Bliv klædt på til vurdering og indkøb af digitale teknologier
– og undgå dyre fejlkøb

Få introduktion til CFU’s vurderingsmodel for indkøb af digitale teknologier. Formålet med denne model er at kvalificere dialogen, når I skal i gang med at anskaffe forskellige teknologier, så I undgår dyre fejlinvesteringer og i stedet får valgt præcis de teknologier, der bedst passer til jeres behov.

Af: Ian Stenz, Mark Krogh Holler og Anja Emilie Madsen, pædagogiske konsulenter, UCN CFU

Baggrund og inspiration
Vurderingsmodellen er udviklet på baggrund f CFU Danmarks mange års erfaringer med teknologiindkøb samt vejledning af og samarbejde med kommunerne. En central inspiration til modellen kommer fra den amerikanske matematiker og datalog Seymour Papert, hvis filosofi om programmeringssprog dannede grundlag for to vigtige principper: ”Low floor” og ”High ceiling”. ”Low floor”-tankegangen handler om, hvorvidt teknologien er intuitiv og let at implementere, mens ”High ceiling” sikrer muligheden for at skabe komplekse projekter i stigende sværhedsgrad.

Derudover er modellen udvidet med ”Wide walls”, inspireret af Mitchel Resnick, professor ved MIT. “Wide walls” understreger vigtigheden
af at tilbyde forskellige veje fra det enkle (Low floor) til det mere komplekse (High ceiling), hvor teknologierne understøtter en bred vifte af projekter og interesser

Overvejelser inden vurdering
Inden I begynder at anvende vurderingsmodellen, er der en række overordnede spørgsmål, I med fordel kan tage stilling til:

Vision og formål
Hvad ønsker I at opnå med teknologierne eller projektet? Er målet at styrke de naturfaglige kompetencer, teknologiforståelse, de praktiskmusiske fag eller er der et særligt fokus på bæredygtighed?

Økonomi og ressourcer
Hvor mange ressourcer har I til rådighed, og er de fordelt over flere år? Hvordan er teknologiens driftsomkostninger inklusiv abonnementer, vedligeholdelse og support? Er der en klar cost/ benefit-analyse?

Sikkerhed og GDPR
Kræver teknologien speciel udsugning, særligt kursus og er der en dansk vejledning tilgængelig? Er der brug for at oprette et login? Er dette login i overensstemmelse med GDPR? Behandles der personoplysninger, og er en databehandleraftale nødvendig?

Fysiske rammer
Hvor meget plads kræver teknologien? Skal den have en fast placering eller egner den sig til en mere mobil løsning?

Low Floor: Let adgang og brugervenlighed
Den første position i vurderingsmodellen er ”Low floor,” som fokuserer på, hvor nemt det er at komme i gang med teknologien. Her er
nogle overvejelser:
• Er teknologien intuitiv og brugervenlig for alle?
• Kræves der specielle forudsætninger eller viden for at bruge teknologien?
• Er der en brugervenlig grænseflade og sprog tilgængeligt på dansk/engelsk?
• Er teknologien kompatibel med forskellige enheder?
• Er opsætning og installation enkel?
• Motiverer teknologien til at eksperimentere?

High Ceiling: Potentiale for udvidelse
Næste position i modellen er ”High ceiling,” hvor fokus er på teknologiens potentiale for avancerede projekter og udvidelser. Overvej følgende:

• Kan teknologien bruges til at skabe komplekse projekter i stigende  sværhedsgrad?
• Er der mulighed for tilkøb af komponenter, sensorer eller moduler?
• Kan teknologien integreres med eksisterende løsninger?
• Findes der undervisningsforløb til at udfordre eleverne?

Wide Walls: Bred anvendelighed
Den sidste position, ”Wide walls,” handler om teknologiens bredde og alsidighed. Overvej følgende:
• Hvilke aldersgrupper og fag henvender teknologien sig til?
• Hvordan understøtter teknologien kreativitet, kommunikation, problemløsning og samarbejde?
• Motiverer teknologien til fordybelse og engageres eleverne?
• Er teknologien velegnet til forskellige anvendelsesmuligheder?

Afsluttende refleksion
Formålet med vurderingsmodellen er at guide jer gennem en analyse af teknologier og kvalificere jeres drøftelser. Ved at tage højde for
både intuitiv anvendelse, udvidelsespotentiale og bred anvendelighed, kan I undgå at investere i teknologier, der ikke lever op til
forventningerne. Dette kan føre til mere effektiv brug af ressourcer, og I undgår forhåbentligt, at teknologierne ender som støvopsamlere.

Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at vurdere og anskaffe digitale teknologier, er jeres lokale CFU altid klar med vejledning og sparring.

Makerspace med
MAKER´N

Af: Anders Møller Jakobsen og Rikke Lübæch Christensen,
konsulenter i Fagcenter for skoler, Børn og Unge i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har de seneste tre år styrket den eksperimenterende og problemløsende undervisning gennem projekt Makerspaces som læringslaboratorier. Artiklen beskriver potentialer, udfordringer og fremadrettede indsatser i arbejdet med makerspaces.

Placering af makerspaces lokalt på skolerne har givet ejerskab og optimale muligheder for at anvende ressourcerne i hverdagen. Vi ser det om et klart plus i forhold til udbredelse og implementering. I makerspace praktiseres alternative undervisningsformer,  traditionelle elev og underviserroller forandres, og nogle undervisere oplever det i begyndelsen kaotisk og ustruktureret, når overblikket bliver udfordret. Her bidrager MAKER’N med struktur og tydelig ramme for undervisningen, samtidig med at den med sit fagloop giver underviseren mulighed for at sikre det faglige indhold i den eksperimenterende proces.

Elevernes generelle engagement er højt i makerspace. Vi oplever, at elever, som ikke altid profiterer af traditionel undervisning, deltager med øget motivation og succes i arbejdet. På samme vis ser vi elever indgå i interessefællesskaber omkring makerspace på tværs af klasser, hvilket skaber nye muligheder for læring og personlig udvikling.

Desuden rummer anvendelsen af makerspace i SFO store potentialer. Her er man ikke bundet af fagfaglige rammer, men i højere grad fri til at arbejde legende med udvikling af børnenes kreative kompetencer og teknologiforståelse. Heldigvis ser vi, at flere og flere SFO’er har makerspaceaktiviteter i deres tilbud til børnene.

For at sikre udbredelse og forankring af makerspace har de 18 deltagende skoler hvert år i maj måned lavet strategi for det kommende skoleår. Betydningen af skoleledelsens involvering i denne proces kan ikke understreges nok, hvis implementering af makerspace som læringslaboratorium skal lykkes. Men selv med en engageret ledelse er det ikke altid let, og man bør derfor stille sig spørgsmålet, om det skyldes en vis teknologiforskrækkelse, kaosangst, eller at den målstyrede undervisning med færdigheds-/vidensmål stadig spøger i kulissen

Derudover søgte vi i projektet at skabe kontakt mellem skolerne og det omkringliggende samfund (foreninger og erhvervsliv) for på denne måde at kunne tage afsæt i reelle virkelighedsnære problemstillinger. Det har imidlertid vist sig at være udfordrende for de enkelte undervisere at få etableret et egentligt samarbejde, og vi anbefaler derfor, at skoleledelsen står i spidsen for et mere formaliseret samarbejde mellem skolen og lokale foreninger og virksomheder.

Vi ser store potentialer i den eksperimenterende undervisning, som makerspace skaber rammerne for, og vi arbejder målrettet på at få endnu flere skoler i Aalborg Kommune med på den kreative makervogn. Derfor har vi med afsæt i erfaringer fra vores første makerspaceprojekt igangsat en lightudgave med indtil videre seks nye makerspaceskoler. Vi har oprettet netværk på Aula, hvor alt fra teknologiske fif til betragtninger om teknologiforståelse deles mellem interesserede undervisere, og derudover inviterer vi til netværksmøder i løbet af kommende skoleår for at skabe rum for videndeling og forankring. Makervognen ruller ufortrødent videre.

Find MAKER’N på makern.aalborgskoler.dk