Hvor er politikerne?

Af Esben Trier, https://edtechdenmark.dk/ 

EdTech Denmark er sat i verden for hjælpe til med, at vi i Danmark kan skabe fantastisk teknologi, uddannelse, livslang læring og know-how for alle. Det gør vi som en non-profit interesseorganisation for offentlige og private aktører. Og hvad er det i praksis?

Det er en demokratisk, skøn forening af kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der arbejder med digital læring!

Det, der binder os sammen, er en fælles interesse i at forene det unikke potentiale i dansk pædagogik med læringsteknologi. Det gør vi ved at facilitere eller indgå partnerskaber med aktører inden for læring og teknologi, samt ved at tilvejebringe og formidle viden om læring og teknologi med henblik på at styrke innovation i uddannelsessektoren, i erhvervslivet, på arbejdsmarkedet, og det danske samfund som helhed.

“Da jeg var barn kunne vi klare os fint med papir, blyant og bøger”, er ofte en kommentarer man hører vedr. skolen i dag. Det er da også rigtigt nok, at mange klarede sig fint på den måde. Men det er også sandt, at vi er et andet sted i dag. Vi bliver nødt til at forholde os kritisk til, at teknologi og digitalisering er en del af såvel vores skoler og samfund samt den måde vi arbejder og lever på. Vi vil ikke tale om for og imod teknologi, men om hvornår det giver mening didaktisk og pædagogisk at bruge teknologi – også i kombination med papir og blyant. Uddannelse og teknologi er ikke et spørgsmål om enten/eller men om både og.

De seneste mange års udvikling af digitale løsninger på uddannelsesområdet har sikret Danmark en global førertrøje. I Danmark har små og store virksomheder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner skabt en masse gode løsninger, der alle har det til fælles, at de bunder i den danske og nordiske måde at drive skole og uddannelse på.

Den førertrøje, og på sigt adgangen til digitale løsninger med rod i vores skoletradition, risikerer vi at sætte over styr, hvis vi ikke får skabt gode forhold for såvel institutioner som leverandørerne af læremidler.

Vores medlemmer brænder for at lave løsninger, som lærerne kan bruge sammen med eleverne. Og som eleverne kan bruge alene – både som støtte eller som vej til ny viden. Et af de spørgsmål, der har fyldt meget i år er GDPR. Og ja, der er noget at være bange for og opmærksom på. Diskussionen om proportionalitet og hvilke data, der er personfølsomme og potentielt “farlige” er helt fraværende.

Lovgivningen, som Datatilsynet er sat i verden for at kontrollere, siger at fx Aula og Helsingør ikke overholder loven om databehandling i skyen. Men hvis myndighedsbehandlingen resulterer i de aktuelle afgørelser, så vil det ikke være begrænset til Aula, Helsingør, folkeskolen og Googles produkter, men vil påvirke alle platforme, al tech i skyen og dermed hele uddannelsessystemet – og for den sags skyld i mange andre sektorer. Der foregår jo som bekendt præcis samme databehandling, men anderledes formuleret, i de fleste kommuner og resten af uddannelsessektoren. Og i erhvervslivet. Og…

Vi bliver nødt til at have en mere kvalificeret diskussion og løfte spørgsmålet op på politisk niveau, til den nye regering, da hele uddannelsessektoren vil gå i stå – hvis principperne for Helsingør og Aula-sagerne gøres gældende. Vi må også spørge til, at vi ikke kun anskuer følsomme data ud fra nogle meget spidsfindige juridiske overvejelser og oftest usandsynlige scenarier, hvor amerikanske myndigheder kræver udlevering af 6. C’s skoledata fra amerikanske selskaber i Europa pga. terrorefterforskning, krigen i Ukraine eller andet force
majeure. Parentes bemærket data som amerikanske myndigheder allerede har en aftale med en anden dansk myndighed om, at de kan tappe kvit og frit fra vores telekabler. Det er jo en hemmelighed, vi har fra Snowden og sagerne med Findsen og Hjort Frederiksen.

Prisen? Tusindvis af timer og millioner af skattekroner i kommuner og institutioner plus masser af private kroner i virksomhederne til risikovurderinger, aftaler og advokathonorarer på grund af regler, der svære at forstå og umulige at administrere. I mellemtiden passer Datatilsynet sådan set blot deres arbejde og mandat, så kritikken skal vi ikke rettes mod dem. De har selv bedt relevante ministerier om at komme ind i kampen, men uden held. Pilen peger mod politikerne.

Manglende adgang til digitale læringsværktøjer til at understøtte metoder og pædagogik vil sende uddannelses Danmark tilbage til papir blyant, og bøger, hvilket vil have som konsekvens, at studerende ikke opnår de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden