Leder 2024-2

Googlesagen – Præcedens eller lappeløsning

Af Daniel Kansberg, Næstformand i Danmarks IT- og medievejlederforening

Googlesagen, som har fyldt en del i forvaltninger og folkeskoler i de 53 danske Googlekommuner ser nu endelig ud til at nå en, i hvert fald foreløbig, løsning. Den 31. maj kunne KL meddele, at de 53 kommuner, der har været berørt af Datatilsynets påbud, kan forvente normal drift fra 1. august. Google har indvilliget i at stoppe brugen af de data, de ikke må indsamle, og nye kontrakter er på vej. Selvom vi nu ser en ende på denne lange og komplekse sag, er det fortsat vigtigt at forstå de betydelige udfordringer og frustrationer, der har præget processen – særligt for lærerne i folkeskolerne.

En tung og langvarig proces

Med Datatilsynets afgørelse i januar 2024, hvor det blev fastslået, at kommunerne ikke havde hjemmel til at videregive personoplysninger til Google til alle de formål, som det blev gjort, kom der en udløbsdato på, hvornår processen for Google og KL skulle nå sin afslutning; der kom simpelthen et påbud om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne. 

Denne afgørelse sendte chokbølger gennem de berørte kommuner, som samtidig stod i en form for afmagt. Siden Googlesagens begyndelse og særligt påbuddet, der ramte Helsingør Kommune har det været tydeligt, at kommunerne ikke alene kunne flytte de store sten i denne proces, hvorfor KL også har gjort sig tilgængelige og centrale i forhandlingerne mellem Google, Datatilsynet, Kombit og kommunerne. Så på den ene side har kommunerne været støttet rigtig godt af KL, men uden at kunne bidrage en masse selv. Som konsulent har man kunne håbe og tro på, at det nok skulle nå en lykkelig slutning, men vi har reelt ikke kunnet være sikre. Den usikkerhed har ikke blot fyldt på de mørke kommunekontorer rundt om i Danmark, men mange lærere stod pludselig også med usikkerheden om, hvilke digitale værktøjer – hvis nogen overhovedet – de ville have til rådighed efter sommerferien.

Denne usikkerhed har været en stor belastning for lærerne. De har måttet forberede sig på muligheden for at skulle opgive brugen af Chromebooks og Google Workspace, som er blevet en integreret del af undervisningen. Alternativer skulle overvejes, og det har krævet tid og ressourcer, som kunne være brugt bedre på direkte undervisning og støtte til eleverne.

Lærerne har stået i frontlinjen gennem hele denne proces. De har måttet håndtere den daglige undervisning samtidig med at de skulle planlægge for en usikker fremtid. Heldigvis har mange holdt håbet ved lige og afventet kommunernes eventuelle Plan B, som jo også har været rullet ud mange steder. 

Det står dog ikke til diskussion, at usikkerheden har skabt stor frustration og lagt et pres på de mange lærere, som ikke vidste, hvilke værktøjer de ville have til rådighed, når skolerne åbnede igen efter sommerferien.

Positiv bivirkning af udfordringerne

Sådan en proces er dog ikke kun negativ, for trods de mange udfordringer har der været nogle positive sideeffekter af denne proces. Kravet til Google om at revurdere og kortlægge deres datahåndtering har ført til en markant øget transparens og et skærpet fokus på databeskyttelse. Dette er en vigtig udvikling, som også bør inspirere andre store teknologileverandører som Microsoft og Apple til at gøre det samme.

Denne proces har også skabt en øget bevidsthed om nødvendigheden af klare og gennemskuelige kontrakter mellem teknologileverandører og offentlige institutioner. Når alle parter har en klar forståelse af, hvordan data behandles, kan vi forhåbentlig undgå lignende situationer i fremtiden.

En foreløbig løsning eller det fremtidige perspektiv

Selvom der nu er fundet en foreløbig løsning, hvor Google afstår fra at bruge de data, de ikke må indsamle, er det vigtigt at huske på, at dette kun er første skridt. Der kan stadig være behov for, at regeringen og Folketinget arbejder på at sikre et klart retsgrundlag for fremtidige lignende situationer. Dette vil skabe en mere stabil og forudsigelig ramme for brugen af digitale værktøjer i folkeskolerne, men i den grad også for andre offentlige institutioner.

Regeringen har anerkendt problemets omfang og lovet en respons på dette inden 1. juli. Det er svært at sige, hvad det kan føre til – og måske også hvad det skal føre til. For vi skal også forholde os til dilemmaet, om det er rimeligt at give frit spil på data. Processen med Google har jo vist, at det kan være sundt at få kigget på dataflows, så måske bør dét være konklusionen på det. Hvis det bliver tilfældet, er der i hvert fald ingen tvivl om, at Microsoft og Apple som det første bør lægge sig gevaldigt i selen, ligesom de kommuner der benytter Microsoft eller Apple skal øge presset på deres leverandører. 

Det omfatter naturligvis ikke kun folkeskolerne, men også andre velfærdsområder, hvor digitale værktøjer er afgørende. Det er altså afgørende, at vi lærer af denne proces, selvom vi nu ser en løsning på Googlesagen. Det er nødvendigt at have klare retningslinjer og kontrakter, der sikrer, at alle parter forstår deres ansvar og forpligtelser. Teknologileverandører skal arbejde tættere sammen med offentlige institutioner for at sikre, at databeskyttelsen er i top, og at der er fuld transparens i, hvordan data bruges og opbevares.

Der er også behov for en kontinuerlig dialog mellem regeringen, kommunerne og teknologileverandørerne for at sikre, at lovgivningen holder trit med den teknologiske udvikling. Ved at arbejde proaktivt kan vi undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden.

Er det for tidligt med champagnen?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er steder, hvor man har åbnet en, om ikke andet så symbolsk, flaske champagne. For det er positivt, at Googlesagen har nået et foreløbigt punktum og det er positivt, at processen også har skabt øget fokus på vigtigheden af gennemsigtighed. 

Vi skal bare ikke underkende det arbejde, der også i fremtiden ligger, når vi taler digitale platforme og digitale løsninger, for i sidste ende er det vores fælles ansvar at sikre, at brugen af digitale værktøjer sker på en måde, der beskytter persondata og samtidig understøtter en effektiv og moderne undervisning. Ved at lære af denne sag og arbejde sammen på tværs af sektorer kan vi skabe en bedre fremtid for vores skoler og vores børn. Vi skal sikre et miljø, hvor lærerne kan fokusere på deres undervisning uden at skulle bekymre sig om komplekse juridiske og teknologiske udfordringer.

Uanset fremtiden – så et lettelsens suk herfra!

Teknologiforståelse i fritidsperspektiv

Teknologiforståelse i fritidsperspektiv

Af: Christian Toft, Multimediepædagog på Fuglsanggårdsskolen og ansvarlig for teknologiforståelsesnetværket i Lyngby-Taarbæk kommune.

Børns læring ud i det digitale foregår i fritiden primært, gennem egne forsøgsprocesser uden voksen-indgriben og udelukkende styret af egen lyst til at fordybe sig i snævre selvvalgte elementer af de digitale teknologier. Det kan man med stor effekt støtte hensigtsmæssigt op om og udbrede fritidspædagogisk.

Lad mig starte med at beskrive en af de fritidspædagogiske udfordringer – og så fortælle hvordan et projekt kunne løsne op for den gordiske knude.

Ved siden af mit daglige virke på en SFO i Lyngby-Taarbæk kommune har jeg igennem en del år holdt kurser for pædagoger om brugen af IT og teknologier i fritidsdelen. De seneste år har jeg brugt rammen ”teknologiforståelse i et legende pædagogisk perspektiv” om mine workshops og kurser.

Hver gang står jeg med et lavt deltagerantal som udgangspunkt, der bliver forklaret af de fremmødte med, at de deltagende enten var de eneste på deres arbejdsplads der havde interesse i feltet, eller var dem der kunne noget i forvejen med det. Når de går hjem fra kurset, er de ofte af den opfattelse, at hvem som helst af deres kollegaer med fordel kunne have været med – for teknologiforståelse er noget der påvirker os alle. Unge som gamle, kvinder som mænd, nørder som noobs. Teknologier behøver ikke være teknisk besværligt eller kun sjovt for de (nørdede) få. Jeg har endnu aldrig haft nogle deltagere på mine kurser, der ikke kunne finde noget brugbart at tage med derfra. Det hele handler om, hvor højt man sætter barren, og hvor nemt det er at træde over dørtrinnet.

Vidensdeling med It-torvet

Vidensdeling med It-torvet

Vidensdeling med IT Torvet

Af: Malte Von Sehested

IT Torvet blev til i håbet om at skabe et samlingssted – en markedsplads for ideer, hvor lærere, IT-vejledere og teknolog-iaficionados kunne udveksle deres viden. Det begyndte faktisk som et konkret sted på den nu ikke længere eksisterende konference Uddannelsesforum, hvor IT Torvet var et indslag, hvor alle kunne bringe deres idéer og erfaringer med forskellige programmer og tjenester frem i lyset. Indslaget ændrede med årene form og blev i højere grad drevet af en gruppe bidragsydere. Ud af konferencedeltagelsen voksede en blog frem, et forum, hvor forskelligartede stemmer kunne dele deres tanker omkring det brede felt af teknologi og pædagogik.

Som primær skribent på bloggen står jeg overfor den konstante udfordring det er, at holde trit med den rivende udvikling indenfor teknologi og pædagogisk nytænkning. Det er en opgave, der drives af en dyb passion – et ønske om ikke blot at følge med, men at være et skridt foran. Min indsigt skærpes gennem engagement i andre blogs, medier, nyhedsbreve, podcasts og selvfølgelig sociale medier.

Gæsteindlæg er en vital del af min filosofi om vidensdeling. Ved at invitere eksperter og dygtige undervisere til at dele deres indsigt, udvides vores horisont og vi opnår friske perspektiver på velkendte temaer. Jeg rækker derfor ofte ud når andre deler en god ide, for eksempel på sociale medier, og spørger om ikke de vil være med til at skrive et indlæg til bloggen.

Vidensdeling kan være med til at sprede gode ideer og udvikle vores undervisning. I en informationsmættet tid, er det mere afgørende end nogensinde før at kultivere et miljø, hvor viden ikke bare deles, men også fortolkes og anvendes konstruktivt. Vidensdeling er en symbiotisk proces, hvor både bidragyder og modtager får nye indsigter. Ofte bidrager vores læsere også med værdifulde kommentarer og ideer, som kan blive til nye indlæg og mere vidensdeling

Min passion for vidensdeling strækker sig ud over IT Torvet. Jeg bidrager også til bloggen viden.ai og skriver indlæg om teknologi, ai og uddannelsespolitik i fagbladet Folkeskolen og boganmeldelser i Skolelederforeningens blad Plenum.

Hvis du selv har gode ideer til undervisning med og om teknologi eller er begyndt at bruge en spændende ny tjeneste eller app så skal du endelig skrive. Husk at viden og ideer ikke forsvinder når de gives væk. Måske blomstrer de og kommer tilbage i en endnu bedre form.

Leder 2024-1

Leder blad 2024-1

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Der er nok at tage fat på, når man som medlem af Danmarks it- og medievejlederforening er optaget af it, læring og medier i grundskolen. Sjældent har vi oplevet så mange samtidige dagsordner og perspektiver, der hver især kæmper om opmærksomhed, fordrer dybe faglige indsigter – og kalder på afklaring.

Skærme i skolen
Undervisningsministeriet offentliggjorde i februar 2024 anbefalinger om Skærmbrug i grundskolen , som foreslår, at skolerne laver laver regler, reducerer forstyrrelser og skaber
bedre balance mellem brug af analoge og digitale materialer. Det er meningsløst at tale om ‘skærme’ og lave regler om dem. Vi har brug for dialog om pædagogiske mål med undervisningen, så vi kan vælge det faglige indhold og de læringsressourcer, der bedst mulig fremmer disse mål. Vi kan godt låse alle digitale forstyrrelser væk i skabe og skuffer, fravælge læringsplatforme og dissekere fisk, læse Orla Frøsnapper i klassesæt, besøge en jernalderlandsby og give plads til at kysse med pigerne eller spille bordtennis, som undervisningsminister Mathias Tesfaye foreslår. Men det fjerner ikke behovet for at kvalificere debatten om digitale redskaber i skolen.

Digitale teknologier i skolen
Når vi i PISA undersøgelsen 2023 ser, at danske skoleelever bruger flere timer med digitale ressourcer end andre landes elever, burde moderniseringsstyrelsen og regeringen måske takke folkeskolerne, for at have gjort det, de blev bedt om i 2010’erne: At udrulle digital infrastruktur og implementere digitale læringsressourcer og samarbejdsplatforme.

Tilstedeværelsen af digitale teknologier har givet både lærere og elever nye muligheder og nem adgang til bl.a.

  • Differentieret og varieret undervisningsmateriale
  • Læse- og skrivestøtte
  • Multimodale informations- og udtryksformer (lyd, billede, video, grafik mv.)
  • Fælles videnskonstruktion
  • Kommunikations- og samarbejdsmuligheder
  • Strukturelle redskaber (kalender, skema, dagsplaner mv.)

Læringsudbytte ved brug af digitale teknologier

Når elever anvender digitale ressourcer i skolen, tilegner de sig – samtidig med det faglige indhold – en lang række metakompetencer,
som vi glemmer, hvis vi bare taler om ‘skærm/skærm-ikke’. De lærer om koden for kommunikation i digitale ressourcer, om filformater, skærmlæsning, sikkerhed, konsekvenser, digitale genrer, netværk, afkodning og produktion af multimodale tekster og udvikler færdigheder til at bruge digitale værktøjer konstruktivt. Kompetencer, som som er vigtige, hvis eleverne ikke skal være digitale analfabeter i det samfund, de vokser op i.

Kompetenceudvikling af pædagogisk personale
Spørgsmålet er derfor ikke, om skolen skal bruge ‘skærme’, men om vi anvender de digitale ressourcer bevidstløst eller med et bevidst pædagogisk mål for øje? Det er det, der skal være vores fokus.

Har alle folkeskolens lærere kompetencer til at anvende digitale læringsressourcer konstruktivt og kritisk i undervisningen? Har alle folkeskoler it-vejledere, som skal støtte kollegerne i udvikling af en praksis, hvor de reelt udnytter de digitale redskabers potentiale og skaber den fornødne metalæring hos alle elever? Som faglig forening kunne vi ønske, at der var et langt højere fokus på det pædagogiske
personales kompetenceudvikling i forhold til denne opgave.

Teknologiforståelse for alle eller nogle elever
Regeringens digitaliseringsstrategi 2023 Ansvar for den digitale udvikling 3 og Regeringsringens kvalitetsprogram for folkeskolen 2023 Forberedt til fremtiden II – Frihed og fordybelse beskriver begge et ønske at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse og foreslår indførelse af teknologiforståelse i folkeskolen i de kommende år:

1. Som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse, så ALLE elever understøttes i at forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen i et alment dannende perspektiv, som styrker elevernes kritiske refleksion og tænkning samt brede, digitale dannelse

2. Som et nyt, mere skabende valgfag i 7.-9. klasse, hvor NOGLE elever får nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning

Danmarks it- og medievejlederforening er på den ene side glade for disse konstruktive bud, på den anden er de langt fra så ambitiøse, som vi kunne ønske. Vi ser ikke, at disse løsninger er tilstrækkelige for at sikre, at ALLE elever udvikler de nødvendige færdigheder og kompetencer
til at kunne agere kritisk og konstruktivt med digitale teknologier i deres nuværende skole og fritid eller fremtidige liv, uddannelser og jobs.

Datatilsynets påbud i Chromebook-sagen

Der arbejdes fortsat med infrastrukturelle udfordringer i bl.a. Chromebook-sagen, hvor KL på vegne af 52 kommuner søger løsninger for at imødekomme Datatilsynet afgørelse fra januar 2024. En afgørelse, som på den ene side viser, at der er hjemmel for videregivelse af elevers oplysninger til visse formål, men ikke alle. Men også tydeliggør, at denne sag hverken er isoleret til Googles tjenester eller til skoleområdet. Andre digitale leverandører og andre offentlige sektorer vil have samme udfordring, hvis Datatilsynet banker på døren. Det er ikke en opgave, vi skal løse i siloer. KL og Folketinget må sammen skabe løsninger og lovgrundlag, der sikrer landets skoler arbejdsro i forhold til
anvendelse af digitale ressourcer.

Vi skal ikke hjem, vi skal videre

Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har afleveret deres endelige anbefalinger til Ministeriet. Danmarks Radio sætter fokus på børn og unges brug af sociale medier i dokumentaren ‘Alene Hjemme på nettet’. Vi har brugt årtier på at diskutere, hvordan folkeskolen kan klæde eleverne på til at agere kompetent i en digitaliseret verden. Vi har været vidne til en lang række forhandlinger, beskrivelser, forsøg, evalueringer og vurderinger, uden at vi reelt er kommet meget længere. Og mens ‘de voksne’ tænker, taler og overvejer, så flytter den digitale udvikling sig med syvmileskridt. Vi skal ikke tale længere. Vi skal handle.

Fremtidsværksted om kvalificeret brug af digitale teknologier

Gl. Avernæs Konferencen 2024 samler Danmarks it- og medievejlederforening lærere, ledere, konsulenter, it-vejledere og leverandører. Her håber vi, at vi sammen kan skabe en fælles retning for at kvalificere brugen af digitale teknologier i grundskolen. Et arbejde, som vi vil fortsætte i dialog med alle vores medlemmer i kommende blade og aktiviteter.
Vi håber, du vil være med!

Fra Passion til praktik

Fra Passion til praktik

Skabende matematik-undervisning og læring

”Matematik bliver levende: Et passioneret undervisningsforløb, hvor elever skaber deres drømmehuse i 3D, lærer dem praktisk  trigonometri og styrker matematiske færdigheder fra budgetlægning til perspektivtegning.”

Af Henrik Gabs, lærer på Langeskov Skole og Robothus Fyn.

Siden min egen gymnasietid har trigonometri været min passion. Tanken om at gøre matematik praktisk og hands-on ledte mig til at udforme et undervisningsforløb, i form af en arkitektkonkurrence, hvor eleverne ikke kun lærte teori, men skabte deres egne drømmehuse.

Projektets begyndelse:
Da jeg for flere år siden planlagde dette forløb første gang, ønskede jeg at trække eleverne ud af klassen og lade dem praktisk anvende matematik. Resultatet blev et 10. klasses-forløb, der kulminerede med opførelsen af en hel by. Projektet skulle være en fejring af 10 års skolegang, hvor hver gruppe kunne fordybe sig på deres eget niveau og skabe en hel by som en fejring af 10 års skolegang.

Se oplæg til eleverne på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=iKZ359eRPpI 

Didaktiske pointer og gode råd:
Differentierede opgaver: Eleverne skulle have forskellige betingelser for at sikre variation. Grundene, familiernes livsbetingelser, beliggenheder, og endda byens målestoksforhold blev nøje planlagt for at skabe differentierede udfordringer.

Kreativ materialebrug: Selvom værktøj og aterialer kunne være dyre, viste en tur til ”tigeren” og “jem & fix”, at simple redskaber som hobbyknive og flyttekasser var tilstrækkelige. Kreativiteten blev værdsat over omkostningerne.

Digital transformation: Projektet har udviklet sig over årene til at inkludere digitale værktøjer som Sketch-up, laserskærere og 3D-printere. Dette skift til det digitale åbnede nye muligheder og gav projektet en moderne dimension.

Indhold og Opbygning:
Projektets matematiske indhold skulle være en opsamling af de matematiske færdigheder, eleverne havde erhvervet sig gennem 10 års skolegang. Kapitlerne spænder fra budgetlægning til perspektivtegning, hvor eleverne arbejdede med millimeterpapir og digitale tegneprogrammer.

Projektet udviklede sig fra en simpel idé til en kompleks proces, hvor eleverne nu inddrager laserskærere, 3D-printere og storformatsprintere. Huset er først færdigt, når et enkelt tagspær er placeret, og eleverne fejrer med et rejsegilde, komplet med pølser og rød sodavand.

I dag er projektet mere digitalt end nogensinde. Eleverne integrerer nu avancerede teknologier som laserskærere og 3D-printere, hvilket åbner dørene for en endnu bredere kreativ udfoldelse.

Projektet er et levende bevis på, hvordan matematik ikke blot er tal på papir, men en integreret del af kreativ udfoldelse. Trigonometrien er ikke kun i bøgerne, men i elevernes hænder. Et projekt, der understreger, at matematik er mere end blot en disciplin; det er en levende og skabende del af vores hverdag. Et forløb, hvor elever ikke blot lærer om matematik, men oplever det i handling.

Figur 3: huse bygget af eleverne

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Der er en intens stemning i rummet … ”Ok, hvad så hvis vi?”…

Af: Jannie Nielsen, foreningsmedarbejder og evaluator hos Coding Pirates.

 Børnene er super koncentrerede i gang med at kode deres Spikerobotter, der skal fjerne rumskrot, så den internationale rumstation, med Andreas Mogensen i, kan flyve sikkert videre i rummet og undersøge alt muligt og finde svar på store spørgsmål omkring livet og universet.

Måtten vi ”kører på” ligger på gulvet og der er stor aktivitet omkring den. Hvor meget skrot kan vi mon fjerne og hvor hurtigt … og hvor skal det skrot egentlig hen, når vi har fanget det?

Vores mission er meningsfuld, den er begribelig og den er håndterbar.

Nu er det så bare op til os voksne, at give fortællingen liv og følge med i børnenes proces på deres betingelser.

Det handler om at skabe begejstring.

For begejstring er med til at give mennesker en god oplevelse, og en oplevelse af mestring, af at ens interesse giver mening og betydning for os.

”Åh, det her er spændende, det vil jeg godt!”

Det er ikke det hele, der virker, og så må man lige arbejde med koden (programmeringen). Heldigvis har vi voksne valgt en udfordring, der passer til de kompetencer som deltagerne har/eller kan antages at have. Og hvis der er brug for lidt hjælp, så er vi voksne klar til at udforske
udfordringen sammen med deltagerne. Men i udgangspunktet handler det som voksen ”bare om” at have fortællingen på plads og give plads til, at deltagerne selv kan komme på banen og tage magten over processen.

Hos Coding Pirates er det vigtigt, at vi er legende og kreative, når vi arbejder med teknologi. Det er ikke vigtigt, at vi når et bestemt mål …, nogle deltagere får kodet deres Spikerobot, så den både fjerner en masse skrot og danser en sejrsdans, andre deltagere når lige akkurat at få fjernet et stykke skrot, men til gengæld får de det måske med ned til planeten Jorden, hvor det hører til. Det, der er vigtigt, er begejstringen og at vi kan arbejde ind i fortællingen og skabe noget sammen – voksne og børn.

Det er vigtigt som voksen, at være opmærksom på at begejstring kommer til udtryk på lige så mange forskellige måder, som der er deltagere. Vi er alle forskellige, nogen er meget udadvendte og råber ”YES”, andres begejstring kan det være sværere at gennemskue. Men deltagelse, koncentration, legende arbejde og små signaler kan ses, hvis man kigger efter dem.

Efter en periode med dyb koncentration, efterfulgt at begejstring over at lykkes med det, som deltagerne havde ønsket sig, så sker der en ”forstyrrelse” i området, hvor alle grupperne er. Deltagerne begynder at kigge på de andres løsninger og kodning, og der opstår uro, da en
siger ”Argh I kan da ikke køre ind over rumstationen, så ødelægger I den jo!” (gruppen har kodet Spikerobotter uden tanke for at undgå rumstationen).

Her er det vigtigt, at vi voksne tager noget styring og redder situationen: ”Nåh men vi er slet ikke i det niveau, vi er over rumstationen, men det kan man ikke se her, fordi måtten er i 2D”… Forklaringen blev godtaget, og vi fik snakket lidt om 2D og 3D. Dette gav så mulighed for at få snakket om rummet, om at svæve og alt muligt andet. Man skal ikke vide alt som voksen, men man skal kunne skabe rammen, der muliggør begejstring!

Teoretisk inspiration:
Antonovsky: Følelsen af sammenhæng– om facilitators rolle
Csikszentmihalyi: Flow og stemninger– om facilitators rolle
Helle Marie Skovbjerg: Legens kraft og stemningsskift i legeprocesser