DM i skolepodcast

DM i skolepodcast

Vær utålmodig og deltag i DM i skolepodcast

Af Rikke Falkenberg Kofoed, Leg med IT og bestyrelsesmedlem Danmarks it- og medievejlederforening
Januar 2022

Verdensmålsambassadør Matias Lang Sørensen er til daglig en tålmodig mand på 22 år. Men i podcasten Verdenstimen: “De utålmodige” leder han efter svarene på, hvordan vi når Verdensmålene i tide. Det gør han sammen med Connie Hedegaard og Katherine Richardson. Og som podcastens titel antyder, er det svært ikke at blive utålmodig, når man dykker ned i de udfordringer der knytter sig til Verdensmålene.

Verdenstimen

Verdenstimen: De utålmodige – er et nyt undervisningsmateriale udgivet af Verdens Bedste Nyheder. Med udgangspunkt i fem episoder i podcasten og et fokus på Verdensmålene opfordres eleverne til selv at hoppe i studiet og skabe deres egen podcast. Eleverne inviteres til at indsende deres podcast og deltage i DM i Skolepodcast, der lige nu kører for fulde blus.

DM i Skolepodcast

Alinea, Skoletube og Podcast i skolen inviterer alle landets klasser fra 1. til 10. klasse til at deltage i DM i Skolepodcast. Alle fag og klassetrin kan stille op i kategorierne fiktionspodcast, faktionspodcast eller læringspodcast.

Om podcasten

Podcasten Verdenstimen: De utålmodige er produceret af Verdens Bedste Nyheder og Leg med IT. Den er en del af projektet Dansker, kend dine Verdensmål, der er støttet af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, foreningen Realdania og Spar Nord Fonden.

Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, som laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

Nyhedsugen 2020

Nyhedsugen 2020

Husk at tilmelde jer det velafprøvede arrangement om Avisen i undervisningen for elever i 6.-10. klasse. Årets tema er Borgere sammen – hver for sig, og det peger ind i den aktuelle Corona krise.

Danmarks It- og Medievejlederforening er samarbejdspartner i projektet. Vi anbefaler, at dette velkendte “åben skole” arrangement finder plads i din den aktuelle årsplanlægning. Se mere på aiu.dk

Pejlinger efter en tid med fjernundervisning

Pejlinger efter en tid med fjernundervisning

Her ved overgangen fra en tid, hvor skolerne har været afhængige af fjernundervisning, og hvor vi nærmer os mere normale tilstande, så vil det naturligvis være relevant at se på læringen i denne kontekst.

Hvis vi ser bort fra nogle kritiske timer 11. og 12. januar, hvor Aula på ingen måde slog til, så har der været positive erfaringer med stor driftsstabilitet og udnyttelse af:

  • Virtuelle konference værktøjer
  • Kollaborative produktionsværktøjer som Google og O365
  • Læringsplatformen
  • Digitale læremidler
  • Digitale bøger

Set over en bred kam, så har det fungeret rigtig godt og umiddelbart har de betjeningsmæssige udfordringer løst sig stille og roligt. Både lærere, elever og lærere har et langt stykke hen ad vejen været fortrolige med dat betjene både nye og velkendte værktøjer. Umiddelbart er det et udtryk for at vi har en velfungerende infrastruktur, digitalt indhold og en bred vifte af digitale værktøjer.men leverandørerne har også været gode til at yde god inspiration og support. Det er godt fundament, som vi kan bygge videre på.

Hvis man lytter til udfordringerne, så hører jeg især, at eleverne er blevet demotiverede af ensformig fjernundervisning, og at der har været stor diversitet i forhold til, hvordan undervisningen er blevet understøttet med synlige interventioner, så eleverne også har følt at de har været tæt på deres lærer. I denne sammenhæng oplever jeg, at et større fremadrettet fokus på at arbejde med breakout sessioner  i forhold til videokonferencerne kan aktivere og engagere eleverne til at samarbejde om aktiviteterne. Men en større udnyttelse de mere kreative sider af produktionsværktøjerne er også savnet.  Her mangler der uden tvivl viden og kendskab til mere ukendte funktioner i de forskellige produktionsværktøjer. Mange leverandører har været rigtig gode til at formidle det gennem hele perioden, men relativt få har deltaget i de forskellige formidlingssessioner. Lad os få noget af det gentaget når støvet har lagt sig og der er kommet ro på det basale. Fokus på netop denne del kan nemlig styrke både den velkendte undervisning, men også undervisning organiseret som fjernundervisning.

Pejlinger efter en tid med fjernundervisning

Nominer dit eller en kollegas team til en flyvende lærerpris!

Så er det nu, du kan nominere dit eget eller en kollegas team til Årets digitale lærerteam.

Alle kender det: Det ene team eller den ene person, der lige brænder liiiidt mere for en sag. Dem findes der også en masse af inden for digital kreativitet, og dem kan du nu være med til at hylde og sende til London!

Så hvis du kender eller måske selv er en lærer i et team med Georg Gearløs-talenter inden for digital kreativitet, så er det her, du nominerer dem til Årets digitale lærerteam med 3 simple trin.

Sådan nominerer du:

1. Hvem er holdkaptajnen? Fortæl os, hvem fra teamet vi skal kontakte, hvis teamet er gået videre til finalen.

2. Hvem er i teamet, og hvorfor skal de vinde? Det er selvfølgelig hele teamet, der skal hyldes, og derfor har vi brug for at vide, hvem de er, og hvorfor det netop er dem, der fortjener at vinde.

3. Hvem er du? Bag enhver succesfuld nominering står en … Ah, det er vist lidt en kliché, men vi har i hvert fald brug for at vide, hvem du er, hvis nu vi skal have lidt mere info om teamet. Og så kan vi samtidig sende dig en update, når vi ved, om din nominering er videre til finalen.

Hvad sker der efter nomineringen?

Når nomineringerne er i hus, vil vores dommerpanel udvælge de fem lærerteams, der på bedste vis arbejder med teknologi på en kreativ, nyskabende og meningsfuld måde.

De udvalgte teams kan du stemme på til november.

Det er nemlig jer lærere, der både nominerer hinanden OG bestemmer vinderen til sidst.

Hvad er præmien?

Ud over at være de første til at bære titlen som Årets digitale lærerteam får teamet også en præmie, som er en rejse til BETT i 2020 (fly + hotelophold). Her får vinderteamet bl.a. mulighed for at præsentere deres projekt eller måde at arbejde på.

Mød dommerpanelet

  • John Klesner, formand for Danmarks it-vejlederforening
  • Birgitte Reindel, formand for Pædagoisk LæringsCenterForening
  • Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever
  • Hanne Birgitte Jørgensen, ansvarshavende chefredaktør og direktør for Folkeskolen.dk
  • Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, Educational Innovation Manager for Clio Lab

Prisen skal sætte fokus på digitalfaglige kompetencer

Med prisen Årets digitale lærerteam hylder vi dem, der arbejder nyskabende og med 21st century skills i undervisningen. Dem, som formår at bruge teknologien til at skabe noget i en kollaborativ kontekst. Dem, som formår at arbejde problemløsende med teknologi i deres undervisning.

Med prisen sætter vi fokus på digitalfaglige kompetencer og viser vejen for, hvordan man kan arbejde med teknologiforståelse i undervisningen – fx ved at gøre eleverne til medskabere af undervisningen, når de skal arbejde problemløsende med teknologi. Det handler om at give eleverne en større forståelse for teknologiens mange muligheder, både ift. at løse hverdagens små problemer og at ændre vores verden.

Årets digitale lærerteam er en pris, der er udviklet af Danmarks it-vejlederforening og Lærerbloggen, og som er powered by Clio.

Gå til nomineringen

CampMat

CampMat

Det handler (stadig) om indhold

Et adaptivt læremiddel kan oversætte dele af lærergerningen til teknologi, men de adaptive læremidler bliver først rigtig effektfulde, når indholdet fra starten er tænkt ud fra den adaptive præmis. Det stiller krav til læremiddelproducenterne om at udvikle indhold, der forløser teknologien.

God undervisning er i sin natur adaptiv. En lærers fornemmeste opgave er at lære eleven at kende og forme input og metode efter, hvordan han oplever den enkelte elev lærer bedst og mest effektivt. Intet nyt under solen her. Det nye er, at vi kan ”oversætte” en del af lærerens indsats til teknologi, og dermed give elev og lærer en ny læringsdimension, som understøtter, at eleven på bedst mulig vis får forløst sit potentiale.

Indhold skal formes efter teknologien 

Hos Alinea har vi netop lanceret Camp-konceptet, der er en portefølje af adaptive læremidler med fokus på træning af færdigheder. Arbejdet med det første læremiddel CampMat har vist os, at det er helt afgørende, hvordan vi som læremiddelproducent udvikler indholdet, der kan bringe teknologien rigtigt i spil. Det handler nemlig som altid om indhold.

For at et ægte adaptivt læremiddel udfolder sig intelligent omkring elevens individuelle læringssti, kræver det mere end blot den rigtige teknologi. Det kræver indhold, der fra starten er tænkt ud fra den adaptive præmis. Adaptiviteten bliver udvandet, hvis det blot er en eftertanke, man kobler på et allerede udviklet læremiddel.

Effektfuld adaptivitet kræver meget og varieret indhold

Vi har lavet 12.000 unikke opgaver og 400 forklarende film, som vi har lagt ind i CampMat. Eleven skal ikke løse alle opgaver eller se alle film, men læremidlet har brug for mange opgaver og læringsressourcer at vælge mellem for at ramme eleven på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt. Formuleringen af den enkelte opgave i sig selv og dens sammenhæng til de omliggende opgaver er essentiel for at få det adaptive element i spil. Tilsvarende er det også essentielt at få opmærket hver enkelt opgave korrekt. Hvilket læringsmål refererer opgaven til? Hvilket niveau har opgaven i forhold til Blooms taksonomi? Hvad er sværhedsgraden? Hvilken repræsentationsform (billede eller symbol) anvender opgaven? Osv. osv. Multiplikation kan fx præsenteres for eleven på alle disse måder:

CampMat fokuserer på den enkelte elev

Det varierer fra elev til elev, hvilken tilgang der er bedst at møde først. Eleven vil derfor blive præsenteret for et udsnit af de 12.000 opgaver i CampMat i en rækkefølge, der er baseret på elevens individuelle læringssti, dvs. hvordan eleven har løst de tidligere opgaver. Der vil altså være mange forskellige veje til opfyldelse af de over 400 læringsmål.

Læringsmål har stærke og svage forbindelser. Jo mere data vi får om elevernes færden i CampMat, jo tydeligere bliver forbindelserne og CampMat kan dermed begynde at anbefale opgaver og ressourcer til nye brugere ud fra deres lighed med eksisterende brugere. Lidt på samme måde som vi kender det fra streaming-tjenester, der hele tiden anbefaler os nye produkter ud fra valg foretaget af andre med samme smag som os. Her er forskellen dog, at det ikke handler om, hvilke opgaver, du bedst kan lide, men hvilke opgaver og ressourcer, der giver dig størst sandsynlighed for at opfylde et læringsmål med størst succes.

Læringsstien er elevens – og kun elevens!

Det betyder også, at et ægte adaptivt læremiddel nødvendigvis må overlade elevens progressionen gennem træningsmaterialet til den adaptive teknologi. Det er elevens Camp, hverken lærerens eller forældrenes. For når andre end eleven selv hjælper med input og resultater, så forstyrres billedet af elevens kompetencer.

At anvende et adaptivt læremiddel giver læreren mulighed for i højere grad at fokusere på træningens kobling til fagets læringsforløb. Det er naturligt at kræve, at adaptive læremidler bygger bro til den øvrige undervisning, så de ikke står isoleret, men kan indgå som en integreret del af elevens samlede læringsproces.

Et træningsmateriale kan ikke stå alene – adaptivt eller ej 

Ethvert træningsmateriale skal sættes i forbindelse med en bredere indføring i det faglige grundlag og tilhørende løsningsstrategier, hvis eleven skal forløse sit fulde læringspotentiale. Derfor er indholdet i CampMat udviklet, så det via læringsmålene i Fælles Mål kobler direkte til markedets mest udbredte analoge grundsystemer til matematik. Det betyder, at det er nemt for læreren at arbejde videre ud fra de enkelte elevers indsatser i træningen og dermed målrette læringsdelen endnu mere præcist.

Læs mere på alinea.dk/campmat

Culture eats data for breakfast

Culture eats data for breakfast

Af forlagsredaktør Elisa Nadire Caeli og forlagschef Peter Andersen, Dafolo A/S

Skal det fulde potentiale i datainformeret læring udfoldes, handler det ikke alene om de konkrete it-ressourcer, men lige så meget om at skabe en kultur, hvor data afmystificeres, gøres konkret og kobles til hverdagen i klasseværelset. Måske handler det lige så meget om kultur som om teknologi? Måske handler det mere om Small Data end Big Data?

Teknologibegejstringen er stor, og teknologien tager hver dag syvmileskridt. Vi strør om os med begreber som eksempelvis Big Data og Learning Analytics. Nogle gange kan man i forlængelse heraf undre sig over, hvorfor skoleudviklingen ikke går stærkere, når den teknologiske udvikling nu går så stærkt?

Spørgsmålet kan sammenlignes med, hvorfor det tager måske i hvert fald 5-10 år, inden en skolereform sådan for alvor kan ses i praksis, hvis den da overhovedet kan det. Spørgsmålet er nemlig ifølge den amerikanske forsker i uddannelsesreformer og teknologier Larry Cuban ikke så meget, hvad reformer gør ved skolen – eller hvad teknologien gør ved skolen – men hvad skolen og dens kultur gør ved reformer, og hvad skolen og dens kultur gør ved teknologien (1990, 2003).

(mere…)