Micro:bit som magisk teknologi

Micro:bit som magisk teknologi

Micro:bit som magisk teknologi

Af: Tobias Smith i interview af William Reedtz der er elev i 9.y på Stavnsholtskolen i Farum og TECHambassadør i Furesø kommune 

Mød en af de elever, som var med år 1 i projekt ultra.bit, og nu går i 9.klasse. William Reedtz er nærmest vokset op med en Micro:bit, og tænker tilbage på hvilken betydning det har haft.

Tilbage i 2018 fik de første elever udleveret en micro:bit, som opstart på projekt ultra:bit. I alt 60.000 elever på 4.årgang fik udleveret det lille tekniske vidunder. En af dem som var med i årgang 1, hedder William Reedtz og bor i Farum. Han blev endda interviewet af Danmarks Radio, da de ville følge en ultra:bit familie.

I dag går han i 9.klasse på Stavnsholtskolen i Farum, og er samtidig TECHambassadør på Fremtidsværkstedet i skoletiden. Det indebærer 12 årlige dage i fællesskab med andre TECH interesserede elever fra Furesø kommune fra 5.-9.klassetrin.

William tænker tilbage på dengang i 4.klasse, hvor han blev introduceret til micro:bitten:

“Jeg mødte den i 4.klasse, fordi min lærer var meget interesseret i teknologi. Så tog hun den med og viste os den. Faktisk kom DR ud og interviewede mig og min familie for 5 år siden. Jeg husker i starten, at man kunne skrive sit eget navn, skrive hvor gammel man er, og bruge radio til at sende beskeder trådløst”

Siden da er micro:bitten blevet et fantastisk værktøj for William, som han har udviklet til at være lige så naturligt, som en blyant er for andre. For William er micro:bitten lig med et hav af muligheder for at kunne omsætte idé og viden til handling. 

Teknologiforståelse i fritidsperspektiv

Teknologiforståelse i fritidsperspektiv

Af: Christian Toft, Multimediepædagog på Fuglsanggårdsskolen og ansvarlig for teknologiforståelsesnetværket i Lyngby-Taarbæk kommune.

Børns læring ud i det digitale foregår i fritiden primært, gennem egne forsøgsprocesser uden voksen-indgriben og udelukkende styret af egen lyst til at fordybe sig i snævre selvvalgte elementer af de digitale teknologier. Det kan man med stor effekt støtte hensigtsmæssigt op om og udbrede fritidspædagogisk.

Lad mig starte med at beskrive en af de fritidspædagogiske udfordringer – og så fortælle hvordan et projekt kunne løsne op for den gordiske knude.

Ved siden af mit daglige virke på en SFO i Lyngby-Taarbæk kommune har jeg igennem en del år holdt kurser for pædagoger om brugen af IT og teknologier i fritidsdelen. De seneste år har jeg brugt rammen ”teknologiforståelse i et legende pædagogisk perspektiv” om mine workshops og kurser.

Hver gang står jeg med et lavt deltagerantal som udgangspunkt, der bliver forklaret af de fremmødte med, at de deltagende enten var de eneste på deres arbejdsplads der havde interesse i feltet, eller var dem der kunne noget i forvejen med det. Når de går hjem fra kurset, er de ofte af den opfattelse, at hvem som helst af deres kollegaer med fordel kunne have været med – for teknologiforståelse er noget der påvirker os alle. Unge som gamle, kvinder som mænd, nørder som noobs. Teknologier behøver ikke være teknisk besværligt eller kun sjovt for de (nørdede) få. Jeg har endnu aldrig haft nogle deltagere på mine kurser, der ikke kunne finde noget brugbart at tage med derfra. Det hele handler om, hvor højt man sætter barren, og hvor nemt det er at træde over dørtrinnet.

Vidensdeling med It-torvet

Vidensdeling med It-torvet

Vidensdeling med IT Torvet

Af: Malte Von Sehested

IT Torvet blev til i håbet om at skabe et samlingssted – en markedsplads for ideer, hvor lærere, IT-vejledere og teknolog-iaficionados kunne udveksle deres viden. Det begyndte faktisk som et konkret sted på den nu ikke længere eksisterende konference Uddannelsesforum, hvor IT Torvet var et indslag, hvor alle kunne bringe deres idéer og erfaringer med forskellige programmer og tjenester frem i lyset. Indslaget ændrede med årene form og blev i højere grad drevet af en gruppe bidragsydere. Ud af konferencedeltagelsen voksede en blog frem, et forum, hvor forskelligartede stemmer kunne dele deres tanker omkring det brede felt af teknologi og pædagogik.

Som primær skribent på bloggen står jeg overfor den konstante udfordring det er, at holde trit med den rivende udvikling indenfor teknologi og pædagogisk nytænkning. Det er en opgave, der drives af en dyb passion – et ønske om ikke blot at følge med, men at være et skridt foran. Min indsigt skærpes gennem engagement i andre blogs, medier, nyhedsbreve, podcasts og selvfølgelig sociale medier.

Gæsteindlæg er en vital del af min filosofi om vidensdeling. Ved at invitere eksperter og dygtige undervisere til at dele deres indsigt, udvides vores horisont og vi opnår friske perspektiver på velkendte temaer. Jeg rækker derfor ofte ud når andre deler en god ide, for eksempel på sociale medier, og spørger om ikke de vil være med til at skrive et indlæg til bloggen.

Vidensdeling kan være med til at sprede gode ideer og udvikle vores undervisning. I en informationsmættet tid, er det mere afgørende end nogensinde før at kultivere et miljø, hvor viden ikke bare deles, men også fortolkes og anvendes konstruktivt. Vidensdeling er en symbiotisk proces, hvor både bidragyder og modtager får nye indsigter. Ofte bidrager vores læsere også med værdifulde kommentarer og ideer, som kan blive til nye indlæg og mere vidensdeling

Min passion for vidensdeling strækker sig ud over IT Torvet. Jeg bidrager også til bloggen viden.ai og skriver indlæg om teknologi, ai og uddannelsespolitik i fagbladet Folkeskolen og boganmeldelser i Skolelederforeningens blad Plenum.

Hvis du selv har gode ideer til undervisning med og om teknologi eller er begyndt at bruge en spændende ny tjeneste eller app så skal du endelig skrive. Husk at viden og ideer ikke forsvinder når de gives væk. Måske blomstrer de og kommer tilbage i en endnu bedre form.

Begejstring for dimsen

Begejstring for dimsen

Begejstring for GrowBot

Interview med lærere og elever på Syvstjerneskolen og Samy Tessier fra TinyFarms
Af : Tobias Smith, IT- og medievejlederforeningen

– når teknologi inspirerer til naturfaglig fordybelse

Makerspace har i de seneste år vundet indpas på skoler verden over, og Østre Skole er ingen undtagelse. I denne artikel vil jeg dele vores erfaringer med makerspace og demonstrere, hvordan det har hjulpet elever i 4.-6. klasse, der traditionelt set har haft det lidt svært.

Vi har mødt engagerede og begejstrede deltagere fra Projekt Growbot, som for nylig blev afsluttet med en konference på DTU. Bl.a. deltog elever og lærere fra Syvstjerneskolen i Værløse i projektet. Vi har mødt dem på skolen, hvor de fortæller om, hvordan de ser tilbage på projektet.

Zif Salling er natufaglig udskolingslærer på Syvstjerneskolen, og eleverne Elena og Line var med i projektet sammen med Zif sidste skoleår på 7.årgang.

Line og Elena, som nu går i 8.klasse på Syvstjerneskolen, fortæller om hvad en Growbot er: ”Growbot er en plantemaskine, hvor du selv kan indstille f.eks., hvor meget uv-lys der skal være og hvor meget sol der skal være. Man kan også indstille fugtighed og gødning. Man indstiller det via en Micro:bit, som sidder i toppen af maskinen”

Zif blev meget begejstret for Growbotten, og hun reflekterer over, hvad teknologi, i dette tilfælde en GrowBot, kan tilføre til fagligheden.

”For mig er det vigtigt, at teknologien tilfører noget ekstra til faget. Via Growbot kunne vi arbejde med teknologi, som vi ikke har til rådighed på skolen i dagligdagen. Hele dimsens (Growbottens)
udseende med lys, lyd, skærm og en Micro:bit giver eleverne lyst til at gå i gang med at bruge den.
Dermed skabes der nysgerrighed, som er en vigtig forudsætning for at der sker læring hos eleverne”

Zif ser ikke noget problem med, at Growbotten styres og programmeres via en Microbit ”Jeg er slet ikke bekymret omkring, at eleverne skal kunne programmere, og dermed skal noget, som jeg ikke har styr over. For der er altid nogle elever der kan, og kan hjælpe de andre”

Zif reflekterer meget over læringsudbyttet i denne type proces, hvor læreren ikke har afprøvet forløbet før, og skal have tillid til, at eleverne lærer noget. ”Der er læring i alt, hvis du kan få dine elever begejstret, så lærer de noget, det bekymrer mig ikke, Elena og Line, som prøvede projekt Growbot i 7.klasse, ser nu tilbage på projektet med glæde.

“Det var fedt, at man selv skulle undersøge tingene, så det ikke var lærerne, der fortalte. Du skulle næsten selv undersøge hvordan den virkede. Det var også godt, at man skulle undervise selv, for man skal selv kunne vide det hele, for at kunne sige det videre til andre. Vi var inddelt i forskellige grupper, så havde man et ekspertområde. Vi havde områderne teknologi og plante, og skulle være ekspert inden for det, og formidle det til andre”

Som en del af Growbot-projektet skal eleverne undervise hinanden i projektgrupper. ”lærerens rolle bliver at hjælpe eleverne til at få overført viden til andre elever, så de lærer fra sig”

Denne form for didaktisk tilgang og udbytte heraf er Zif meget bevidst om ”den elev som skal forklare noget til andre, lærer fra sig, lærer mest!”

For Zif er inddragelse af hele lærerteamet på årgangen en vigtig faktor, for at eleverne oplever sammenhæng og tværfaglighed. ”Det er vigtigt med teamkoblingen, kollega inddragelsen gør Growbot til et godt projekt”

Hele projektet med Growbot indeholder udover arbejde med dimsen, en række temaer og indeholder en didaktisering af et samlet forløb Zif: ”nogle grupper havde for lidt direkte interaktion med ”dimsen”, de arbejdede mere rundt om indholdet i Growbot.” Eks. skal eleverne arbejde med perspektiver i forhold til FN’s verdensmål, med fokus på fødevarer og udvikling af de dette i fremtiden.”

Selve det faglige indhold i Growbot kobler til faglighed, som eleverne alligevel skal forholde sig til Zif: ”De får undervisning en hel dag i fagligt tema, eks. kredsløb, fotosyntese, nitrogen osv., herefter blev grupperne undervist i deres speciale, eks. sundhed, teknologi osv., som de efterfølgende skal lære fra sig til andre elever”

Zif er klar over, at selve processen med at få ting til at gro i Growbot kan være svær at planlægge undervisningen efter. ”Dyrkningen er svær at sætte på formel, da man ikke ved, hvad der er sket ugen efter….”

Growbot kan nu lånes via CFU direkte til skolerne. Samy Tessier, som var en del af udviklingen omkring Growbots, har nu lavet en udvikling til en TinyFarm, som nu er i salg. Samy fortæller lidt omkring udviklingen og testen på Syvstjerneskolen.

”Tinyfarms blev skabt, mens vi var studerende og arbejdede på Growbot-forskningsprojektet. Vi havde muligheden for at komme ud i klasseværelserne for at se GrowBots i brug, og jeg husker et meget specielt øjeblik på Syvstjerneskolen, hvor jeg så, at børnene virkelig nød oplevelsen, og hackede GrowBot på måder, vi aldrig kunne have forestillet os! For mig var det bevis nok på, at et produkt som dette kunne bruges i mange klasseværelser over hele verden, og var en stor kilde til motivation for at fortsætte med Tinyfarms som en forretningsidé.”
Afsluttende kunne man passende reflektere, at teknologi i undervisningen kan tilføre stor værdi, men hovedfokus bør være på det didaktiske setup og den pædagogiske tilgang, og at læreren kan inddrage arbejde med teknologi, uden at være det mindste ekspert på området.

Fra Passion til praktik

Fra Passion til praktik

Skabende matematik-undervisning og læring

”Matematik bliver levende: Et passioneret undervisningsforløb, hvor elever skaber deres drømmehuse i 3D, lærer dem praktisk  trigonometri og styrker matematiske færdigheder fra budgetlægning til perspektivtegning.”

Af Henrik Gabs, lærer på Langeskov Skole og Robothus Fyn.

Siden min egen gymnasietid har trigonometri været min passion. Tanken om at gøre matematik praktisk og hands-on ledte mig til at udforme et undervisningsforløb, i form af en arkitektkonkurrence, hvor eleverne ikke kun lærte teori, men skabte deres egne drømmehuse.

Projektets begyndelse:
Da jeg for flere år siden planlagde dette forløb første gang, ønskede jeg at trække eleverne ud af klassen og lade dem praktisk anvende matematik. Resultatet blev et 10. klasses-forløb, der kulminerede med opførelsen af en hel by. Projektet skulle være en fejring af 10 års skolegang, hvor hver gruppe kunne fordybe sig på deres eget niveau og skabe en hel by som en fejring af 10 års skolegang.

Se oplæg til eleverne på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=iKZ359eRPpI 

Didaktiske pointer og gode råd:
Differentierede opgaver: Eleverne skulle have forskellige betingelser for at sikre variation. Grundene, familiernes livsbetingelser, beliggenheder, og endda byens målestoksforhold blev nøje planlagt for at skabe differentierede udfordringer.

Kreativ materialebrug: Selvom værktøj og aterialer kunne være dyre, viste en tur til ”tigeren” og “jem & fix”, at simple redskaber som hobbyknive og flyttekasser var tilstrækkelige. Kreativiteten blev værdsat over omkostningerne.

Digital transformation: Projektet har udviklet sig over årene til at inkludere digitale værktøjer som Sketch-up, laserskærere og 3D-printere. Dette skift til det digitale åbnede nye muligheder og gav projektet en moderne dimension.

Indhold og Opbygning:
Projektets matematiske indhold skulle være en opsamling af de matematiske færdigheder, eleverne havde erhvervet sig gennem 10 års skolegang. Kapitlerne spænder fra budgetlægning til perspektivtegning, hvor eleverne arbejdede med millimeterpapir og digitale tegneprogrammer.

Projektet udviklede sig fra en simpel idé til en kompleks proces, hvor eleverne nu inddrager laserskærere, 3D-printere og storformatsprintere. Huset er først færdigt, når et enkelt tagspær er placeret, og eleverne fejrer med et rejsegilde, komplet med pølser og rød sodavand.

I dag er projektet mere digitalt end nogensinde. Eleverne integrerer nu avancerede teknologier som laserskærere og 3D-printere, hvilket åbner dørene for en endnu bredere kreativ udfoldelse.

Projektet er et levende bevis på, hvordan matematik ikke blot er tal på papir, men en integreret del af kreativ udfoldelse. Trigonometrien er ikke kun i bøgerne, men i elevernes hænder. Et projekt, der understreger, at matematik er mere end blot en disciplin; det er en levende og skabende del af vores hverdag. Et forløb, hvor elever ikke blot lærer om matematik, men oplever det i handling.

Figur 3: huse bygget af eleverne