Kalender

20/9 kl. 14-15 Webinar Copydan – regler og muligheder

21/9 Arbejdsgruppemøde hos STUK om vejledning til folkeskolens pædagogiske læringscentre.

30/9 – 1/10 Styrelsesmøde – møde med skolelederforeningen og Alinea og Gyldendal.

4/10 kl. 14-15:30 Webinar Åbne ressourcer

11/11 deltagelse i møde med de Faglige foreninger under DLF

18/11-19/11 Styrelsesmøde

22/11 kl. 14-15:30 Webinar Teknologiforståelse

20-21/1 23 Styrelsesmøde

12-13/4 23 Konference på Gl. Avernæs

12-13/5 Styrelsesmøde

I et hav af it-systemer

I et hav af it-systemer

I et hav af it-systemer
– roller og rettighedsstyring

Af Thomas Dreisig Thygesen, formand i Danmarks it- og medievejlederforening
Artikel it, medier og læring blad 2 2022

På foreningens webinar om roller og rettighedsstyring i it-systemer kom der et overblik over
de mange it-systemer i grundskolen. Det er næppe tænkeligt, at mængden reduceres, men
overblikket fortæller om vigtigheden af både en meningsfuld og relevant opgaveløsning
samt at styring kan ske fra de brugeradministrative systemer.

På foreningens webinar om rettighedsstyring og kontrol i Aula samt GDPR og Schrems 2 i tilknytning til Google, Microsoft,
SkoleTube og andre it-løsninger deltog tæt på 70 af landets kommuner og over 100 deltagere. Deltagerne bidrog til et overblik
over de mange it-systemer på både skole- og dagtilbudsområdet, og de hjalp med at stille skarpt på udfordringer i hverdagen.

Havet af it-systemer er fremstillet i ordskyen i tilknytning til denne artikel, og det er noget af en mundfuld at forholde sig til. Overblikket findes også i en Padlet via linket http://kortlink.dk/2g37n.

It-systemerne blev kategoriseret inden for disse områder:
• Brugeradministrative systemer til skole og dagtilbud
• Loginsystemer
• Samarbejds-, kommunikations- og produktionsplatforme
• Læringsplatforme
• Digitale læremidler
• Ordbøger
• Læse- og skriveteknologier
• Maker-teknologier
• Systemer til administration af digitale enheder
• Andre it-systemer

Køge Kommune har været igennem et langt og tidskrævende forløb med datatilsynet i forhold til roller og rettigheder i Aula, og de delte deres værdifulde erfaringer og værktøjer udarbejdet til at skærpe administratorers overblik og kontrol. Ud over at der skal være styr på databehandleraftale, risikovurdering og konsekvensanalyse, så skal der også være fokus på kontrol af roller og rettigheder i it-systemer som Aula. En kontrol som ikke kan være hos de respektive administratorer alene.

En kontrol som både skal være i det brugeradministrative system og i Aula. I Ishøj ser man på en opdeling i “den der gør noget” (fx sekretær), “den der kontrollerer noget” (fx sikkerhedsansvarlig) og “den der giver lov til at nogen gør noget” (skoleleder/forvaltning). En overskuelig måde at dele op på, men også en opdeling der viser, at det er et ret omfangsrigt arbejde at udføre. På webinaret blev da også efterspurgt en dialog mellem Kombit og Datatilsynet i forhold til udarbejdelse af en generel vejledning til kommunerne omkring brugerrettigheder og kontrol i Aula.

Andetsteds i dette blad beskrives Foreningen Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat (DBS), som er et bud på en fælles opgaveløsning mellem kommuner. Et initiativ som kan vise sig at blive en stor hjælp, og som kan danne inspiration i forhold til samarbejde omkring de massive opgaver der er omkring administration af systemer.

Samarbejde kan hjælpe på vej, men der skal også fokus på at skabe sammenhæng fra de brugeradministrative programmer videre til brugeradministrationen for skoler og dagtilbud og videre herfra til diverse it-systemer der anvendes på skole- og dagtilbudsområdet. Der skal være plads til alle it-systemer, der kan anvendes med mening og til relevant opgaveløsning, men der skal også skabes rammer, som sikrer, at man ikke drukner i kravene omkring sikkerhed og roller og rettigheder og kontrol af disse.

Foreningen har her i juni møde med Kombit og med Styrelsen for it og læring, så vi sammen kan få en fælles forståelse af udfordringerne, og så vi forhåbentligt får skabt et udgangspunkt, hvor styring og kontrol af rettigheder bliver nemmere at løse med afsæt i de brugeradministrative systemer. Hvis alle kommuner skal dykke ned i hvert enkelt af de mange it-systemer, så vil det kræve en enorm mængde ressourcer, som vil være bedre anvendt andetsteds. Sikkerheden er vigtig, men det er opgaveløsningen også, og den skal
også have tilpas opmærksomhed, så vi får en samlet kvalitativ omgang med it-systemerne på de respektive områder.

Leder blad 2 juni 2022

Leder blad 2 juni 2022

Hvor skal vi hen med den digitale udvikling i folkeskolen?

Af: Hanne Voldborg Andersen, næstformand i Danmarks it- og medievejlederforening.
Leder i it, medier og læring blad 2 2022

– Regeringen præsenterede 5. maj 2022 en ny digitaliseringsstrategi for Danmark: ‘Sammen om den digitale udvikling – En bedre digital fremtid’. Med strategien ønsker regeringen at fastholde Danmark førerposition som et af de verdens mest digitaliserede lande, og forventer at de digitale teknologier kan styrke velfærden, accelerere den grønne omstilling samt skabe øget vækst og eksport.

Regeringen fastholder således den stærke tro på teknologiens gevinster, men adresserer dog også nogle af de udfordringer, der følger: Digital sikkerhed, etisk forsvarlig brug af ny teknologi og data, beskyttelse mod cyberangreb – og ikke mindst befolkningens manglende digitale kompetencer: ‘Når vi omstiller vores velfærdssamfund, må og skal vi sikre, at alle kan anvende og få gavn af de digitale tjenester.’

Men hvordan vil regeringen så sikre, at hele befolkningen har de fornødne kompetencer til at anvende og få gavn af de digitale tjenester? ‘Det kræver, at vi investerer klogt, og at vi gør det nu og her’ udtaler regeringen i indledningen og afsætter 2022-2027 samlet 2 mia. kr. til den digitale udvikling af Danmark. Vi skal altså skynde ud, hvis vi skal opnå det, vi ønsker.

Danmarks it- og medievejlederforening er helt enige med regeringen i det udsagn, men vi vil gerne have en dialog om, hvad det så er, det er klogest at investere i. Regeringen vil afsætte midler i grundskolen til Styrket indsats for digital dannelse af børn og unge (44 mio. kr), Teknologi i folkeskolens undervisning (200 mio. kr.) og Teknologi som faglighed hos underviserne (20 mio. kr.).

Begrebet teknologiforståelse nævnes ikke i strategien – hverken som fag eller i fag. En faglighed, som danske forskere, fagudviklere, undervisere og skoler ellers har brugt mere end fem år på at udvikle, beskrive, forstå, omsætte og didaktisere.

Teknologiforståelsesfagets overordnede mål fastholdes dog i den aktuelle digitaliseringsstrategi: ‘I et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund’.

En nødvendig faglighed, når kun
– 7 % af danske børn ved, hvad en algoritme er
– 13 % hvad en brugerbetingelse betyder
– 32 % hvad en cookie er
– 52 % hvad fake news betyder

Men hvordan skal eleverne tilegne sig den nødvendige viden og kompetencer, hvis vi hverken har en vedtaget en specifik faglighed som eller i fag eller undervisere med den fornødne faglige viden om digitale teknologier?

Regeringen vil afsætte en ramme på 200 mio. kr. til teknologi i folkeskolen. Ikke teknologiforståelse, men teknologi. Denne teknologi skal anvendes ‘som led i at fremme en mere praktisk skole’, men kan samtidig ‘understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser’.

Hvilken faglighed? Den faglighed som ikke bliver nævnt i digitaliseringsstrategien? Den faglighed, som vi har brugt enorme ressourcer på at udvikle, beskrive, fortolke, afprøve, evaluere og diskutere? Den faglighed, som hele undervisningssektoren venter en afklaring på i et klart svar fra regeringen og undervisningsministeren?

Mens vi i Danmark har brugt adskillige år på at overveje og diskutere, hvilken faglighed og hvordan den skal implementeres, valgte Storbritannien en anden kurs. De besluttede i 2014 at indføre faget Computing i det engelske skolesystem allerede fra 2015. Som fag på alle årgange. Med mindre end et år varsel. De havde ikke nødvendigvis de mest gennemprøvede og reflekterede undervisningsaktiviteter, men de handlede ‘her og nu’ i håb om at give kommende generationer fornødne digitale kompetencer. Siden 2015 er alle britiske elever således blevet undervist i ‘Computing’. Siden 2015 har en halv million danske elever forladt folkeskolen uden disse kompetencer.

Regeringen skriver, at de med strategien sætter ‘den digitale kurs, både på kort og langt sigt. Vi opstiller løsninger på de problemer, vi har her og nu, mens vi lægger fundamentet for fremtidens udvikling’. Det er Danmarks it- og medievejlederforening ikke enig med regeringen i.

Hvis regeringen ønsker at øge de digitale kompetencer for alle borgere i samfundet, må der handles her og nu for at sikre, at alle danske børn og unge får samme mulighed udvikle grundlæggende forståelse for digital teknologi.

– Det kræver, at en defineret faglighed vedtages.
– Det kræver, at fagligheden får en plads i skoleskemaet.
– Det kræver, at der afsættes langt flere midler til kompetenceudvikling af undervisere.
– Det kræver, at vi investerer klogt, og at vi gør det nu og her’.

Så kære regering, kære undervisningsminister og det magtfulde A-hold. Kære uddannelsespolitiske ordførere. Kære folketing. Lyt til alle de kompetente og fagligt indsigtsfulde parter i den Nationale Alliance for Teknologiforståelse og gør teknologiforståelse til en integreret faglighed i hele uddannelsessystemet.

Det kræver flere midler og en langt tydeligere retning for fagligheden end regeringens nye digitaliseringsstrategi indeholder. Der skal ikke investeres i teknologi, men i kompetenceudvikling af undervisere. I implementering af fagfeltet i det eksisterende curriculum. I børn og unges digitale kompetencer. Tidligere formand for Harvard University, Derek Bok har engang sagt: ‘If you think education is expensive, try ignorance.’ Vi har ikke råd til at vente længere.

Afsnit i fuld bredde

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Seneste numre af medlemsblad. Grafik: foreningen

Overskrift til afsnit

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

Ny bekendtgørelse for PLC

Ny bekendtgørelse for PLC

Ny bekendtgørelsen for PLC

Af Anna Holmbæck, styrelsesmedlem

it, medier og læring nr. 4 2021

Vi fik den første bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre i 2014. Bekendtgørelsen ændrede hele den måde PLC skulle organiseres og hvordan skolens ressourcer skulle samles, der skulle bl.a. fokuseres på vejledning frem for formidling og på skolens samlede udvikling frem for delelementer.
Det blev en bekendtgørelse som var meget specifik på nogle områder, og krævede megen tolkning på andre områder. Den bekendtgørelse er efter 7 år blevet revideret.

Udkast til den nye bekendtgørelse kan læses her kortlink.dk/2e2av

Ændringer

Folkeskolens formål vil blive mere synligt med denne redigering.
Opgaven for PLC og medarbejdergruppen om PLC er gjort tydeligere.
Det er præciseret, at der skal være fokus på vejledning frem for formidling.

I forslaget til den nye bekendtgørelse fjernes sætninger om målstyret undervisning og helt specifikke områder.
I stk 2, 2 foreslås “formidle kulturtilbud til børn og unge,” erstattet med “samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke,”

Fokusområdet “digitale medier” er erstattet med “folkeskolens tværgående temaer”.
På den måde er fokus på digitale medier, teknologiforståelse, samt innovation og entreprenørskab ligestillet. Det giver god mening, at bestemte termer ikke er nævnt. Det vil fremtidssikre en bekendtgørelse, at vi ikke låses fast på opgaver og formuleringer, som bliver uaktuelle med tiden. Det skete med termen “målstyret undervisning” et krav som ændrede karakter efter de første reform-år, men stadig var en specifik opgave på PLC.

Alle “kan” opgaver er fjernet. Nogle fremgår i forslaget til den nye bekendtgørelse, andre er foreslået flyttet til den vejledning, som vil blive udarbejdet, når en ny bekendtgørelse er vedtaget.

Det er stadig formålet med PLC
at skolens ressourcer samles, for at understøtte skolens udvikling og elevernes læring
at der skal være et fælles fokus og et stærkt didaktisk fællesskab
at opgaven er vejledning frem for formidling
at PLC skal inspirere frem for at administrere
at PLC skal fokusere på helheden frem for delelementer af skolens opgaver

PLC skal være et sammensat team, som udover deres specialistviden har et fælles anliggende om at yde didaktisk vejledning om læring og undervisning, om læremidler og fag, om læreprocesser og hvordan hvordan læringsressourcer kan blive til læremidler.

Vi ser frem til at arbejde med en ny bekendtgørelse og give vores bidrag til den vejledning, som skal følge.

DM i skolepodcast

DM i skolepodcast

Vær utålmodig og deltag i DM i skolepodcast

Af Rikke Falkenberg Kofoed, Leg med IT og bestyrelsesmedlem Danmarks it- og medievejlederforening
Januar 2022

Verdensmålsambassadør Matias Lang Sørensen er til daglig en tålmodig mand på 22 år. Men i podcasten Verdenstimen: “De utålmodige” leder han efter svarene på, hvordan vi når Verdensmålene i tide. Det gør han sammen med Connie Hedegaard og Katherine Richardson. Og som podcastens titel antyder, er det svært ikke at blive utålmodig, når man dykker ned i de udfordringer der knytter sig til Verdensmålene.

Verdenstimen

Verdenstimen: De utålmodige – er et nyt undervisningsmateriale udgivet af Verdens Bedste Nyheder. Med udgangspunkt i fem episoder i podcasten og et fokus på Verdensmålene opfordres eleverne til selv at hoppe i studiet og skabe deres egen podcast. Eleverne inviteres til at indsende deres podcast og deltage i DM i Skolepodcast, der lige nu kører for fulde blus.

DM i Skolepodcast

Alinea, Skoletube og Podcast i skolen inviterer alle landets klasser fra 1. til 10. klasse til at deltage i DM i Skolepodcast. Alle fag og klassetrin kan stille op i kategorierne fiktionspodcast, faktionspodcast eller læringspodcast.

Om podcasten

Podcasten Verdenstimen: De utålmodige er produceret af Verdens Bedste Nyheder og Leg med IT. Den er en del af projektet Dansker, kend dine Verdensmål, der er støttet af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, foreningen Realdania og Spar Nord Fonden.

Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, som laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

Nyhedsugen 2020

Nyhedsugen 2020

Husk at tilmelde jer det velafprøvede arrangement om Avisen i undervisningen for elever i 6.-10. klasse. Årets tema er Borgere sammen – hver for sig, og det peger ind i den aktuelle Corona krise.

Danmarks It- og Medievejlederforening er samarbejdspartner i projektet. Vi anbefaler, at dette velkendte “åben skole” arrangement finder plads i din den aktuelle årsplanlægning. Se mere på aiu.dk