Leder 1-23

af | mar 23, 2023 | Ikke kategoriseret

Blad 1 23 er på vej

Glæd dig og læs lederen mens du venter

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

Leder

Der er sket meget siden vores sidste bladudgivelse i december 2022. Vi har fået en ny regering og dermed også en ny undervisningsminister.

En minister, hvis hjerte banker for kloge hænder og anvendelsesorienterede, praksisfaglige færdigheder. Men også en minister, som ved sin tiltrædelse satte debatten om skærme i skolen i et nyt gear. En debat som er vigtig og velkommen, men en debat, som desværre også nemt bliver sort/hvid med teknologifantasterne på den ene banehalvdel og teknologiskeptikerne på den anden. Vi lytter ikke ordentligt til hinanden fra skyttegravene, og får ikke fokus på det reelle problem.

Digitale teknologier kan hjælpe elever med at visualisere og skabe overblik, med at fokusere og navigere, med at læse, skrive og regne, med at kommunikere og samarbejde. De kan øge mulighederne for at differentiere og inkludere og gøre det nemmere at målrette undervisningen til de enkelte børns behov. Men kun, hvis vi vælger at bruge de digitale ressourcer med disse mål for øje.

For de digitale ressourcer kan også sagtens bruges til at skabe ensformig, uendelig og meningsløs undervisning med en malstrøm af ‘læringsaktiviteter’, som serveres til alle fag, alle timer og alle klasser i det samme lidet børnevenlige learning management system.

Dialogen skal ikke handle om skærm/skærm ikke. Den skal handle om, hvordan vi skaber god og relevant undervisning, der engagerer eleverne til at være nysgerrige på verden og giver dem lyst til at lære. Punktum. Men det handler også om at gøre det muligt for lærere at have tid at planlægge, gennemføre og evaluere den gode undervisning. Og at de har kompetencer til at kunne anvende, – og fravælge digitale teknologier, så undervisningen bliver så god som mulig. Vi har også genoptaget debatten om kunstig intelligens, som er i fokus i dette temanummer.

Ressourcer som fx. ChatGPT og Midjourney udfordrer os med hensyn til både forståelse, begrebslighed og fremtidig brug. Hvordan kan vi så præcise svar så hurtigt? Er der tale om intelligens? Kan ressourcerne tænke? Hvilken betydning vil disse statiske modeller få for vores arbejde, vores skoler og vores samfund? Og hvilken betydning vil vi ønske eller tillade dem at have? Vi har mange spændende overvejelser i vente i forhold til at afdække potentialer og udfordringer ved denne næste iteration af digitale teknologier. Vi håber, at nærværende blad kan bidrage til at kvalificere dialogen om dette.

Vi fik sidste år en ny bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, og nu har vi også fået en ny vejledning til denne. Danmarks it- og medievejlederforening har bidraget til udarbejdelsen af begge. Det har været et godt og produktivt samarbejde med mange forskellige parter, og mange dialoger om at forstå, fortolke og udfolde bekendtgørelsens elementer i en skolepraksis. Det bliver spændende at følge den videre udvikling og høre, om vejledningen giver mening for skolerne og understøtter den ønskede udvikling gennem de pædagogiske læringscentre.
Danmarks it- og medievejlederforening har også fået en ny formand. Jeg har overtaget stafetten efter Thomas Dreisig Thygesen, som er trådt tilbage for at prøve kræfter i en ny ansættelse. Tusind tak til dig, Thomas, for mange års utrættelig og værdifuld indsats for foreningen – som styrelsesmedlem, næstformand og formand. Du har været allestedsnærværende og arbejdet for at perspektivere og kvalificere udviklingen af en god skole i en digitaliseret samtid. Vi ønsker dig god vind og håber, at du stadig vil bidrage i dialogerne.

Selvom meget er nyt, så er andet, helt som det plejer. Et forår nærmer sig, og det betyder, at vi er klar til at møde vores medlemmer på den årlige konference på Gl. Avernæs, som i 2023 holdes 12.-13. april med det meget aktuelle tema ‘Deltagelsesmuligheder for alle – hvad kan vi med teknologi’. Vi kunne efter få uger melde udsolgt på alle værelser og har i dag kun enkelte ledige billetter tilbage til konferenceprogrammet. Vi glæder os til at se mange af jer der. Forår betyder også generalforsamling, og denne holder vi i forlængelse af konferencen torsdag d. 13. april kl. 15-16. Der er I alle velkomne – enten fysisk eller online.
Rigtig godt forår – og læselyst!

Får man færdselserfaring?

Får man færdselserfaring?

af | jan 20, 2023 | Medlemsbladet

Får man færdselserfaring af at få udleveret en bilnøgle?

Et kritisk blik på brug af digitale værktøjer

Af Pia Tesdorf , EdTech 

Vi er nødt til at forstå, at digitale kompetencer ikke kommer alene ved, at man kan skrive et dokument og tegne på en laptop eller streame video live. Digitale kompetencer er at kunne forstå de digitale sammenhænge. Hvordan fungerer den ene og den anden app. Hvordan fungerer en mobil device, der kommer med 246 apps præ installeret, og hvorfor kan vi ikke få lov til, at slette en app vi ikke bruger?

Fotograf Pia Tesdorf

Som det er i dag er det meste af vores opmærksomhed rettet imod, at vi får flere muligheder. Vi overser samtidig hvordan vores valgmuligheder også begrænses af tech løsninger, der har os i deres hule hånd. 

Vi har de sidste 10-15 år gjort os umage for at proppe folkeskolen ind i nogle udenlandske ”platform as a service” systemer uden egentlig at tænke, hvad det vil føre med sig. Det har været den løsning ’der bedst kunne betale sig’, men er det en del af en langsigtet plan? Og er det rimeligt og lovligt, at myndigheder i kommunerne siger til forældre, ’at bryder de sig ikke om det, så kan de finde en anden skole’, i stedet for at åbne op for en dialog.

At være myndig betyder, at man forstår betingelserne, hvorunder individ, gruppe, informationssamfund og -marked udfolder sig – nu også digitalt. Spørgsmålet er om de professionelle dataansvarlige ansatte i kommunerne, forstår hvilken opgave de har fået som dataansvarlige. 

Hvad man ikke kan se, har man ikke ondt af.

Lærer- og elevdata, persondata, brugerdata, forskellige typer ID’er, lokationsdata, data sendt til Apple, Google og Microsoft. Der er ganske få, om nogen, realistiske muligheder for at forhindre denne datadeling med tech leverandørerne og deres partner virksomheder, selvom man drejer på alle de privacy Settings /Indstillinger, der er i de forskellige applikationer, der bruges i skolernes undervisning.

Hvad eleven/læreren skriver i uddannelsessystemet- intet af det forbliver alene i din eller skolens varetægt. Det gamle Apple ordsprog –“what Happens on your device Stays on your device” – var et illusions nummer. Nej, der er ingen konfidentialitet.

Impact assessment shows privacy risks

I cloud analyseres tekster – og via kamera og mikrofon optages biometriske data og følelser. I tekster analyseres ordvalg og mening. Er vi ordblinde eller ikke så velforberedte i vores studier, eller har psykiske problemer af forskellig art, er det også med til at profilere os som fremtidige forbrugere.

Tredjeparter bruger cookies, beacons, tracking pixels og andre værktøjer til at indsamle oplysninger om din brug af tjenester på tværs af diverse platforme. Al denne dataindsamling bruges til at målrette marketing til butikker, internettet, og når den tid kommer til sundhedsforsikringer, bankforretning etc.

Og så har vi slet ikke nævnt, hvad de unge borgere ellers bruger deres devices til, og det er noget, vi er nødt til at forholde os til. De fleste forældrene har heller ikke den indsigt om digitale sammenhænge og ricisi.

Microsoft skriver fx ”we combine data we collect from different contexts (for example, from your use of two Microsoft products) or obtain from third parties to give you a more seamless, consistent, and personalized experience”. I fagsprog ville man sige, at Microsoft tracker og samkører data om individet fra forskellige sammenhænge. Og det er jo ikke det der erormålet med, at man opretter en brugerprofil i skoleårene, der samtidig kan samle data om eleven og læren, i andre private sammenhænge som f.eks. gaming og VR.. 

Den gennemgående trend er, at man ANTAGER at det sikkert er OK. Men det er ikke godt nok, der er et dokumentationskrav:

  • Hvilke data indsamles når du bruger denne app, device, browser.
  • Hvordan bruges dine data?
  • Hvem deles dine data med?
  • Hvilke datacentre opbevares dine data i?
  • Hvilke lande sender vi dine data til?

For samtlige benyttede applikationer skal der udarbejdes en risiko og konsekvensanalyse. Der skelnes mellem en data protection impact assessment, og en privacy impact assessment, – altså – hvilke konsekvenser har brugen for individets privatliv, værdighed og integritet.

Kompetence opbygning og Kvalitet i undervisningen

’Der er en forestilling om, at brug af digitale medier skaber digitale kompetencer. Når jeg hører Lærerforeningen tale med Netcompany’s direktør om, at vi også bare skal i gang med at udvikle meget mere til skolerne, får jeg lyst til at sige – træk lige vejret.

Få styr på de løsninger der findes i forvejen. Vi kan vel godt sige, at der er plads til forbedringer til de eksisterende løsninger som fx AULA, Meddelelsesbogen og flere andre. Ligesom vi skal blive bedre til at bruge dem hensigtsmæssigt, fx ikke sende afregning og cpr. nr. og bankkonto nr. frem til en lærer for en fælles udflugt. Tænker at Paprika Steen’s nye film ”Fædre og Mødre” kan inspirere i den forbindelse.

Udviklerne / konsulenthusene skal lære om nogle Design principper, der SKAL overholdes, og det: 

  • kræver indsigt om bl.a. lovgivning, ligesom det stiller krav til strategiske overvejelser om hvorvidt skolerne / uddannelsessektoren i virkeligheden skal defineres som kritisk national infrastruktur?
  • Forbereder det individet til at møde de digitale verdener/ produkter med et kritisk og analyserende sind? 
  • Kan vi dokumentere at brugen af digitale værktøjer også skaber digital dannelse og bevidsthed awareness?

Kloge mennesker taler om, at brug af computere måske skulle starte ved 10 års alderen i undervisningen, måske før, men at eleverne der skal starte med at lære at kode selv. 

Som det er i dag, er lærerstanden lige lovligt udfordret, når det kommer til emner som databeskyttelse og privacy, for de er opvokset med, at man bare tager det i brug. Der er med andre ord manglende kompetencer, som vi er nødt til at gøre noget ved, før vi kan tage mere digital indlæring i uddannelsessektoren.

Jeg har fx endnu ikke set nogle i EdTech branchen tale om, at det kan være dybt  problematisk at bruge VR, hvor der er max datahøst og ingen ”privacy by design”. Der skal stilles krav til tech virksomhederne, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen.

Vi har gjort os 15 års erfaringer og står overfor nogle strategiske overvejelser om etik og privacy, spørgsmålet er nu om forældre, lærere og kommuner forstår, at dette er vigtigt, eller om man fortsat vil lede efter undskyldninger for ikke at tage sit ansvar alvorligt.

Børn og unge er en særlig gruppe borgere der (også ifølge lovgivningen) skal beskyttes. At være myndig betyder, at man forstår betingelserne, hvorunder individ, gruppe, informationssamfund og -marked udfolder sig – nu også digitalt.

Hvis du vil vide mere så er der er utallige rapporter og eksempler på manglende børns 

databeskyttelse i EdTech, her et par links til inspiration:

Governments Harm Children’s Rights in Online Learning 146 Authorized Products May Have Surveilled Children and Harvested Personal Data http://urlen.dk/Zth 

Problems for children and their rights: How computers used private information about children while they learned on the internet during Covid-19  http://urlen.dk/Yth 

Digitale kompetencer i skolen. Interview med Jesper Balslev i DR” Deadline http://urlen.dk/Vth 

Bog Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse http://urlen.dk/Wth 

Det fælleskommunale Databehandlersekretariat

af | jan 18, 2023 | Medlemsbladet

Det fælleskommunale Databehandlersekretariat

– bygget på samarbejde og afbureaukratisering

Af Erik Sørensen, Viborg Kommune, Formand for DBS.

Finanslov, kommunernes budgetforhandlinger og ikke mindst den nyligt overståede valgkamp har budt på mange udsagn om afbureaukratisering af den offentlige sektor. Nogle gange skyder vi som kommuner tilbage på politikerne i forhold til detaljeorienteret sagsbehandling og kompleks lovgivning. Andre gange bruger vi den sunde fornuft og udnytter det årelange og fremragende samarbejde, som kommunerne imellem har været kendt for.

Det er ud af et sådant samarbejde – et partnerskab – at Det fælleskommunale Databehandler sekretariat (DBS) er opstået. I alt 43 kommuner fandt sammen i et partnerskab på GDPR-området i 2020 faciliteret af Kommunernes Landsforening (KL). Et af sporene havde til formål at komme med en løsning på etablering af et fællesskab til håndtering af tilsyn med databehandleraftaler, så hver enkelt kommune ikke skulle sidde og bruge timer på de samme kontroller og tilsyn som nabokommunerne med samme leverandør og system. Idéen var så god, at der i foråret kunne afholdes en stiftende generalforsamling med 61 tilsluttede kommuner, som siden hen allerede er vokset med yderligere én kommune til 62 i foreningen bag DBS.

Jeg er efter at have deltaget i halvandet års forarbejde blevet valgt som formand for foreningen, og det er svært at være misfornøjet Det fælleskommunale Databehandlersekretariat med denne post, når DBS på flere elementer har svært ved at undgå succes. For det første har alle deltagende kommuner og også nogle af de resterende, som venter i kulissen på grund af f.eks. eksisterende aftaler med andre aktører, meget let ved at se fordelene ved at lade DBS føre et fælles tilsyn. Tag f.eks. databehandleraftaler med Microsoft, som den enkelte kommune godt kunne bruge en uges koncentreret arbejde på at komme igennem. Alle deltagende kommuner vil alene på denne ene leverandør spare et væsentligt antal timer, og flere vil konstatere, at når man samler dygtige folk på området, så bliver kvaliteten af tilsynet også øget.

For det andet er leverandørerne glade for at kunne føre en dialog med én enkelt instans i stedet for et stort antal kommuner. Leverandørerne er forberedt på, at DBS vil stille nogle krav om større ensretning og harmonisering, men det vil leverandørerne som udgangspunkt også sætte pris på. De forventer at kunne spare tid og ressourcer på det videre sikkerhedsarbejde over for kommunerne bag foreningen.

For det tredje er det en fornøjelse at se de 5 medarbejdere i DBS trives ved at arbejde med et område, som de alle brænder for – og som de qua de to forrige punkter – kan se giver rigtig god mening. Det motiverer og engagerer, og dette engagement skal hen over de næste år smitte af via dialog og videndeling med de dygtige sikkerhedsfolk lokalt placeret i kommunerne.
Jeg glæder mig hver dag over at være en del af det kommunale samarbejde. Med etableringen af DBS har vi som kommuner vist, at vi sagtens kan effektivisere og afbureaukratisere samtidig med, at vi øger kvaliteten med færre ressourcer.

Læs mere om DBS på hjemmesiden: https://kommunedbs.dk/ 

Hvor er politikerne?

af | jan 18, 2023 | Medlemsbladet

Hvor er politikerne?

Af Esben Trier, https://edtechdenmark.dk/ 

EdTech Denmark er sat i verden for hjælpe til med, at vi i Danmark kan skabe fantastisk teknologi, uddannelse, livslang læring og know-how for alle. Det gør vi som en non-profit interesseorganisation for offentlige og private aktører. Og hvad er det i praksis?

Det er en demokratisk, skøn forening af kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der arbejder med digital læring!

Det, der binder os sammen, er en fælles interesse i at forene det unikke potentiale i dansk pædagogik med læringsteknologi. Det gør vi ved at facilitere eller indgå partnerskaber med aktører inden for læring og teknologi, samt ved at tilvejebringe og formidle viden om læring og teknologi med henblik på at styrke innovation i uddannelsessektoren, i erhvervslivet, på arbejdsmarkedet, og det danske samfund som helhed.

“Da jeg var barn kunne vi klare os fint med papir, blyant og bøger”, er ofte en kommentarer man hører vedr. skolen i dag. Det er da også rigtigt nok, at mange klarede sig fint på den måde. Men det er også sandt, at vi er et andet sted i dag. Vi bliver nødt til at forholde os kritisk til, at teknologi og digitalisering er en del af såvel vores skoler og samfund samt den måde vi arbejder og lever på. Vi vil ikke tale om for og imod teknologi, men om hvornår det giver mening didaktisk og pædagogisk at bruge teknologi – også i kombination med papir og blyant. Uddannelse og teknologi er ikke et spørgsmål om enten/eller men om både og.

De seneste mange års udvikling af digitale løsninger på uddannelsesområdet har sikret Danmark en global førertrøje. I Danmark har små og store virksomheder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner skabt en masse gode løsninger, der alle har det til fælles, at de bunder i den danske og nordiske måde at drive skole og uddannelse på.

Den førertrøje, og på sigt adgangen til digitale løsninger med rod i vores skoletradition, risikerer vi at sætte over styr, hvis vi ikke får skabt gode forhold for såvel institutioner som leverandørerne af læremidler.

Vores medlemmer brænder for at lave løsninger, som lærerne kan bruge sammen med eleverne. Og som eleverne kan bruge alene – både som støtte eller som vej til ny viden. Et af de spørgsmål, der har fyldt meget i år er GDPR. Og ja, der er noget at være bange for og opmærksom på. Diskussionen om proportionalitet og hvilke data, der er personfølsomme og potentielt “farlige” er helt fraværende.

Lovgivningen, som Datatilsynet er sat i verden for at kontrollere, siger at fx Aula og Helsingør ikke overholder loven om databehandling i skyen. Men hvis myndighedsbehandlingen resulterer i de aktuelle afgørelser, så vil det ikke være begrænset til Aula, Helsingør, folkeskolen og Googles produkter, men vil påvirke alle platforme, al tech i skyen og dermed hele uddannelsessystemet – og for den sags skyld i mange andre sektorer. Der foregår jo som bekendt præcis samme databehandling, men anderledes formuleret, i de fleste kommuner og resten af uddannelsessektoren. Og i erhvervslivet. Og…

Vi bliver nødt til at have en mere kvalificeret diskussion og løfte spørgsmålet op på politisk niveau, til den nye regering, da hele uddannelsessektoren vil gå i stå – hvis principperne for Helsingør og Aula-sagerne gøres gældende. Vi må også spørge til, at vi ikke kun anskuer følsomme data ud fra nogle meget spidsfindige juridiske overvejelser og oftest usandsynlige scenarier, hvor amerikanske myndigheder kræver udlevering af 6. C’s skoledata fra amerikanske selskaber i Europa pga. terrorefterforskning, krigen i Ukraine eller andet force
majeure. Parentes bemærket data som amerikanske myndigheder allerede har en aftale med en anden dansk myndighed om, at de kan tappe kvit og frit fra vores telekabler. Det er jo en hemmelighed, vi har fra Snowden og sagerne med Findsen og Hjort Frederiksen.

Prisen? Tusindvis af timer og millioner af skattekroner i kommuner og institutioner plus masser af private kroner i virksomhederne til risikovurderinger, aftaler og advokathonorarer på grund af regler, der svære at forstå og umulige at administrere. I mellemtiden passer Datatilsynet sådan set blot deres arbejde og mandat, så kritikken skal vi ikke rettes mod dem. De har selv bedt relevante ministerier om at komme ind i kampen, men uden held. Pilen peger mod politikerne.

Manglende adgang til digitale læringsværktøjer til at understøtte metoder og pædagogik vil sende uddannelses Danmark tilbage til papir blyant, og bøger, hvilket vil have som konsekvens, at studerende ikke opnår de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden

Leder blad 4-22

af | jan 2, 2023 | Medlemsbladet

Nye roller og fortsat fokus på samarbejde

Af: Thomas Dreisig Thygesen, tidligere formand for Danmarks it- og medievejlederforening

En gang imellem ændrer virkeligheden sig, så det får betydning på forskellige parametre.
Dette gælder også for mit vedkommende, og da jeg står i ændrede jobmæssige forhold, udtræder jeg af styrelsen. Hanne Voldborg Andersen indtræder som forkvinde frem til generalforsamlingen i april 2023, og Anna Holmbæk bliver næstforkvinde. Dorthe Hansen indtræder i styrelsen. Jeg er med som 2. suppleant frem mod generalforsamlingen.

Der er altså ledige pladser i styrelsen. Derfor skal første del af denne leder være en anbefaling til at deltage i denne del af foreningens arbejde. Der er valg til styrelsen på generalforsamlingen torsdag d. 13. april 2023. Generalforsamlingen afholdes på Gl. Avernæs i forlængelse af vores årlige konference. Kan du ikke deltage, men ønsker at stille op, kan du henvende dig til styrelsen inden. Der er også mulighed for at deltage virtuelt i generalforsamlingen.

Jeg vil gerne takke for tilliden, og det har virkelig været en spændende opgave og tid. Det er ikke nemt at sige farvel til meningsfuldt og vigtigt arbejde. Og det er ikke nemt at sige farvel til fantastiske og engagerede kolleger. Til gengæld ved jeg, at handsken bliver samlet
op på bedste vis, og at vores forening stadig vil være en vigtig spiller i den danske uddannelsesverden. Jeg glæder mig til at følge med fra et andet perspektiv.

Vi er med i mange henseender, og vi er en stemme, der bliver lyttet til. I fremtiden skal vi fortsætte samarbejdet omkring Digitaliseringsdagene, PLC temakonferencerne, GDPR-samarbejdet og i det hele taget den kvalitative anvendelse af it. Der skal fortsat være en nysgerrighed på Open Source i skoleregi, ligesom vi også skal forholde til området omkring meddelelsesbogen og Learning Management Systems. Vi har aftalt en kommende fælles bladudgivelse

med Pædagogisk Læringscenterforening omkring et udvidet tekstbegreb og forskellige veje til læsning og skrivning. Desuden tager vi hul på en styrkelse af samarbejdet med DLF. Vores samarbejde med skolelederne er super godt, og vi er enige om, at det er meget værdifuldt, at vi sammen holder fokus på og er fælles om digitaliseringen af skolen.

GDPR har fyldt rigtig meget, og gør det stadigvæk. Vi har værdsat samarbejdet med KL, og det ser heldigvis ud til, at der nu er fokus på, at centrale kræfter trækker for fællesskabet. Det eneste der mangler lige nu er, at Undervisningsministeriet kommer mere på banen i forhold til digitaliseringen af grundskolen, og at de tager et ansvar for den videre vej. På samme måde som de gjorde, da de for omkring 10 år siden begyndte at stille store krav om netop digitalisering af skolen. Alle parter skal tage et ansvar, også når det bliver svært.
Google har været i vælten, og det kommer de andre leverandører også til at være. Sagen om Aula hos Datatilsynet venter, og der er naturligvis andre store leverandører som Microsoft og Apple, hvor der også skal ske en afklaring. Lige nu er det fuldstændig umuligt at forudsige, hvor tingene lander, men vi følger udviklingen, og uanset hvilke udfordringer der dukker op, så vil foreningen have skarpt fokus og gøre alt for at arbejde for de bedste løsninger. Der skal både være fokus på datasikkerheden og kvalitativ anvendelse af it-systemer.

I publikationen “Digitalisering med omtanke og udsyn” fra 2019, er der fokus på fire temaer:
Teknologi i undervisningen, Teknologi som faglighed, Teknologi og det gode børne- og ungeliv og Teknologi på skolen. Det er vigtigt, at vi får holdt fast i at have fokus på alle disse temaer. Og at der kommer en styrket forståelse af sammenhængen mellem temaerne.

Mit store håb er, at man får fastholdt og styrket it-sikkerheden og de mange stærke ting ude på skolerne, samt at man får samlet op i forhold til teknologiforståelsesfagligheden. I forhold til sidstnævnte, så er behovet stort, og der er så mange gode erfaringer, der ikke må gå til spilde. En meget vigtig opgave for foreningen at fastholde.

Endnu en gang en stor tak for samarbejdet gennem årene. Det er så spændende et felt, og der kommer fortsat mange opgaver at forholde sig kritisk og konstruktivt til, så vi bidrager til en skole bygget på solid dannelse og faglighed og i fornuftig sammenhæng med den verden, som konstant er i en rivende udvikling.