Digi-dage 2023

Digi-dage 2023

Digitaliserings___ dage

Hvad er Digitaliseringsdage?
Digitaliseringsdage er Børne- og Undervisningsministeriet årlige virtuelle konference, som skal understøtte samtalen om, hvornår og hvordan it, data og digitalisering kan bidrage til at løfte børn, unge og voksnes læring og trivsel.

Det praktiske
Hvornår: Konferencen afholdes d. 8. og 9. november 2023
Tid: Kl. 12.00-17.00
Hvor: Online – ved tilmelding får man tilsendt link til konferencen

Digitalisering er svært at komme uden om – det er her, der og alle vegne i vores samfund ikke mindst i vores børn og unges dagligdag. Er du interesseret i at forstå, hvad sociale medier gør ved vores børn og unges trivsel? Hvordan vi skal håndtere AI, ChatGPT og andre nye teknologier, i undervisningssektoren? Så er Digitaliseringsdage helt sikkert noget for dig!
Mere end 4400 deltog da Digidage løb over skærmene første gang i efteråret 2022, og du og dine kollegaer er inviteret til dette års event for undervisere, vejledere, pædagoger og pædagogisk personale, ledere og administrativt personale – helt gratis!

Konferencetemaet 2023
På Digitaliseringsdage sætter vi fokus på, og forholder os kritisk til, hvordan it, digitalisering og data kan bidrage til at forbedre børn, unge og voksnes læring. På konferencen vil der bl.a. være sessioner om elevernes digitale kompetencer og kritiske stillingtagen, tips og tricks til anvendelse af teknologi i undervisningen, sessioner om kunstig intelligens’ betydning i uddannelsessektoren, debatter om potentialer og udfordringer ift. institutionernes digitale hverdag, datainformeret trivselsudvikling, brug af læringsdata, digital ulighed og meget mere.

Program
Vi er i fuld gang med at planlægge konferencens program og det forventes færdigt inden
sommerferien.

Programmet vil løbende blive opdateret på Digitaliseringsdage – Se program og tilmeld dig her

Hvem henvender konferencen sig til?
Konferencen henvender sig til alle, der til daglig arbejder med børn, unge og voksnes læring – uanset faglighed. Konferencens indhold veksler mellem indehold, der er målrettet forskellige uddannelses- og fagområder og peger direkte ned i din daglige praksis, samt indhold der i højere grad hæver sig op i helikopteren og går på tværs af uddannelsesinstitutioner.

Tilmelding
For at tilgå konferencen skal du være tilmeldt konferencen og oprettet som bruger. Når du er oprettet som bruger, vil du også få mulighed for at skræddersy netop det program, som du finder mest interessant og relevant for din praksis.
Brug konferencen som afsæt for det strategiske arbejde og tilpas den, så den passer til dig Det virtuelle format giver en ekstraordinær fleksibilitet og mulighed for at deltage præcis, som det passer ind i din arbejdsdag.
Man lærer bedst i fællesskab, og derfor opfordrer vi til, at du deltager sammen med dine kollegaer. Ud over at mærke nerven i en direkte livestream, hvor der bl.a. vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, vil det også give jer mulighed for at drøfte oplæggene
undervejs og styrke jeres praksis i fællesskab.

Alle sessioner bliver optaget – så hvis du ikke har mulighed for at deltage i løbet af konferencedagene eller hvis du misser et oplæg, kan du finde alle sessionerne i konferencens mediebibliotek efter afvikling

Se program og tilmeld dig her

Kunstig intelligens er ikke en døgnflue

Kunstig intelligens i uddannelse er ikke en døgnflue….

Af Troels Peter Mourits Jensen, konsulent på KP, Morten Raahuage Philipps konsulent på KP, Martin Exner,
pædagogisk konsulent på KP og Kristian Nøhr Jensen chefkonsulent på KP

Forfatterne præsenterer i denne artikel det teknologiske grundlag for sprogmodeller såsom ChatGPT, og inviterer læseren til dialog om, hvordan de teknologiske muligheder og udfordringer kan imødekommes i uddannelsessystemet. Du kan deltage i debatten d. 15. – 16. april 2023, når der holdes EdCamp om dette på Københavns Professionshøjskole.

ChatGPT har fået debatten i gang omkring kunstig intelligens i uddannelsesverdenen. Med god grund. Zetland rapporterede i januar, at
ChatGPT fik 10 i en programmeringseksamen på DTU. Folkeskolen.dk skrev omkring samme tid, at hver 6. gymnasieelev har brugt ChatGPT til at snyde i skriftlige opgaver. Der er altså opstået bekymring om, hvorvidt denne teknologi kommer til at undergrave vores måde at teste elever og studerendes kompetencer i fremtiden. ChatGPT lader nemlig ikke til at være en døgnflue, hvis man følger pengene – Microsoft planlægger at investere 10 milliarder dollars i selskabet bag ChatGPT, og Google skulle også efter sigende have udsendt en ”red alert” internt i deres organisation, fordi de for første gang i årtier ser en reel udfordring af deres monopol på internetsøgning. Som sædvanlig bærer debatten præg af polarisering mellem teknologientusiasterne, der ikke kan få armene ned og maskinstormerne, der kun kan forestille sig snyd og uhensigtsmæssige genveje i læreprocesserne. Sandheden er naturligvis mere nuanceret og skal findes et sted imellem de to fløje. Det kræver langvarig dialog, erfaringer og gode didaktiske overvejelser at forme en hensigtsmæssige praksis, der kan imødekomme muligheder og udfordringer ved teknologien i skolens praksis. 

Med denne korte artikel vil vi forsøge at etablere et mere nuanceret fundament for overhovedet at indgå i dialogen. For hvad er egentlig det
særlige ved ChatGPT? Hvordan virker sådanne teknologier, og hvilke implikationer kan det få for skolesystemet?

Læs artiklen i sin helhed her: ITogUV_1_2023-s-6-8

INVITATION TIL DIALOG OM SPROGMODELLER I SKOLE OG UDDANNELSE

Det er klart, at vi i skolen ikke kan lade som ingenting.

Det er klart, at vi i skolen ikke kan lade som ingenting. Vi kan ikke lukke det ude, så vi bør imødekomme negative konsekvenser og positive muligheder– men hvordan?

På Københavns Professionshøjskole af-holder vi en 12-12 EdCamp hvor det villeglæde os at se dig der er nysgerrig, har holdninger, erfaringer, idéer eller barevil lytte med på diskussionen.

EdCamp d. 15. og 16. april i 12-12 format på Københavns Professionshøjskole.

Pris: 200 kroner der dækker forplejningog keynote.

TILMELD DIG TIL OG SE PROGRAMMET kortlink.dk/2khmd

Klik

Ny vejledning til PLC bekendtgørelse

Ny vejledning til PLC bekendtgørelse

Ny vejledning til dig, der arbejder med pædagogiske læringscentre

Uanset om du er leder, vejleder eller ressourceperson på en folkeskole, eller måske skolekonsulent i en kommune, så har du en vigtig rolle at spille, for at de pædagogiske læringscentre kan understøtte lærernes og pædagogernes arbejde.

Men hvad betyder det i praksis?

Det kan du finde hjælp og inspiration til i den nye vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som offentliggøres i dag.

Vejledningen folder bekendtgørelsens elementer ud med eksempler, inspiration og refleksionsspørgsmål. Vejledningen indeholder også fire praksiseksempler på, hvordan de pædagogiske læringscentre kan:

  • Inddrage data
  • Arbejde med læseindsatser
  • Udarbejde opgave- og funktionsbeskrivelser for læringscenterets medarbejdere
  • Understøttes af en kommunal PLC-strategi, der styrker samarbejdet mellem forvaltning og skole.

Tak for et godt samarbejde om den nye vejledning til DLF, KL, BKF, It- og medievejlederforeningen, Pædagogisk læringscenterforening, KFPLC, CFU og Skolelederforeningen.

 Find den nye vejledning på emu.dk: Vejledning om folkeskolens pædagogiske læringscentre | emu danmarks læringsportal

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

Hvad skal vi med kunstig intelligens i skolen?

Af Mikala Hansbøl og Malte von Sehested

ChatGPT har for alvor bragt kunstig intelligens frem i rampelyset, og der kommer på skift historier, der priser de mange muligheder og advarer mod den dystre fremtid med læringsmangel og eksamenssnyd. I denne artikel prøver vi at dykke lidt ned i, hvad kunstig intelligens egentligt er, og hvad det betyder for samfund og uddannelser, at værktøjerne for alvor er ved at blive udbredt og – ikke mindst -, om det overhovedet er prisen værd at bruge dem – både inden for og uden for skolens beskyttende mure?

Læs artiklen i sin helhed her: ITogUV_1_2023-s-10-19

Kunstig intelligens er et stort og derfor også vanskeligt område at definere kort og præcist, men når vi i forbindelse med ChatGPT og lignende systemer taler om AI, er det i bund og grund systemer, som handler på baggrund af data. Klassiske computersystemer programmerer, hvordan systemet skal handle på baggrund af input. Med kunstig intelligens lader man i stedet systemet analysere en lang række data, og bruger dem til at træffe valg i nye situationer.

Det kender vi for eksempel i systemer, der kan analysere et billede og træffe en afgørelse om, hvorvidt det er en kat eller en hund, der er på billedet. Når vi som mennesker skal afgøre dette, gør vi det ud fra en kategorisering, hvor vi kigger på forskellige karakteristika som pels og knurhår, samt den situation dyret befinder sig i.

Ud fra dette og i samspil med vores erfaringer træffer vi en afgørelse. En kunstig intelligens vil i stedet have en lang række statistiske vægte, som den bruger til at træffe afgørelsen. Disse vægte er trænet med data og afhængig af træningsdataernes størrelse og mængden af vægte, er systemet mere eller mindre præcist i sin afgørelse. Man taler også om dybden i det neurale netværk, men så tekniske skal vi ikke være i denne artikel:

Figur 3: Malet af van Gogh (DALL-E)

Får man færdselserfaring?

Får man færdselserfaring?

Får man færdselserfaring af at få udleveret en bilnøgle?

Et kritisk blik på brug af digitale værktøjer

Af Pia Tesdorf , EdTech 

Vi er nødt til at forstå, at digitale kompetencer ikke kommer alene ved, at man kan skrive et dokument og tegne på en laptop eller streame video live. Digitale kompetencer er at kunne forstå de digitale sammenhænge. Hvordan fungerer den ene og den anden app. Hvordan fungerer en mobil device, der kommer med 246 apps præ installeret, og hvorfor kan vi ikke få lov til, at slette en app vi ikke bruger?

Fotograf Pia Tesdorf

Som det er i dag er det meste af vores opmærksomhed rettet imod, at vi får flere muligheder. Vi overser samtidig hvordan vores valgmuligheder også begrænses af tech løsninger, der har os i deres hule hånd. 

Vi har de sidste 10-15 år gjort os umage for at proppe folkeskolen ind i nogle udenlandske ”platform as a service” systemer uden egentlig at tænke, hvad det vil føre med sig. Det har været den løsning ’der bedst kunne betale sig’, men er det en del af en langsigtet plan? Og er det rimeligt og lovligt, at myndigheder i kommunerne siger til forældre, ’at bryder de sig ikke om det, så kan de finde en anden skole’, i stedet for at åbne op for en dialog.

At være myndig betyder, at man forstår betingelserne, hvorunder individ, gruppe, informationssamfund og -marked udfolder sig – nu også digitalt. Spørgsmålet er om de professionelle dataansvarlige ansatte i kommunerne, forstår hvilken opgave de har fået som dataansvarlige. 

Hvad man ikke kan se, har man ikke ondt af.

Lærer- og elevdata, persondata, brugerdata, forskellige typer ID’er, lokationsdata, data sendt til Apple, Google og Microsoft. Der er ganske få, om nogen, realistiske muligheder for at forhindre denne datadeling med tech leverandørerne og deres partner virksomheder, selvom man drejer på alle de privacy Settings /Indstillinger, der er i de forskellige applikationer, der bruges i skolernes undervisning.

Hvad eleven/læreren skriver i uddannelsessystemet- intet af det forbliver alene i din eller skolens varetægt. Det gamle Apple ordsprog –“what Happens on your device Stays on your device” – var et illusions nummer. Nej, der er ingen konfidentialitet.

Impact assessment shows privacy risks

I cloud analyseres tekster – og via kamera og mikrofon optages biometriske data og følelser. I tekster analyseres ordvalg og mening. Er vi ordblinde eller ikke så velforberedte i vores studier, eller har psykiske problemer af forskellig art, er det også med til at profilere os som fremtidige forbrugere.

Tredjeparter bruger cookies, beacons, tracking pixels og andre værktøjer til at indsamle oplysninger om din brug af tjenester på tværs af diverse platforme. Al denne dataindsamling bruges til at målrette marketing til butikker, internettet, og når den tid kommer til sundhedsforsikringer, bankforretning etc.

Og så har vi slet ikke nævnt, hvad de unge borgere ellers bruger deres devices til, og det er noget, vi er nødt til at forholde os til. De fleste forældrene har heller ikke den indsigt om digitale sammenhænge og ricisi.

Microsoft skriver fx ”we combine data we collect from different contexts (for example, from your use of two Microsoft products) or obtain from third parties to give you a more seamless, consistent, and personalized experience”. I fagsprog ville man sige, at Microsoft tracker og samkører data om individet fra forskellige sammenhænge. Og det er jo ikke det der erormålet med, at man opretter en brugerprofil i skoleårene, der samtidig kan samle data om eleven og læren, i andre private sammenhænge som f.eks. gaming og VR.. 

Den gennemgående trend er, at man ANTAGER at det sikkert er OK. Men det er ikke godt nok, der er et dokumentationskrav:

  • Hvilke data indsamles når du bruger denne app, device, browser.
  • Hvordan bruges dine data?
  • Hvem deles dine data med?
  • Hvilke datacentre opbevares dine data i?
  • Hvilke lande sender vi dine data til?

For samtlige benyttede applikationer skal der udarbejdes en risiko og konsekvensanalyse. Der skelnes mellem en data protection impact assessment, og en privacy impact assessment, – altså – hvilke konsekvenser har brugen for individets privatliv, værdighed og integritet.

Kompetence opbygning og Kvalitet i undervisningen

’Der er en forestilling om, at brug af digitale medier skaber digitale kompetencer. Når jeg hører Lærerforeningen tale med Netcompany’s direktør om, at vi også bare skal i gang med at udvikle meget mere til skolerne, får jeg lyst til at sige – træk lige vejret.

Få styr på de løsninger der findes i forvejen. Vi kan vel godt sige, at der er plads til forbedringer til de eksisterende løsninger som fx AULA, Meddelelsesbogen og flere andre. Ligesom vi skal blive bedre til at bruge dem hensigtsmæssigt, fx ikke sende afregning og cpr. nr. og bankkonto nr. frem til en lærer for en fælles udflugt. Tænker at Paprika Steen’s nye film ”Fædre og Mødre” kan inspirere i den forbindelse.

Udviklerne / konsulenthusene skal lære om nogle Design principper, der SKAL overholdes, og det: 

  • kræver indsigt om bl.a. lovgivning, ligesom det stiller krav til strategiske overvejelser om hvorvidt skolerne / uddannelsessektoren i virkeligheden skal defineres som kritisk national infrastruktur?
  • Forbereder det individet til at møde de digitale verdener/ produkter med et kritisk og analyserende sind? 
  • Kan vi dokumentere at brugen af digitale værktøjer også skaber digital dannelse og bevidsthed awareness?

Kloge mennesker taler om, at brug af computere måske skulle starte ved 10 års alderen i undervisningen, måske før, men at eleverne der skal starte med at lære at kode selv. 

Som det er i dag, er lærerstanden lige lovligt udfordret, når det kommer til emner som databeskyttelse og privacy, for de er opvokset med, at man bare tager det i brug. Der er med andre ord manglende kompetencer, som vi er nødt til at gøre noget ved, før vi kan tage mere digital indlæring i uddannelsessektoren.

Jeg har fx endnu ikke set nogle i EdTech branchen tale om, at det kan være dybt  problematisk at bruge VR, hvor der er max datahøst og ingen ”privacy by design”. Der skal stilles krav til tech virksomhederne, der selvfølgelig skal overholde lovgivningen.

Vi har gjort os 15 års erfaringer og står overfor nogle strategiske overvejelser om etik og privacy, spørgsmålet er nu om forældre, lærere og kommuner forstår, at dette er vigtigt, eller om man fortsat vil lede efter undskyldninger for ikke at tage sit ansvar alvorligt.

Børn og unge er en særlig gruppe borgere der (også ifølge lovgivningen) skal beskyttes. At være myndig betyder, at man forstår betingelserne, hvorunder individ, gruppe, informationssamfund og -marked udfolder sig – nu også digitalt.

Hvis du vil vide mere så er der er utallige rapporter og eksempler på manglende børns 

databeskyttelse i EdTech, her et par links til inspiration:

Governments Harm Children’s Rights in Online Learning 146 Authorized Products May Have Surveilled Children and Harvested Personal Data http://urlen.dk/Zth 

Problems for children and their rights: How computers used private information about children while they learned on the internet during Covid-19  http://urlen.dk/Yth 

Digitale kompetencer i skolen. Interview med Jesper Balslev i DR” Deadline http://urlen.dk/Vth 

Bog Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse http://urlen.dk/Wth