Hvordan bliver vi
kompetente og kritiske
med teknologi?

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Gennem det meste af 2023 har der været et stort fokus på teknologiens betydning for børn, unge og voksne. Vi taler om tech-giganternes magt, brug af kunstig intelligens i samfundet eller skærme i skolen. Diskussionerne bølger frem og tilbage på sociale medier, på tv og i den trykte presse.

Vi leder efter forklaringer på alt for mange elevers mistrivsel, dårlige læseresultater eller manglende læseglæde – og det er nemt og bekvemt at postulere, at årsagen skyldes alt for megen skærmtid i skolen. Men er det nu også sandt? Kan vi overhovedet afdække et sådant årsags/virkningsforhold? Er der tale om en tilfældig korrelation eller kausale sammenhænge? Det ved vi faktisk slet ikke noget om. Men hvad ved vi så?

Vi ved, at børn, unge og voksne lever i et gennemgribende digitaliseret samfund, hvor digitale teknologier er allestedsnærværende. Vi er dybt afhængige af digitale teknologier for at kunne søge informationer, kommunikere, betale, navigere, monitorere mv. Hvis strømmen eller internetforbindelsen forsvinder, vil vi have svært ved at leve, lære og arbejde.

Samtidig har vi meget lidt forståelse for, hvordan de samme digitale teknologier fungerer og hvilken indflydelse de har på individ, fællesskaber og samfund. Vi er passive forbrugere, der med hovedet under armen og i blinde køber, udleverer, installerer og anvender digitale teknologier. Vi bliver begejstrede over et væld af muligheder og glemmer at læse det, der står med småt, før vi trykker godkend. Vi bliver overtalt, fuppet og narret til at tillade dataoverførsler, som koster os penge eller privatliv.

Men hvorfor gør vi det? Skyldes det, at vi mangler en grundlæggende forståelse for og kompetencer til at kunne til- og fravælge digitale teknologier kompetent og kritisk? Kan vi mon blive enige om, at vi har en kausal forklaring her? At der er manglende forståelse, indsigt og kompetencer, der medfører ringe dømmekraft og handleevne i forhold til brug af digitale teknologier?

Vi skal derfor ikke have teknologien – eller skærmene – ud af skolen. I skolen skal vi anvende de kulturelle redskaber, som er nødvendige at beherske for at kunne leve, lære og arbejde i det samfund, som børn og unge vokser op i. Vi skal sikre dem adgang til viden og gøre dem
kompetente til at kunne anvende teknologier konstruktivt og kritisk.

Vi skal undersøge, lege med, eksperimentere med, analysere og konstruere med teknologier.

Vi skulle nok i stedet sætte fokus på de situationer, hvor børn og unge er passive forbrugere af teknologi. Starte dialoger med forældre om, hvad den nye generation skal bruge deres barnog ungdom på. For der foregår helt sikkert et bekymrende spild af godt liv, hvis en stor del af fritiden går med endeløse streaminger af kattevideoer, fordybelse i selvbestaltede YouTubeguruers livsstilsråd, afhængighedsskabende spil eller mange af de andre ligegyldigheder, som en internetforbindelse i lommen giver konstant adgang til. Du bliver god til det, du kaster din energi efter, og måske er der bare for mange ‘tomme kalorier’ i det, børn og unge hovedsagelig bruger de digitale teknologier til.

Med dette blad sætter vi fokus på, hvordan vi kan skabe flere deltagelsesmuligheder for alle elever – og hvad vi kan med teknologi. For skolen skal ikke anvende digitale teknologier blindt og for enhver pris, men bruge dem bevidst til at fremme pædagogiske og faglige mål. Vi kan nemlig bruge teknologierne til at give børn og unge flere deltagelsesmuligheder, hvis vi anvender dem med dette pædagogiske mål. Vi kan planlægge spændende, aktuel og vedkommende undervisning ved hjælp af forskellige digitale medier og modaliteter, hvis vi har dette formål for øje. Og vi kan hjælpe dem med at anvende digitale teknologier kritisk og kompetent i skole og fritid, hvis vi sætter en almen teknologiforståelse på dagsordenen og skoleskemaet.

Rigtig god læselyst!