It som inkluderende værktøj
af Heidi Fisker, cand. mag. i I T didaktisk design.. Kontakt: Fihe@aarhus.dk
Artikel 7 i “It, medier og læring” blad 1 2022
Jeg har været ansat som lærer på Stensagerskolen i Viby ved Aarhus siden 2003 og har siden 2017 været pædagogisk it vejleder på fuld tid. Skolen er på nuværende tidspunkt en af nordens største specialskoler. I øjeblikket går der 240 elever. Stensagerskolens målgruppe er børn og unge i alderen 6-16 år med generelle indlæringsvanskeligheder, med betydelig og varig nedsat funktionsevne. På Stensagerskolen arbejder lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere tæt sammen med skolens specialistteam, som er fysioterapeuter, logopæder, musikterapeut, it-vejledere, pædagogisk vejleder og andre funktionsfaglærere.
Nøglen til succes
Digitale læremidler er omdrejningspunktet
Mine arbejdsopgaver som pædagogisk IT vejleder på Stensagerskolen er meget varierede. Jeg varetager forskellige undervisningsforløb på tværs af klasserne, hvor digitale læremidler er omdrejningspunktet, og herudover laver jeg diverse workshops i skolens makerspace, som er placeret i skolens pædagogiske læringscenter.
I 2018 supplerede vi lokalet med en 3D printer, vinylcutter og ikke mindst en lasercutter. Disse indkøb var først og fremmest med henblik på at bidrage til elevernes kreative udfoldelsesmuligheder, hvor man netop ved hjælp af disse digitale læremidler, kan fremstille på lige fod med andre, på trods af et fysisk/psykisk handicap.
Specialtilpasset designcirkel
Et makerspace lægger netop op til kreativ fordybelse, stimulerer opfinder-kulturen, og læremidlerne motiverer særligt til, at eleven kommer i centrum for egen læring, så undervisningen herved bliver mere proaktiv. Som facilitator i det pædagogiske læringscenter tilrettelægger jeg alle mine forløb med udgangspunkt i designcirklen, men det er sjældent, at eleverne inddrages i denne, da den i det fleste tilfælde vil være for svær for dem at forstå og omsætte. Derfor har vi lavet vores egen specialtilpassede designcirkel, hvor vi understøtter de forskellige faser med pictogrammer, så forståelsen derved skabes. Jeg har tilrettelagt forløbene som faste workshops, hvor man stifter bekendtskab med forskellige digitale læremidler, og hvor det ved hjælp af billeder af processen, er lettere for eleven at forestille sig det produkt, som muligvis kommer ud i den anden ende af forløbet.
Elever får et sprog
Jeg oplever, at i takt med at forskellige elever deltager i diverse workshops, bliver deres kendskab til maskinerne selvsagt større, og de begynder at få forståelse for, hvad man kan fabrikere med de nye teknologier. Jeg er overrasket over, hvordan især nogle af de elever, som ikke har ret meget talesprog, og samtidigt er ekstremt svære at motivere for indlæring, pludselig får et sprog for de ønsker og drømme, de har for den videre læring i PLC’et.
Det startede ud med initiativer til små, lette projekter såsom dørskilte til klassen (lavet på lasercutter), læringsbaner på gulvet (produceret på vinylcutteren), og små brikker til hjemmedesignede spil (produceret på 3D printeren). Så kom der ønsker om puslespil med eget billede eller tegning graveret på, og også ønsker om at designe og fabrikere sine egne opbevarings – kasser til private ting.
Kun fantasien sætter grænser
I takt med at personalets kendskab til maskinernes formåen er blevet større, er der efterhånden ingen grænser for, hvilke nøje overvejede og didaktiserede produkter, der fremstilles i PLC’et.
En af mine lærerkolleger, som har mange elever, der grundet deres handicap kan være svære at motivere, har efterhånden opfundet
mange fine praksiseksempler. Da Covid-19 kom til Danmark, og der skulle være øget fokus på håndvask, stod hun med elever, som absolut ikke brød sig om at vaske hænder med sæbe. MEN da der så blev fremstillet elevernes særinteresser på 3D printeren, som efterfølgende blev støbt ind i sæbe, var det
pludselig en kæmpe motivationsfaktor at vaske hænder mange gange om dagen, da man jo så hurtigere kom ind til figuren i midten af sæben. Se fx. planeten Saturn støbt i sæbe.
Et andet eksempel fra samme klasse er en elev, som slet ikke kunne modtage undervisning i en længere periode, grundet mistrivsel og manglende motivation.
Her kom maker-teknologierne igen i spil, da
der blev designet en lægepraksis (særinteresse er alt indenfor det sundhedsfaglige) til eleven.
Der blev fremstillet fint skilt til døren på lasercutteren, læge-remedier på 3d Printeren og ikke mindst en fin kittel på Vinylcutteren.
Og vupti. Pludselig kunne eleven undervises igen, så længe der bare var belønninger i form af nye genstande til ‘lægeværelset’.
Nøglen til succes
Indenfor den specialpædagogiske verden er specialtilpassede undervisningsforløb og specialdesign en kæmpe nøgle til succés, hvorfor der slet ingen tvivl er om, at opfinder-kulturen og makerspace teknologierne er kommet for at blive. Vi har så mange eksempler, i stil med dem jeg netop har beskrevet her, at vi kunne skrive en hel bog kun om det.
Teknologierne bliver levende på en helt ny måde sammen med vores elevgruppe, og det er fantastisk at se, hvordan de bidrager som inkluderende værktøjer i vores dagligdag. Alle teknologierne kan anvendes tværfagligt, så vi på den måde får fordybet os godt og grundigt i hvert emne, og samtidig
får vi dækket en bred vifte af fag.
Hvis man har lyst til at læse mere om emnet, kan man læse den kandidatafhandling, som jeg skrev med min kollega Kasper Arvin i 2017.
http://kortlink.dk/2eyfk
Denne artikel er fra vores medlemsblad “It, medier og læring” 01 årgang 2022
Bladets titel og tema er: It som understøttende værktøj.
Bladet er sendt ud til medlemmerne i marts 22 og vil kunne læses her på hjemmesiden i sin helhed om nogle måneder.