Fra Passion til praktik

Fra Passion til praktik

Skabende matematik-undervisning og læring

”Matematik bliver levende: Et passioneret undervisningsforløb, hvor elever skaber deres drømmehuse i 3D, lærer dem praktisk  trigonometri og styrker matematiske færdigheder fra budgetlægning til perspektivtegning.”

Af Henrik Gabs, lærer på Langeskov Skole og Robothus Fyn.

Siden min egen gymnasietid har trigonometri været min passion. Tanken om at gøre matematik praktisk og hands-on ledte mig til at udforme et undervisningsforløb, i form af en arkitektkonkurrence, hvor eleverne ikke kun lærte teori, men skabte deres egne drømmehuse.

Projektets begyndelse:
Da jeg for flere år siden planlagde dette forløb første gang, ønskede jeg at trække eleverne ud af klassen og lade dem praktisk anvende matematik. Resultatet blev et 10. klasses-forløb, der kulminerede med opførelsen af en hel by. Projektet skulle være en fejring af 10 års skolegang, hvor hver gruppe kunne fordybe sig på deres eget niveau og skabe en hel by som en fejring af 10 års skolegang.

Se oplæg til eleverne på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=iKZ359eRPpI 

Didaktiske pointer og gode råd:
Differentierede opgaver: Eleverne skulle have forskellige betingelser for at sikre variation. Grundene, familiernes livsbetingelser, beliggenheder, og endda byens målestoksforhold blev nøje planlagt for at skabe differentierede udfordringer.

Kreativ materialebrug: Selvom værktøj og aterialer kunne være dyre, viste en tur til ”tigeren” og “jem & fix”, at simple redskaber som hobbyknive og flyttekasser var tilstrækkelige. Kreativiteten blev værdsat over omkostningerne.

Digital transformation: Projektet har udviklet sig over årene til at inkludere digitale værktøjer som Sketch-up, laserskærere og 3D-printere. Dette skift til det digitale åbnede nye muligheder og gav projektet en moderne dimension.

Indhold og Opbygning:
Projektets matematiske indhold skulle være en opsamling af de matematiske færdigheder, eleverne havde erhvervet sig gennem 10 års skolegang. Kapitlerne spænder fra budgetlægning til perspektivtegning, hvor eleverne arbejdede med millimeterpapir og digitale tegneprogrammer.

Projektet udviklede sig fra en simpel idé til en kompleks proces, hvor eleverne nu inddrager laserskærere, 3D-printere og storformatsprintere. Huset er først færdigt, når et enkelt tagspær er placeret, og eleverne fejrer med et rejsegilde, komplet med pølser og rød sodavand.

I dag er projektet mere digitalt end nogensinde. Eleverne integrerer nu avancerede teknologier som laserskærere og 3D-printere, hvilket åbner dørene for en endnu bredere kreativ udfoldelse.

Projektet er et levende bevis på, hvordan matematik ikke blot er tal på papir, men en integreret del af kreativ udfoldelse. Trigonometrien er ikke kun i bøgerne, men i elevernes hænder. Et projekt, der understreger, at matematik er mere end blot en disciplin; det er en levende og skabende del af vores hverdag. Et forløb, hvor elever ikke blot lærer om matematik, men oplever det i handling.

Figur 3: huse bygget af eleverne

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Begejstringen vil ingen ende ta’…

Der er en intens stemning i rummet … ”Ok, hvad så hvis vi?”…

Af: Jannie Nielsen, foreningsmedarbejder og evaluator hos Coding Pirates.

 Børnene er super koncentrerede i gang med at kode deres Spikerobotter, der skal fjerne rumskrot, så den internationale rumstation, med Andreas Mogensen i, kan flyve sikkert videre i rummet og undersøge alt muligt og finde svar på store spørgsmål omkring livet og universet.

Måtten vi ”kører på” ligger på gulvet og der er stor aktivitet omkring den. Hvor meget skrot kan vi mon fjerne og hvor hurtigt … og hvor skal det skrot egentlig hen, når vi har fanget det?

Vores mission er meningsfuld, den er begribelig og den er håndterbar.

Nu er det så bare op til os voksne, at give fortællingen liv og følge med i børnenes proces på deres betingelser.

Det handler om at skabe begejstring.

For begejstring er med til at give mennesker en god oplevelse, og en oplevelse af mestring, af at ens interesse giver mening og betydning for os.

”Åh, det her er spændende, det vil jeg godt!”

Det er ikke det hele, der virker, og så må man lige arbejde med koden (programmeringen). Heldigvis har vi voksne valgt en udfordring, der passer til de kompetencer som deltagerne har/eller kan antages at have. Og hvis der er brug for lidt hjælp, så er vi voksne klar til at udforske
udfordringen sammen med deltagerne. Men i udgangspunktet handler det som voksen ”bare om” at have fortællingen på plads og give plads til, at deltagerne selv kan komme på banen og tage magten over processen.

Hos Coding Pirates er det vigtigt, at vi er legende og kreative, når vi arbejder med teknologi. Det er ikke vigtigt, at vi når et bestemt mål …, nogle deltagere får kodet deres Spikerobot, så den både fjerner en masse skrot og danser en sejrsdans, andre deltagere når lige akkurat at få fjernet et stykke skrot, men til gengæld får de det måske med ned til planeten Jorden, hvor det hører til. Det, der er vigtigt, er begejstringen og at vi kan arbejde ind i fortællingen og skabe noget sammen – voksne og børn.

Det er vigtigt som voksen, at være opmærksom på at begejstring kommer til udtryk på lige så mange forskellige måder, som der er deltagere. Vi er alle forskellige, nogen er meget udadvendte og råber ”YES”, andres begejstring kan det være sværere at gennemskue. Men deltagelse, koncentration, legende arbejde og små signaler kan ses, hvis man kigger efter dem.

Efter en periode med dyb koncentration, efterfulgt at begejstring over at lykkes med det, som deltagerne havde ønsket sig, så sker der en ”forstyrrelse” i området, hvor alle grupperne er. Deltagerne begynder at kigge på de andres løsninger og kodning, og der opstår uro, da en
siger ”Argh I kan da ikke køre ind over rumstationen, så ødelægger I den jo!” (gruppen har kodet Spikerobotter uden tanke for at undgå rumstationen).

Her er det vigtigt, at vi voksne tager noget styring og redder situationen: ”Nåh men vi er slet ikke i det niveau, vi er over rumstationen, men det kan man ikke se her, fordi måtten er i 2D”… Forklaringen blev godtaget, og vi fik snakket lidt om 2D og 3D. Dette gav så mulighed for at få snakket om rummet, om at svæve og alt muligt andet. Man skal ikke vide alt som voksen, men man skal kunne skabe rammen, der muliggør begejstring!

Teoretisk inspiration:
Antonovsky: Følelsen af sammenhæng– om facilitators rolle
Csikszentmihalyi: Flow og stemninger– om facilitators rolle
Helle Marie Skovbjerg: Legens kraft og stemningsskift i legeprocesser

Leder blad 2023-4

Leder

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Danmarks it- og medievejlederforening modtog med stor forventning en tidlig julegave i år, da regeringen præsenterede kvalitetsprogrammet ‘Forberedt på fremtiden II Frihed og fordybelse’. Et gavekort, som på en lang række punkter lægger op til ændring af folkeskolen. Hvis det indløses og anvendes til formålet. Nogle gange glemmes gavekort i skuffen og mister værdi, fordi udløbsdatoen overskrides. Det må vi sørge for at undgå, for der er brug for store forbedringer.

Færre mål og mere meningsfuld undervisning
Statsministeren fniser på Folketingets talerstol over eksempler på nogle af de mange styrende mål, hun selv var med til at indføre med folkeskolereformen i 2013. Undervisningsministeren siger, at 9 ud af 10 mål skal fjernes. Vi er enige i, at der er behov for en forenkling, så undervisningen bliver mere meningsfuld for eleverne. Et er at få frihed fra noget, men hvad giver det så frihed til? Hvordan skal vi forenkle? Hvordan gør vi det meningsfuldt?

I Holland har de netop defineret ‘Digital Literacy’ for elever i grundskolen ud fra tre enkle perspektiver: 1. Basic ICT Competencies, 2. Making, Creating and Designing (with technologies), 3. Me, the World and Technologies. Kunne vi lære noget af den enkelthed, når vi reviderer læreplanerne og skifter fokus fra mål til formål?

Mere medbestemmelse
Regeringsudspillet foreslår, at der oprettes flere og nye valgfag for eleverne i udskolingen. Vi er enige i, at det kan bidrage til en mere motiverende skoledag og mere elevmedbestemmelse. Men vi er også opmærksomme på, om det giver alle elever lige adgang og muligheder.
Følger der økonomi med til at oprette mange valgfag på mindre skoler, så eleverne reelt får noget at vælge mellem?

Teknologiforståelse
Teknologiforståelse foreslås som et valgfag, eleverne i 7.-9. klasse kan vælge. Et fag, hvor eleverne anvender teknologier i skabende processer og udvikler færdigheder og kompetencer. Vi er ligesom mange andre usikre på, om det er tilstrækkeligt at give nogle få elever
mulighed for at blive kompetente inden for det fagfelt. Vil det blive et fag for de i forvejen teknologistærke elever (drenge)?

Teknologiforståelse skal også være et element i udvalgte fag fra 1.-9. klasse. Det er vi meget glade for. Her er der ikke længere fokus på at skabe med digitale teknologier, men om at kunne forstå og kritisk vurdere den teknologi, eleverne møder i dagligdagen. Vi er usikre på, om det gavner elevernes forståelse, når skabende og analyserende processer på denne måde adskilles i forhold til fag og trin. Eleverne kan udvikle en dybere forståelse, hvis vi ikke strukturelt ødelægger forsøgsfagets fine dualistiske sammenhæng.

Forpersonen for Danske Skoleelever Laura Drachmann Poulsen sagde på Høringen om Teknologiforståelse på Christiansborg i oktober
2023, at teknologi er allestedsnærværende og omsluttende i den verden, børn og unge vokser i,
men at ingen hjælper dem til at forstå et af tidens største og vigtigste fænomener. Hverken forældre eller lærere. Hun efterlyser virkelighedsnær, motiverende og praksisfaglig undervisning med digitale teknologier, hvor eleverne mærker og arbejder med teknologi og derved bliver i stand til at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til samme. Vi støtter til fulde dette ønske fra DSE.

Vi vil derfor høre, om det er muligt at bytte denne gave, så ALLE elever fra 1.-9. klasse får mulighed for at udvikle viden, færdigheder,
kompetencer og dyb forståelse for digitale teknologiers muligheder og konsekvenser for individer, fællesskaber og samfund.

Vurderings- og bedømmelsessystemet
Folkeskolen skal ikke forberede eleverne på eksamen, men dagen efter eksamen. Derfor bakker vi også fuldt ud op om regeringen tanker om at lette prøvetrykket i folkeskolen og indføre flere praktiske prøver. Derfor undrer det os også, at man samtidig vil afskaffe projektopgaven, som jo netop er en prøve med praktiske elementer. Vi vil meget gerne indgå i dialog om, hvordan vi kan erstatte videns- og færdighedstest med praktiske opgaver, hvor eleverne gennem produkt og proces viser, hvad de kan og ved. Hvor de i ‘Pralemapper’ kan vise dem selv og andre, hvad de har arbejdet med, skabt, lært og fundet værdifuldt i skolen.

Bedre brug af AULA
I forhold til folkeskolens aktuelle udfordringer, fik AULA måske en lige lovlig stor del af statsministerens åbningstale den første tirsdag i oktober 2023. For ja, AULA er en gave, der kan løbe løbsk, hvis den ikke tæmmes. Men AULA er også bare en infrastrukturel ressource – et
kommunikationsværktøj mellem skole og hjem – som skolen stiller til rådighed og kan regulere brugen af. Der er brug for lokale strategier for brug af AULA og hvad der kommunikeres om. Det synes at være til at løse med dialoger og proces for dette.

Ny digitaliseringsstrategi og -minister
Vi har både fået en forventelig og en uventet gave fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. En ny digitaliseringsstrategi var forventet. Danmarks digitaliseringsstrategi – ansvar for den digitale udvikling bekræfter ønsket om teknologiforståelse som fag og faglighed i folkeskolen og antyder i vage formuleringer, hvordan vi som samfund agerer på den fremadstormende kunstige intelligens. Et visionspapir er i støbeskeen og en regulatorisk sandkasse på tegnebrættet. Det er svært at se, hvordan det hjælper folkeskolens praktikere, der allerede oplever konsekvenser og udfordringer med rod i denne teknologiske udvikling. Den anden gave, med en ny digitaliseringminister var derimod uventet. Men vi byder Mia Wagner velkommen og håber, at hun vil støtte vores arbejde for digital ligestilling for alle elever i grundskolen.

AI Act
Vi venter spændt på den næste gave under træet i form af EUs AI Act, som forventes at være på trapperne her i slutningen af 2023. Brug af
kunstig intelligens skal i EU reguleres gennem verdens første AI lovgivning, som vil beskytte forbrugerne og sikre, at AI systemer er sikre,
transparente, sporbare, ikke diskriminerende, miljøvenlige og overvåget af mennesker for at forhindre skadelige konsekvenser.

Gl. Avernæs Konference 2024
Vi har også en gave klar til alle jer, der også er optagede af at kvalificere brugen af og forståelsen for digitale teknologier i grundskolen. På foreningens Gl. Avernæs konference 29.-30 april 2024, vil vi gennem oplæg, dialoger og hand on workshops netop sætte fokus på ‘Mening, medbestemmelse og motivation – med teknologi i en styrket folkeskole’. Læs mere om program, tilmelding og praktik https://kortlink.dk/2nqcb. Men hvis du ikke kan vente på det, finder du i dette blad en række forslag til, hvordan du kan lade eleverne skabe og lære med teknologi.

Vi ønsker jer alle en glædelig december, jul og nytår og håber, at I vil være med til at indløse gavekort og pakker i 2024.

Undgå dyre fejlindkøb

Undgå dyre fejlindkøb

Bliv klædt på til vurdering og indkøb af digitale teknologier
– og undgå dyre fejlkøb

Få introduktion til CFU’s vurderingsmodel for indkøb af digitale teknologier. Formålet med denne model er at kvalificere dialogen, når I skal i gang med at anskaffe forskellige teknologier, så I undgår dyre fejlinvesteringer og i stedet får valgt præcis de teknologier, der bedst passer til jeres behov.

Af: Ian Stenz, Mark Krogh Holler og Anja Emilie Madsen, pædagogiske konsulenter, UCN CFU

Baggrund og inspiration
Vurderingsmodellen er udviklet på baggrund f CFU Danmarks mange års erfaringer med teknologiindkøb samt vejledning af og samarbejde med kommunerne. En central inspiration til modellen kommer fra den amerikanske matematiker og datalog Seymour Papert, hvis filosofi om programmeringssprog dannede grundlag for to vigtige principper: ”Low floor” og ”High ceiling”. ”Low floor”-tankegangen handler om, hvorvidt teknologien er intuitiv og let at implementere, mens ”High ceiling” sikrer muligheden for at skabe komplekse projekter i stigende sværhedsgrad.

Derudover er modellen udvidet med ”Wide walls”, inspireret af Mitchel Resnick, professor ved MIT. “Wide walls” understreger vigtigheden
af at tilbyde forskellige veje fra det enkle (Low floor) til det mere komplekse (High ceiling), hvor teknologierne understøtter en bred vifte af projekter og interesser

Se videogennemgang af vurderingsmodellen her: kortlink.dk/2n5kf

Overvejelser inden vurdering
Inden I begynder at anvende vurderingsmodellen, er der en række overordnede spørgsmål, I med fordel kan tage stilling til:

Vision og formål
Hvad ønsker I at opnå med teknologierne eller projektet? Er målet at styrke de naturfaglige kompetencer, teknologiforståelse, de praktiskmusiske fag eller er der et særligt fokus på bæredygtighed?

Økonomi og ressourcer
Hvor mange ressourcer har I til rådighed, og er de fordelt over flere år? Hvordan er teknologiens driftsomkostninger inklusiv abonnementer, vedligeholdelse og support? Er der en klar cost/ benefit-analyse?

Sikkerhed og GDPR
Kræver teknologien speciel udsugning, særligt kursus og er der en dansk vejledning tilgængelig? Er der brug for at oprette et login? Er dette login i overensstemmelse med GDPR? Behandles der personoplysninger, og er en databehandleraftale nødvendig?

Fysiske rammer
Hvor meget plads kræver teknologien? Skal den have en fast placering eller egner den sig til en mere mobil løsning?

Low Floor: Let adgang og brugervenlighed
Den første position i vurderingsmodellen er ”Low floor,” som fokuserer på, hvor nemt det er at komme i gang med teknologien. Her er
nogle overvejelser:
• Er teknologien intuitiv og brugervenlig for alle?
• Kræves der specielle forudsætninger eller viden for at bruge teknologien?
• Er der en brugervenlig grænseflade og sprog tilgængeligt på dansk/engelsk?
• Er teknologien kompatibel med forskellige enheder?
• Er opsætning og installation enkel?
• Motiverer teknologien til at eksperimentere?

High Ceiling: Potentiale for udvidelse
Næste position i modellen er ”High ceiling,” hvor fokus er på teknologiens potentiale for avancerede projekter og udvidelser. Overvej følgende:

• Kan teknologien bruges til at skabe komplekse projekter i stigende  sværhedsgrad?
• Er der mulighed for tilkøb af komponenter, sensorer eller moduler?
• Kan teknologien integreres med eksisterende løsninger?
• Findes der undervisningsforløb til at udfordre eleverne?

Wide Walls: Bred anvendelighed
Den sidste position, ”Wide walls,” handler om teknologiens bredde og alsidighed. Overvej følgende:
• Hvilke aldersgrupper og fag henvender teknologien sig til?
• Hvordan understøtter teknologien kreativitet, kommunikation, problemløsning og samarbejde?
• Motiverer teknologien til fordybelse og engageres eleverne?
• Er teknologien velegnet til forskellige anvendelsesmuligheder?

Afsluttende refleksion
Formålet med vurderingsmodellen er at guide jer gennem en analyse af teknologier og kvalificere jeres drøftelser. Ved at tage højde for
både intuitiv anvendelse, udvidelsespotentiale og bred anvendelighed, kan I undgå at investere i teknologier, der ikke lever op til
forventningerne. Dette kan føre til mere effektiv brug af ressourcer, og I undgår forhåbentligt, at teknologierne ender som støvopsamlere.

Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at vurdere og anskaffe digitale teknologier, er jeres lokale CFU altid klar med vejledning og sparring.

Maker´n

Maker´n

Makerspace med
MAKER´N

Af: Anders Møller Jakobsen og Rikke Lübæch Christensen,
konsulenter i Fagcenter for skoler, Børn og Unge i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har de seneste tre år styrket den eksperimenterende og problemløsende undervisning gennem projekt Makerspaces som læringslaboratorier. Artiklen beskriver potentialer, udfordringer og fremadrettede indsatser i arbejdet med makerspaces.

Støttet af Villum Fonden gik Børn og Unge i Aalborg Kommune i 2020 i gang med at etablere Makerspaces på 18 af kommunens folkeskoler. Målet med det treårige projekt var at styrke teknologiforståelse, udvikle evnen til at arbejde problemløsende og eksperimenterende og designe løsninger gennem kreative processer – for såvel elever som pædagogisk personale. Gennemgående i projektet arbejdede vi ud fra devisen om lav indstigning og højt til loftet, så flest muligt kunne se sig selv indgå og på sigt selv igangsætte aktiviteter i makerspace. De 54 superbrugere, der er blevet uddannet, er lærere og pædagoger, som repræsenterer en lang række fag og aldersgrupper. For at skabe et fælles fundament udviklede vi sammen med superbrugerne en didaktisk designmodel, MAKER’N, der nu fungerer som konkret redskab i eksperimenterende og problemløsende undervisning og giver et fælles sprog omkring processerne i makerspace.

Placering af makerspaces lokalt på skolerne har givet ejerskab og optimale muligheder for at anvende ressourcerne i hverdagen. Vi ser det om et klart plus i forhold til udbredelse og implementering. I makerspace praktiseres alternative undervisningsformer,  traditionelle elev og underviserroller forandres, og nogle undervisere oplever det i begyndelsen kaotisk og ustruktureret, når overblikket bliver udfordret. Her bidrager MAKER’N med struktur og tydelig ramme for undervisningen, samtidig med at den med sit fagloop giver underviseren mulighed for at sikre det faglige indhold i den eksperimenterende proces.

Elevernes generelle engagement er højt i makerspace. Vi oplever, at elever, som ikke altid profiterer af traditionel undervisning, deltager med øget motivation og succes i arbejdet. På samme vis ser vi elever indgå i interessefællesskaber omkring makerspace på tværs af klasser, hvilket skaber nye muligheder for læring og personlig udvikling.

Desuden rummer anvendelsen af makerspace i SFO store potentialer. Her er man ikke bundet af fagfaglige rammer, men i højere grad fri til at arbejde legende med udvikling af børnenes kreative kompetencer og teknologiforståelse. Heldigvis ser vi, at flere og flere SFO’er har makerspaceaktiviteter i deres tilbud til børnene.

For at sikre udbredelse og forankring af makerspace har de 18 deltagende skoler hvert år i maj måned lavet strategi for det kommende skoleår. Betydningen af skoleledelsens involvering i denne proces kan ikke understreges nok, hvis implementering af makerspace som læringslaboratorium skal lykkes. Men selv med en engageret ledelse er det ikke altid let, og man bør derfor stille sig spørgsmålet, om det skyldes en vis teknologiforskrækkelse, kaosangst, eller at den målstyrede undervisning med færdigheds-/vidensmål stadig spøger i kulissen

Derudover søgte vi i projektet at skabe kontakt mellem skolerne og det omkringliggende samfund (foreninger og erhvervsliv) for på denne måde at kunne tage afsæt i reelle virkelighedsnære problemstillinger. Det har imidlertid vist sig at være udfordrende for de enkelte undervisere at få etableret et egentligt samarbejde, og vi anbefaler derfor, at skoleledelsen står i spidsen for et mere formaliseret samarbejde mellem skolen og lokale foreninger og virksomheder.

Vi ser store potentialer i den eksperimenterende undervisning, som makerspace skaber rammerne for, og vi arbejder målrettet på at få endnu flere skoler i Aalborg Kommune med på den kreative makervogn. Derfor har vi med afsæt i erfaringer fra vores første makerspaceprojekt igangsat en lightudgave med indtil videre seks nye makerspaceskoler. Vi har oprettet netværk på Aula, hvor alt fra teknologiske fif til betragtninger om teknologiforståelse deles mellem interesserede undervisere, og derudover inviterer vi til netværksmøder i løbet af kommende skoleår for at skabe rum for videndeling og forankring. Makervognen ruller ufortrødent videre.

Find MAKER’N på makern.aalborgskoler.dk

Leder 2023-3

Leder 2023-3

Forbud eller praksisfagligt fuskeri med teknologi?

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

 Kalenderen siger efterår, men vi forlænger sommeren med brædder, for der ligger stadig en dejlig lun luft over Danmark. Sensommeren har dog også budt på både med- og modvind i debatten om ‘skærme’, som desværre er blevet fællesnævneren, når vi taler om digitale teknologier.

Danmarks it- og medievejlederforening støtter op om et stærkt fokus på børn og unges brug af digitale teknologier i både skole og fritid. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i sidste uge en række anbefalinger om skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år.

I baggrundsnotatet kan vi læse, at anbefalingerne har et sundhedsfremmende afsæt i forhold til børn og unges søvn, fysiske aktivitet, stillesiddende tid, sociale relationer, fællesskaber og stress. Rådene retter sig både mod børn, unge og forældres brug af ‘skærme’.

I skolen oplever vi, at nogle vil bygge læskærme og forbyde digitale teknologier. Fx på Marieskolen i Tønder, hvor eleverne fra dette skoleår hver morgen skal aflevere deres mobiltelefon og computer. Andre skoler satser på vindmøller og forsøger at skabe en mere balanceret praksis.

Forbud er næppe den rette vej at gå. Skolen skal danne og uddanne børn og unge til at kunne leve, lære og arbejde i det samfund, de er født ind i. Skolen skal sikre, at de lærer at forstå og bruge de kulturelle redskaber og koder, der er fremherskende i samtiden. Det kan vi ikke, hvis vi på Amish-manér fornægter teknologierne. Med forbud svigter vi eleverne. Alle elever i forhold til den almene dannelse – og nogle elever i forhold til deres behov for at have adgang til diverse digitale hjælpemidler i undervisningen.

Vi skal derimod skabe læringsmiljøer, hvor lærere og pædagoger kompetent og kvalificeret til- og fravælger mobiler, pc’er, Chromebooks, iPads, robotter, 3D-printere, Laserskærere, Microbits og andre digitale hjælpemidler, når det giver mening i undervisningen og elevernes aktiviteter. Vi byder derfor det nye Videnscenter for Digital Teknologiforståelse velkommen og håber, at deres arbejde de næste fem år vil bidrage til at skabe en solid og fælles faglighed for digital teknologiforståelse.

Kunstig intelligens giver os stadig en kraftig sidevind, som vi bakser med at tolke retningen på. ChatGPT sendte ved årsskiftet chokbølger gennem uddannelseslandskabet, hvilket blandt andet resulterede i UVMs nedsættelse af ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan vi kan begrænse snyd med de nye digitale hjælpemidler ved prøver og eksamen.

Ekspertgruppen arbejder på en række anbefalinger, som forventes fremlagt i foråret 2024. Mens vi venter på det, er mange undervisere i stedet i gang med at undersøge og udvikle bud på kvalitative praksisser for kunstig intelligens i skolen. KP lancerede i august SkoleGPT, så elever kan prøve at kommunikere med en generativ sprogmodel og 1.400 praktikere deler pt. erfaringer i FB-gruppen ‘Kunstig intelligens i Folkeskolen’.

Vi mærker en brise, som måske vil føre til store forandringer på folkeskoleområdet. Undervisningsministeren har løftet sløret for nogle af regeringens tanker om en ny og forbedret folkeskole, som de forventer at fremlægge i efteråret 2023. Vi bemærker, at der tales om ændringer i timefordeling og læreplaner. Om en mere praksisfaglig skole. Om faglokaler og materialer, der understøtter dette. Og om undervisernes kompetencer til at udvikle samme. Der tales om øgede frihedsgrader, og det bliver spændende at se, hvad det giver frihed til og fra. Vi håber på rigtig god vind til denne udvikling.

Men en lang række kommuner har allerede gjort sig erfaringer med, hvordan skoler kan arbejde praksisfagligt med digitale teknologier i fx makerspaces og fablabs. Her har elever haft mulighed for at eksperimentere, undersøge, fantasere, lege, designe, skabe og udvikle prototyper eller produkter ved brug af analoge og digitale redskaber og materialer. I dette nummer af ‘It, medier og læring’ har vi inviteret nogle af de mange aktører, som har arbejdet for at fremme denne form for undervisning, til at dele deres tanker, idéer og erfaringer med os. Vi håber det kan inspirere til endnu mere praksisfagligt fuskeri med teknologi.

Rigtig god læselyst!