Det fælleskommunale Databehandlersekretariat

– bygget på samarbejde og afbureaukratisering

Af Erik Sørensen, Viborg Kommune, Formand for DBS.

Finanslov, kommunernes budgetforhandlinger og ikke mindst den nyligt overståede valgkamp har budt på mange udsagn om afbureaukratisering af den offentlige sektor. Nogle gange skyder vi som kommuner tilbage på politikerne i forhold til detaljeorienteret sagsbehandling og kompleks lovgivning. Andre gange bruger vi den sunde fornuft og udnytter det årelange og fremragende samarbejde, som kommunerne imellem har været kendt for.

Det er ud af et sådant samarbejde – et partnerskab – at Det fælleskommunale Databehandler sekretariat (DBS) er opstået. I alt 43 kommuner fandt sammen i et partnerskab på GDPR-området i 2020 faciliteret af Kommunernes Landsforening (KL). Et af sporene havde til formål at komme med en løsning på etablering af et fællesskab til håndtering af tilsyn med databehandleraftaler, så hver enkelt kommune ikke skulle sidde og bruge timer på de samme kontroller og tilsyn som nabokommunerne med samme leverandør og system. Idéen var så god, at der i foråret kunne afholdes en stiftende generalforsamling med 61 tilsluttede kommuner, som siden hen allerede er vokset med yderligere én kommune til 62 i foreningen bag DBS.

Jeg er efter at have deltaget i halvandet års forarbejde blevet valgt som formand for foreningen, og det er svært at være misfornøjet Det fælleskommunale Databehandlersekretariat med denne post, når DBS på flere elementer har svært ved at undgå succes. For det første har alle deltagende kommuner og også nogle af de resterende, som venter i kulissen på grund af f.eks. eksisterende aftaler med andre aktører, meget let ved at se fordelene ved at lade DBS føre et fælles tilsyn. Tag f.eks. databehandleraftaler med Microsoft, som den enkelte kommune godt kunne bruge en uges koncentreret arbejde på at komme igennem. Alle deltagende kommuner vil alene på denne ene leverandør spare et væsentligt antal timer, og flere vil konstatere, at når man samler dygtige folk på området, så bliver kvaliteten af tilsynet også øget.

For det andet er leverandørerne glade for at kunne føre en dialog med én enkelt instans i stedet for et stort antal kommuner. Leverandørerne er forberedt på, at DBS vil stille nogle krav om større ensretning og harmonisering, men det vil leverandørerne som udgangspunkt også sætte pris på. De forventer at kunne spare tid og ressourcer på det videre sikkerhedsarbejde over for kommunerne bag foreningen.

For det tredje er det en fornøjelse at se de 5 medarbejdere i DBS trives ved at arbejde med et område, som de alle brænder for – og som de qua de to forrige punkter – kan se giver rigtig god mening. Det motiverer og engagerer, og dette engagement skal hen over de næste år smitte af via dialog og videndeling med de dygtige sikkerhedsfolk lokalt placeret i kommunerne.
Jeg glæder mig hver dag over at være en del af det kommunale samarbejde. Med etableringen af DBS har vi som kommuner vist, at vi sagtens kan effektivisere og afbureaukratisere samtidig med, at vi øger kvaliteten med færre ressourcer.

Læs mere om DBS på hjemmesiden: https://kommunedbs.dk/ 

Hvor er politikerne?

Af Esben Trier, https://edtechdenmark.dk/ 

EdTech Denmark er sat i verden for hjælpe til med, at vi i Danmark kan skabe fantastisk teknologi, uddannelse, livslang læring og know-how for alle. Det gør vi som en non-profit interesseorganisation for offentlige og private aktører. Og hvad er det i praksis?

Det er en demokratisk, skøn forening af kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der arbejder med digital læring!

Det, der binder os sammen, er en fælles interesse i at forene det unikke potentiale i dansk pædagogik med læringsteknologi. Det gør vi ved at facilitere eller indgå partnerskaber med aktører inden for læring og teknologi, samt ved at tilvejebringe og formidle viden om læring og teknologi med henblik på at styrke innovation i uddannelsessektoren, i erhvervslivet, på arbejdsmarkedet, og det danske samfund som helhed.

“Da jeg var barn kunne vi klare os fint med papir, blyant og bøger”, er ofte en kommentarer man hører vedr. skolen i dag. Det er da også rigtigt nok, at mange klarede sig fint på den måde. Men det er også sandt, at vi er et andet sted i dag. Vi bliver nødt til at forholde os kritisk til, at teknologi og digitalisering er en del af såvel vores skoler og samfund samt den måde vi arbejder og lever på. Vi vil ikke tale om for og imod teknologi, men om hvornår det giver mening didaktisk og pædagogisk at bruge teknologi – også i kombination med papir og blyant. Uddannelse og teknologi er ikke et spørgsmål om enten/eller men om både og.

De seneste mange års udvikling af digitale løsninger på uddannelsesområdet har sikret Danmark en global førertrøje. I Danmark har små og store virksomheder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner skabt en masse gode løsninger, der alle har det til fælles, at de bunder i den danske og nordiske måde at drive skole og uddannelse på.

Den førertrøje, og på sigt adgangen til digitale løsninger med rod i vores skoletradition, risikerer vi at sætte over styr, hvis vi ikke får skabt gode forhold for såvel institutioner som leverandørerne af læremidler.

Vores medlemmer brænder for at lave løsninger, som lærerne kan bruge sammen med eleverne. Og som eleverne kan bruge alene – både som støtte eller som vej til ny viden. Et af de spørgsmål, der har fyldt meget i år er GDPR. Og ja, der er noget at være bange for og opmærksom på. Diskussionen om proportionalitet og hvilke data, der er personfølsomme og potentielt “farlige” er helt fraværende.

Lovgivningen, som Datatilsynet er sat i verden for at kontrollere, siger at fx Aula og Helsingør ikke overholder loven om databehandling i skyen. Men hvis myndighedsbehandlingen resulterer i de aktuelle afgørelser, så vil det ikke være begrænset til Aula, Helsingør, folkeskolen og Googles produkter, men vil påvirke alle platforme, al tech i skyen og dermed hele uddannelsessystemet – og for den sags skyld i mange andre sektorer. Der foregår jo som bekendt præcis samme databehandling, men anderledes formuleret, i de fleste kommuner og resten af uddannelsessektoren. Og i erhvervslivet. Og…

Vi bliver nødt til at have en mere kvalificeret diskussion og løfte spørgsmålet op på politisk niveau, til den nye regering, da hele uddannelsessektoren vil gå i stå – hvis principperne for Helsingør og Aula-sagerne gøres gældende. Vi må også spørge til, at vi ikke kun anskuer følsomme data ud fra nogle meget spidsfindige juridiske overvejelser og oftest usandsynlige scenarier, hvor amerikanske myndigheder kræver udlevering af 6. C’s skoledata fra amerikanske selskaber i Europa pga. terrorefterforskning, krigen i Ukraine eller andet force
majeure. Parentes bemærket data som amerikanske myndigheder allerede har en aftale med en anden dansk myndighed om, at de kan tappe kvit og frit fra vores telekabler. Det er jo en hemmelighed, vi har fra Snowden og sagerne med Findsen og Hjort Frederiksen.

Prisen? Tusindvis af timer og millioner af skattekroner i kommuner og institutioner plus masser af private kroner i virksomhederne til risikovurderinger, aftaler og advokathonorarer på grund af regler, der svære at forstå og umulige at administrere. I mellemtiden passer Datatilsynet sådan set blot deres arbejde og mandat, så kritikken skal vi ikke rettes mod dem. De har selv bedt relevante ministerier om at komme ind i kampen, men uden held. Pilen peger mod politikerne.

Manglende adgang til digitale læringsværktøjer til at understøtte metoder og pædagogik vil sende uddannelses Danmark tilbage til papir blyant, og bøger, hvilket vil have som konsekvens, at studerende ikke opnår de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden

Nye roller og fortsat fokus på samarbejde

Af: Thomas Dreisig Thygesen, tidligere formand for Danmarks it- og medievejlederforening

En gang imellem ændrer virkeligheden sig, så det får betydning på forskellige parametre.
Dette gælder også for mit vedkommende, og da jeg står i ændrede jobmæssige forhold, udtræder jeg af styrelsen. Hanne Voldborg Andersen indtræder som forkvinde frem til generalforsamlingen i april 2023, og Anna Holmbæk bliver næstforkvinde. Dorthe Hansen indtræder i styrelsen. Jeg er med som 2. suppleant frem mod generalforsamlingen.

Der er altså ledige pladser i styrelsen. Derfor skal første del af denne leder være en anbefaling til at deltage i denne del af foreningens arbejde. Der er valg til styrelsen på generalforsamlingen torsdag d. 13. april 2023. Generalforsamlingen afholdes på Gl. Avernæs i forlængelse af vores årlige konference. Kan du ikke deltage, men ønsker at stille op, kan du henvende dig til styrelsen inden. Der er også mulighed for at deltage virtuelt i generalforsamlingen.

Jeg vil gerne takke for tilliden, og det har virkelig været en spændende opgave og tid. Det er ikke nemt at sige farvel til meningsfuldt og vigtigt arbejde. Og det er ikke nemt at sige farvel til fantastiske og engagerede kolleger. Til gengæld ved jeg, at handsken bliver samlet
op på bedste vis, og at vores forening stadig vil være en vigtig spiller i den danske uddannelsesverden. Jeg glæder mig til at følge med fra et andet perspektiv.

Vi er med i mange henseender, og vi er en stemme, der bliver lyttet til. I fremtiden skal vi fortsætte samarbejdet omkring Digitaliseringsdagene, PLC temakonferencerne, GDPR-samarbejdet og i det hele taget den kvalitative anvendelse af it. Der skal fortsat være en nysgerrighed på Open Source i skoleregi, ligesom vi også skal forholde til området omkring meddelelsesbogen og Learning Management Systems. Vi har aftalt en kommende fælles bladudgivelse

med Pædagogisk Læringscenterforening omkring et udvidet tekstbegreb og forskellige veje til læsning og skrivning. Desuden tager vi hul på en styrkelse af samarbejdet med DLF. Vores samarbejde med skolelederne er super godt, og vi er enige om, at det er meget værdifuldt, at vi sammen holder fokus på og er fælles om digitaliseringen af skolen.

GDPR har fyldt rigtig meget, og gør det stadigvæk. Vi har værdsat samarbejdet med KL, og det ser heldigvis ud til, at der nu er fokus på, at centrale kræfter trækker for fællesskabet. Det eneste der mangler lige nu er, at Undervisningsministeriet kommer mere på banen i forhold til digitaliseringen af grundskolen, og at de tager et ansvar for den videre vej. På samme måde som de gjorde, da de for omkring 10 år siden begyndte at stille store krav om netop digitalisering af skolen. Alle parter skal tage et ansvar, også når det bliver svært.
Google har været i vælten, og det kommer de andre leverandører også til at være. Sagen om Aula hos Datatilsynet venter, og der er naturligvis andre store leverandører som Microsoft og Apple, hvor der også skal ske en afklaring. Lige nu er det fuldstændig umuligt at forudsige, hvor tingene lander, men vi følger udviklingen, og uanset hvilke udfordringer der dukker op, så vil foreningen have skarpt fokus og gøre alt for at arbejde for de bedste løsninger. Der skal både være fokus på datasikkerheden og kvalitativ anvendelse af it-systemer.

I publikationen “Digitalisering med omtanke og udsyn” fra 2019, er der fokus på fire temaer:
Teknologi i undervisningen, Teknologi som faglighed, Teknologi og det gode børne- og ungeliv og Teknologi på skolen. Det er vigtigt, at vi får holdt fast i at have fokus på alle disse temaer. Og at der kommer en styrket forståelse af sammenhængen mellem temaerne.

Mit store håb er, at man får fastholdt og styrket it-sikkerheden og de mange stærke ting ude på skolerne, samt at man får samlet op i forhold til teknologiforståelsesfagligheden. I forhold til sidstnævnte, så er behovet stort, og der er så mange gode erfaringer, der ikke må gå til spilde. En meget vigtig opgave for foreningen at fastholde.

Endnu en gang en stor tak for samarbejdet gennem årene. Det er så spændende et felt, og der kommer fortsat mange opgaver at forholde sig kritisk og konstruktivt til, så vi bidrager til en skole bygget på solid dannelse og faglighed og i fornuftig sammenhæng med den verden, som konstant er i en rivende udvikling.

Undervisning i undervisningen (UiU)
I Vallensbæk Kommune arbejder vi ud fra en praksisnær tilgang, når det gælder ITunderstøttet læring. Det er børnenes og medarbejdernes hverdag, der er afsættet for indsatserne. Vejledning tager derfor udgangspunkt i de konkrete årsplaner, som danner grundlag for de læringsforløb, der er planlagt for og med børnene. Vi kalder tilgangen for Undervisning i Undervisningen forkortet UiU.