Micro:bit som magisk teknologi

Micro:bit som magisk teknologi

Micro:bit som magisk teknologi

Af: Tobias Smith i interview af William Reedtz der er elev i 9.y på Stavnsholtskolen i Farum og TECHambassadør i Furesø kommune 

Mød en af de elever, som var med år 1 i projekt ultra.bit, og nu går i 9.klasse. William Reedtz er nærmest vokset op med en Micro:bit, og tænker tilbage på hvilken betydning det har haft.

Tilbage i 2018 fik de første elever udleveret en micro:bit, som opstart på projekt ultra:bit. I alt 60.000 elever på 4.årgang fik udleveret det lille tekniske vidunder. En af dem som var med i årgang 1, hedder William Reedtz og bor i Farum. Han blev endda interviewet af Danmarks Radio, da de ville følge en ultra:bit familie.

I dag går han i 9.klasse på Stavnsholtskolen i Farum, og er samtidig TECHambassadør på Fremtidsværkstedet i skoletiden. Det indebærer 12 årlige dage i fællesskab med andre TECH interesserede elever fra Furesø kommune fra 5.-9.klassetrin.

William tænker tilbage på dengang i 4.klasse, hvor han blev introduceret til micro:bitten:

“Jeg mødte den i 4.klasse, fordi min lærer var meget interesseret i teknologi. Så tog hun den med og viste os den. Faktisk kom DR ud og interviewede mig og min familie for 5 år siden. Jeg husker i starten, at man kunne skrive sit eget navn, skrive hvor gammel man er, og bruge radio til at sende beskeder trådløst”

Siden da er micro:bitten blevet et fantastisk værktøj for William, som han har udviklet til at være lige så naturligt, som en blyant er for andre. For William er micro:bitten lig med et hav af muligheder for at kunne omsætte idé og viden til handling. 

Begejstring for dimsen

Begejstring for dimsen

Begejstring for GrowBot

Interview med lærere og elever på Syvstjerneskolen og Samy Tessier fra TinyFarms
Af : Tobias Smith, IT- og medievejlederforeningen

– når teknologi inspirerer til naturfaglig fordybelse

Makerspace har i de seneste år vundet indpas på skoler verden over, og Østre Skole er ingen undtagelse. I denne artikel vil jeg dele vores erfaringer med makerspace og demonstrere, hvordan det har hjulpet elever i 4.-6. klasse, der traditionelt set har haft det lidt svært.

Vi har mødt engagerede og begejstrede deltagere fra Projekt Growbot, som for nylig blev afsluttet med en konference på DTU. Bl.a. deltog elever og lærere fra Syvstjerneskolen i Værløse i projektet. Vi har mødt dem på skolen, hvor de fortæller om, hvordan de ser tilbage på projektet.

Zif Salling er natufaglig udskolingslærer på Syvstjerneskolen, og eleverne Elena og Line var med i projektet sammen med Zif sidste skoleår på 7.årgang.

Line og Elena, som nu går i 8.klasse på Syvstjerneskolen, fortæller om hvad en Growbot er: ”Growbot er en plantemaskine, hvor du selv kan indstille f.eks., hvor meget uv-lys der skal være og hvor meget sol der skal være. Man kan også indstille fugtighed og gødning. Man indstiller det via en Micro:bit, som sidder i toppen af maskinen”

Zif blev meget begejstret for Growbotten, og hun reflekterer over, hvad teknologi, i dette tilfælde en GrowBot, kan tilføre til fagligheden.

”For mig er det vigtigt, at teknologien tilfører noget ekstra til faget. Via Growbot kunne vi arbejde med teknologi, som vi ikke har til rådighed på skolen i dagligdagen. Hele dimsens (Growbottens)
udseende med lys, lyd, skærm og en Micro:bit giver eleverne lyst til at gå i gang med at bruge den.
Dermed skabes der nysgerrighed, som er en vigtig forudsætning for at der sker læring hos eleverne”

Zif ser ikke noget problem med, at Growbotten styres og programmeres via en Microbit ”Jeg er slet ikke bekymret omkring, at eleverne skal kunne programmere, og dermed skal noget, som jeg ikke har styr over. For der er altid nogle elever der kan, og kan hjælpe de andre”

Zif reflekterer meget over læringsudbyttet i denne type proces, hvor læreren ikke har afprøvet forløbet før, og skal have tillid til, at eleverne lærer noget. ”Der er læring i alt, hvis du kan få dine elever begejstret, så lærer de noget, det bekymrer mig ikke, Elena og Line, som prøvede projekt Growbot i 7.klasse, ser nu tilbage på projektet med glæde.

“Det var fedt, at man selv skulle undersøge tingene, så det ikke var lærerne, der fortalte. Du skulle næsten selv undersøge hvordan den virkede. Det var også godt, at man skulle undervise selv, for man skal selv kunne vide det hele, for at kunne sige det videre til andre. Vi var inddelt i forskellige grupper, så havde man et ekspertområde. Vi havde områderne teknologi og plante, og skulle være ekspert inden for det, og formidle det til andre”

Som en del af Growbot-projektet skal eleverne undervise hinanden i projektgrupper. ”lærerens rolle bliver at hjælpe eleverne til at få overført viden til andre elever, så de lærer fra sig”

Denne form for didaktisk tilgang og udbytte heraf er Zif meget bevidst om ”den elev som skal forklare noget til andre, lærer fra sig, lærer mest!”

For Zif er inddragelse af hele lærerteamet på årgangen en vigtig faktor, for at eleverne oplever sammenhæng og tværfaglighed. ”Det er vigtigt med teamkoblingen, kollega inddragelsen gør Growbot til et godt projekt”

Hele projektet med Growbot indeholder udover arbejde med dimsen, en række temaer og indeholder en didaktisering af et samlet forløb Zif: ”nogle grupper havde for lidt direkte interaktion med ”dimsen”, de arbejdede mere rundt om indholdet i Growbot.” Eks. skal eleverne arbejde med perspektiver i forhold til FN’s verdensmål, med fokus på fødevarer og udvikling af de dette i fremtiden.”

Selve det faglige indhold i Growbot kobler til faglighed, som eleverne alligevel skal forholde sig til Zif: ”De får undervisning en hel dag i fagligt tema, eks. kredsløb, fotosyntese, nitrogen osv., herefter blev grupperne undervist i deres speciale, eks. sundhed, teknologi osv., som de efterfølgende skal lære fra sig til andre elever”

Zif er klar over, at selve processen med at få ting til at gro i Growbot kan være svær at planlægge undervisningen efter. ”Dyrkningen er svær at sætte på formel, da man ikke ved, hvad der er sket ugen efter….”

Growbot kan nu lånes via CFU direkte til skolerne. Samy Tessier, som var en del af udviklingen omkring Growbots, har nu lavet en udvikling til en TinyFarm, som nu er i salg. Samy fortæller lidt omkring udviklingen og testen på Syvstjerneskolen.

”Tinyfarms blev skabt, mens vi var studerende og arbejdede på Growbot-forskningsprojektet. Vi havde muligheden for at komme ud i klasseværelserne for at se GrowBots i brug, og jeg husker et meget specielt øjeblik på Syvstjerneskolen, hvor jeg så, at børnene virkelig nød oplevelsen, og hackede GrowBot på måder, vi aldrig kunne have forestillet os! For mig var det bevis nok på, at et produkt som dette kunne bruges i mange klasseværelser over hele verden, og var en stor kilde til motivation for at fortsætte med Tinyfarms som en forretningsidé.”
Afsluttende kunne man passende reflektere, at teknologi i undervisningen kan tilføre stor værdi, men hovedfokus bør være på det didaktiske setup og den pædagogiske tilgang, og at læreren kan inddrage arbejde med teknologi, uden at være det mindste ekspert på området.

Deltagelsesmuligheder

Deltagelsesmuligheder
– hvad kan vi med teknologi?

Af : Ulla Elmegaard Bladt, lærer på Skovvangskolen

I den nordlige del af Aarhus ligger Skovvangskolen, som ved første øjekast
er en ældre, helt traditionel byskole, men bag de røde mursten er der
stor interesse i at få teknologierne i spil.

Lærerne på Skovvangskolen undersøger gerne teknologiernes anvendelsesmuligheder i undervisningen.

I indskolingen lærer hele klassen fx at benytte læse- og skriveteknologierne på elevernes Chromebooks. Det er ikke blot for elever med skriftsprogsvanskeligheder. På den måde gavner det alle eleverne på deres vej mod sikker stavning.

I Google Docs er det også populært, at to elever deler et dokument og skriver en historie sammen. Lærerne oplever, at det er motiverende for eleverne – også for dem, der ellers har svært ved at komme i gang med at skrive, da de har en kammerat at samarbejde med.

Podcasts i indskolingen

Sidste skoleår kastede en dansklærer sin 1. klasse ud i at lave podcasts. I grupper skulle eleverne digte en historie og lave den som en lydfortælling. Set i bakspejlet indså læreren, at det måske var et lidt for stort brød at slå op, men eleverne fik mere ud af forløbet, end hun ved første øjekast så, for da læreren i dette skoleår stillede klassen en lignende opgave, var eleverne nu helt fortrolige med at arbejde i WeVideo og hente musik og lyde ind fra FindtheTune, og de fik lavet nogle fine lydfortællinger.

Teknologier inddrages efter behov

En kollega beskriver sin undervisning i matematik og natur/teknologi således: “Jeg arbejder meget med projektorienteret undervisning.
Emnerne er ofte et hverdagsproblem eller et projekt, som eleverne skal løse, og teknologierne bliver inddraget efter behov eller fx som et benspænd, der skal bruges. Det er motiverende for eleverne at arbejde på denne måde og derigennem skabe deres egne læringsbehov
med fx teknologier. Det holder mange elever i gang, da de kan arbejde meget på deres eget niveau, men de bliver også udfordret.”

Fortællinger i en 3D-verden

En anden kollega bruger ofte CoSpaces i sin undervisning. Det kan fx være i dansk i 4.klasse, hvor eleverne, i stedet for at lave en traditionel
skriftlig miljøbeskrivelse, genskaber miljøet fra en given tekst i CoSpaces.

Den 3D-verden, eleverne skaber, bliver mere detaljeret end ved en skriftlig miljøbeskrivelse, og de ordblinde kan deltage på lige fod med
resten af klassen. Det viste sig også, at en ordblind elev, som ellers ville have haft store udfordringer med det skriftlige, excellerede i at bygge miljøet i CoSpaces. At eleverne har mulighed for at gå ind i miljøet ved brugen af VR-briller, øger kun motivationen.

I historieundervisningen i en 8. klasse, har eleverne konstrueret et historiemuseum i CoSpaces baseret på kildearbejde. Udstillingerne er multimodale og repræsenterede årets pensum. Museerne kommer til at fungere som noter for eleverne til eksamen i 9. klasse, hvor de kan besøge deres museer og læse op på de forskellige emner.

Video til fortællinger og formidling

I engelsktimerne arbejder en klasse i videoredigeringsprogrammet WeVideo. Her har eleverne blandet analoge tegninger med digitale
animationer, musik og visuelle effekter. Sat sammen med elevernes indtaling resulterer det i flotte fantasyhistorier med både lyd og billeder. Læreren oplever, at de ordblinde elever her kan deltage på lige fod med kammeraterne, da eleverne indtaler deres historier i stedet for at skrive dem.

I naturfagsundervisningen i udskolingen beskriver en kollega, hvordan han ofte benytter video til formidlingsopgaver. Han trækker på elevernes erfaringer fra YouTube og sociale medier og snakker med dem om, hvad der skal til for, at det bliver en flot video. Elever, der har svært ved at stille sig op foran klassen til en traditionel fremlæggelse, har her gode deltagelsesmuligheder, da en genert elev fx kan stå for redigeringen af videoen, mens en kammerat står foran kameraet

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

Af Mikala Hansbøl og Malte von Sehested

ChatGPT har for alvor bragt kunstig intelligens frem i rampelyset, og der kommer på skift historier, der priser de mange muligheder og advarer mod den dystre fremtid med læringsmangel og eksamenssnyd. I denne artikel prøver vi at dykke lidt ned i, hvad kunstig intelligens egentligt er, og hvad det betyder for samfund og uddannelser, at værktøjerne for alvor er ved at blive udbredt og – ikke mindst -, om det overhovedet er prisen værd at bruge dem – både inden for og uden for skolens beskyttende mure?

Læs artiklen i sin helhed her: ITogUV_1_2023-s-10-19

Kunstig intelligens er et stort og derfor også vanskeligt område at definere kort og præcist, men når vi i forbindelse med ChatGPT og lignende systemer taler om AI, er det i bund og grund systemer, som handler på baggrund af data. Klassiske computersystemer programmerer, hvordan systemet skal handle på baggrund af input. Med kunstig intelligens lader man i stedet systemet analysere en lang række data, og bruger dem til at træffe valg i nye situationer.

Det kender vi for eksempel i systemer, der kan analysere et billede og træffe en afgørelse om, hvorvidt det er en kat eller en hund, der er på billedet. Når vi som mennesker skal afgøre dette, gør vi det ud fra en kategorisering, hvor vi kigger på forskellige karakteristika som pels og knurhår, samt den situation dyret befinder sig i.

Ud fra dette og i samspil med vores erfaringer træffer vi en afgørelse. En kunstig intelligens vil i stedet have en lang række statistiske vægte, som den bruger til at træffe afgørelsen. Disse vægte er trænet med data og afhængig af træningsdataernes størrelse og mængden af vægte, er systemet mere eller mindre præcist i sin afgørelse. Man taler også om dybden i det neurale netværk, men så tekniske skal vi ikke være i denne artikel:

Figur 3: Malet af van Gogh (DALL-E)

Leder 1-23

Blad 1 23 er på vej

Glæd dig og læs lederen mens du venter

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Leder

Der er sket meget siden vores sidste bladudgivelse i december 2022. Vi har fået en ny regering og dermed også en ny undervisningsminister.

En minister, hvis hjerte banker for kloge hænder og anvendelsesorienterede, praksisfaglige færdigheder. Men også en minister, som ved sin tiltrædelse satte debatten om skærme i skolen i et nyt gear. En debat som er vigtig og velkommen, men en debat, som desværre også nemt bliver sort/hvid med teknologifantasterne på den ene banehalvdel og teknologiskeptikerne på den anden. Vi lytter ikke ordentligt til hinanden fra skyttegravene, og får ikke fokus på det reelle problem.

Digitale teknologier kan hjælpe elever med at visualisere og skabe overblik, med at fokusere og navigere, med at læse, skrive og regne, med at kommunikere og samarbejde. De kan øge mulighederne for at differentiere og inkludere og gøre det nemmere at målrette undervisningen til de enkelte børns behov. Men kun, hvis vi vælger at bruge de digitale ressourcer med disse mål for øje.

For de digitale ressourcer kan også sagtens bruges til at skabe ensformig, uendelig og meningsløs undervisning med en malstrøm af ‘læringsaktiviteter’, som serveres til alle fag, alle timer og alle klasser i det samme lidet børnevenlige learning management system.

Dialogen skal ikke handle om skærm/skærm ikke. Den skal handle om, hvordan vi skaber god og relevant undervisning, der engagerer eleverne til at være nysgerrige på verden og giver dem lyst til at lære. Punktum. Men det handler også om at gøre det muligt for lærere at have tid at planlægge, gennemføre og evaluere den gode undervisning. Og at de har kompetencer til at kunne anvende, – og fravælge digitale teknologier, så undervisningen bliver så god som mulig. Vi har også genoptaget debatten om kunstig intelligens, som er i fokus i dette temanummer.

Ressourcer som fx. ChatGPT og Midjourney udfordrer os med hensyn til både forståelse, begrebslighed og fremtidig brug. Hvordan kan vi så præcise svar så hurtigt? Er der tale om intelligens? Kan ressourcerne tænke? Hvilken betydning vil disse statiske modeller få for vores arbejde, vores skoler og vores samfund? Og hvilken betydning vil vi ønske eller tillade dem at have? Vi har mange spændende overvejelser i vente i forhold til at afdække potentialer og udfordringer ved denne næste iteration af digitale teknologier. Vi håber, at nærværende blad kan bidrage til at kvalificere dialogen om dette.

Vi fik sidste år en ny bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, og nu har vi også fået en ny vejledning til denne. Danmarks it- og medievejlederforening har bidraget til udarbejdelsen af begge. Det har været et godt og produktivt samarbejde med mange forskellige parter, og mange dialoger om at forstå, fortolke og udfolde bekendtgørelsens elementer i en skolepraksis. Det bliver spændende at følge den videre udvikling og høre, om vejledningen giver mening for skolerne og understøtter den ønskede udvikling gennem de pædagogiske læringscentre.
Danmarks it- og medievejlederforening har også fået en ny formand. Jeg har overtaget stafetten efter Thomas Dreisig Thygesen, som er trådt tilbage for at prøve kræfter i en ny ansættelse. Tusind tak til dig, Thomas, for mange års utrættelig og værdifuld indsats for foreningen – som styrelsesmedlem, næstformand og formand. Du har været allestedsnærværende og arbejdet for at perspektivere og kvalificere udviklingen af en god skole i en digitaliseret samtid. Vi ønsker dig god vind og håber, at du stadig vil bidrage i dialogerne.

Selvom meget er nyt, så er andet, helt som det plejer. Et forår nærmer sig, og det betyder, at vi er klar til at møde vores medlemmer på den årlige konference på Gl. Avernæs, som i 2023 holdes 12.-13. april med det meget aktuelle tema ‘Deltagelsesmuligheder for alle – hvad kan vi med teknologi’. Vi kunne efter få uger melde udsolgt på alle værelser og har i dag kun enkelte ledige billetter tilbage til konferenceprogrammet. Vi glæder os til at se mange af jer der. Forår betyder også generalforsamling, og denne holder vi i forlængelse af konferencen torsdag d. 13. april kl. 15-16. Der er I alle velkomne – enten fysisk eller online.
Rigtig godt forår – og læselyst!

I et hav af it-systemer

I et hav af it-systemer

I et hav af it-systemer
– roller og rettighedsstyring

Af Thomas Dreisig Thygesen, formand i Danmarks it- og medievejlederforening
Artikel it, medier og læring blad 2 2022

På foreningens webinar om roller og rettighedsstyring i it-systemer kom der et overblik over
de mange it-systemer i grundskolen. Det er næppe tænkeligt, at mængden reduceres, men
overblikket fortæller om vigtigheden af både en meningsfuld og relevant opgaveløsning
samt at styring kan ske fra de brugeradministrative systemer.

På foreningens webinar om rettighedsstyring og kontrol i Aula samt GDPR og Schrems 2 i tilknytning til Google, Microsoft,
SkoleTube og andre it-løsninger deltog tæt på 70 af landets kommuner og over 100 deltagere. Deltagerne bidrog til et overblik
over de mange it-systemer på både skole- og dagtilbudsområdet, og de hjalp med at stille skarpt på udfordringer i hverdagen.

Havet af it-systemer er fremstillet i ordskyen i tilknytning til denne artikel, og det er noget af en mundfuld at forholde sig til. Overblikket findes også i en Padlet via linket http://kortlink.dk/2g37n.

It-systemerne blev kategoriseret inden for disse områder:
• Brugeradministrative systemer til skole og dagtilbud
• Loginsystemer
• Samarbejds-, kommunikations- og produktionsplatforme
• Læringsplatforme
• Digitale læremidler
• Ordbøger
• Læse- og skriveteknologier
• Maker-teknologier
• Systemer til administration af digitale enheder
• Andre it-systemer

Køge Kommune har været igennem et langt og tidskrævende forløb med datatilsynet i forhold til roller og rettigheder i Aula, og de delte deres værdifulde erfaringer og værktøjer udarbejdet til at skærpe administratorers overblik og kontrol. Ud over at der skal være styr på databehandleraftale, risikovurdering og konsekvensanalyse, så skal der også være fokus på kontrol af roller og rettigheder i it-systemer som Aula. En kontrol som ikke kan være hos de respektive administratorer alene.

En kontrol som både skal være i det brugeradministrative system og i Aula. I Ishøj ser man på en opdeling i “den der gør noget” (fx sekretær), “den der kontrollerer noget” (fx sikkerhedsansvarlig) og “den der giver lov til at nogen gør noget” (skoleleder/forvaltning). En overskuelig måde at dele op på, men også en opdeling der viser, at det er et ret omfangsrigt arbejde at udføre. På webinaret blev da også efterspurgt en dialog mellem Kombit og Datatilsynet i forhold til udarbejdelse af en generel vejledning til kommunerne omkring brugerrettigheder og kontrol i Aula.

Andetsteds i dette blad beskrives Foreningen Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat (DBS), som er et bud på en fælles opgaveløsning mellem kommuner. Et initiativ som kan vise sig at blive en stor hjælp, og som kan danne inspiration i forhold til samarbejde omkring de massive opgaver der er omkring administration af systemer.

Samarbejde kan hjælpe på vej, men der skal også fokus på at skabe sammenhæng fra de brugeradministrative programmer videre til brugeradministrationen for skoler og dagtilbud og videre herfra til diverse it-systemer der anvendes på skole- og dagtilbudsområdet. Der skal være plads til alle it-systemer, der kan anvendes med mening og til relevant opgaveløsning, men der skal også skabes rammer, som sikrer, at man ikke drukner i kravene omkring sikkerhed og roller og rettigheder og kontrol af disse.

Foreningen har her i juni møde med Kombit og med Styrelsen for it og læring, så vi sammen kan få en fælles forståelse af udfordringerne, og så vi forhåbentligt får skabt et udgangspunkt, hvor styring og kontrol af rettigheder bliver nemmere at løse med afsæt i de brugeradministrative systemer. Hvis alle kommuner skal dykke ned i hvert enkelt af de mange it-systemer, så vil det kræve en enorm mængde ressourcer, som vil være bedre anvendt andetsteds. Sikkerheden er vigtig, men det er opgaveløsningen også, og den skal
også have tilpas opmærksomhed, så vi får en samlet kvalitativ omgang med it-systemerne på de respektive områder.