernille Tranberg

Et projekt, der tilbød gratis workshops for lærere rundt om i landet 2019-2020. Under læringsressourcer findes en omfattende lærervejledning med opgaver til arbejdet med at forstå begreber som omhandler vores og firmaers brug og opsamling af vores data. Til disse opgaver ligger 5 videoer, som kan bruges som oplæg.

Digital dannelse Cybersikkerhed Digital dømmekraft   Find det her: https://emu.dk/grundskole/it-og-teknologi?b=t5   EMU

På emu.dk i afsnittet IT og teknologi finder du 3 områder: Digital dannelse, Cybersikkerhed og Digital dømmekraft. Indeholder artikler med viden og forslag til hvordan skoleledelser, lærere/pædagoger og elever kan arbejde med opgaven.

Digital (ud)dannelse – DUDE   Find det her: https://digitaluddannelse.org/   Center for Information og Boblestudier

Materiale for udskoling og gymnasium. Der er udarbejdet en fysisk bog ‘LIKE’, som er gratis og kan downloades eller bestilles via hjemmesiden. Til grundskolen er udvalgt 4 områder med opgaver, oplæg og lærervejledning. Hver overskrift peger direkte ind i online-udgavens kapitler. Del 1 Mig og mine normer på nettet Del 2 Mig og mine medier Del 3 Mig og min opmærksomhed Del 4 Mig og mine (mis)informationer

Mit digitale selvforsvar   Find det her: https://taenk.dk/om-os/apps-fra-forbrugerraadet-taenk/app-mit-digitale-selvforsvar   Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden

Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

SletDet-rådgivningen   Find det her: https://sletdet.redbarnet.dk/ Red Barnet

Hjælper børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med at håndtere ubehagelige oplevelser og krænkelser på nettet. Hos SletDet Rådgivningen kan du få hjælp og råd til, hvordan du håndterer situationen og får stoppet de digitale krænkelser.  

Sikker Internetdag  

Fokus på data og sikkerhed 140 lande deltager – adgang til materialer Foregår op til og i uge 6.

Find oplysninger på hjemmesiden: https://www.saferinternetday.org/ 

I 2024 er det 6. februar.

På medierådets hjemmeside kan du finde oplysninger om dagen og om tidligere aktiviteter

Find det her: https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/sikker-internet-dag – oplysninger om næste år, kommer senere end på den internationale side.

Sikker digital https://sikkerdigital.dk/borger   Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen

Bliv klogere på, hvordan du sikrer dig selv, din familie og andre i en digital hverdag. Få hjælp til at sikre og beskytte dit digitale liv, når du færdes på nettet, fx når du handler, er på sociale medier eller har brug for at blive klogere på, hvordan du sikrer din computer, telefon og tablet.

Cybermissionen www.emu.dk/Cybermissionen   Undervisningsministeriet, Styrelsen for It og Læring

Aktuel landsdækkende konkurrence for 4.-10. klasse og på ungdomsuddannelser, som kan bidrage til at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft og give dem bedre forudsætninger for et trygt og forsvarligt onlineliv.  

Skal vi chatte? https://www.medieraadet.dk/medieradet/nyheder/digital-kommunikation-7-9-aarige   Medierådet og Clio

Med ‘Skal vi chatte?’ kan klassen arbejde med den digitale kommunikation. Materialet byder blandt andet på opgaver om kommunikation via chat og beskeder og billeddeling. Kan gennemføres på ca. 7 lektioner

Digitale fællesskaber – fælles om den gode tone https://www.medieraadet.dk/medieradet/digitaldannelse/digitale-faellesskaber-faelles-om-den-gode-tone   Medierådet

Målrettet elever i 7.-9. klasse og kan gennemføres på ca. 3 lektioner. Aktiviteterne byder på gruppediskussioner, en skriveopgave og et debatindlæg og opfordrer til dialog om digitale fællesskaber.