Der er nok at tage fat på, når man som medlem af Danmarks it- og medievejlederforening er optaget af it, læring og medier i grundskolen. Sjældent har vi oplevet så mange samtidige dagsordner og perspektiver, der hver især kæmper om opmærksomhed, fordrer dybe faglige indsigter – og kalder på afklaring.
Skærme i skolen
Undervisningsministeriet offentliggjorde i februar 2024 anbefalinger om Skærmbrug i grundskolen , som foreslår, at skolerne laver laver regler, reducerer forstyrrelser og skaber
bedre balance mellem brug af analoge og digitale materialer. Det er meningsløst at tale om ‘skærme’ og lave regler om dem. Vi har brug for dialog om pædagogiske mål med undervisningen, så vi kan vælge det faglige indhold og de læringsressourcer, der bedst mulig fremmer disse mål. Vi kan godt låse alle digitale forstyrrelser væk i skabe og skuffer, fravælge læringsplatforme og dissekere fisk, læse Orla Frøsnapper i klassesæt, besøge en jernalderlandsby og give plads til at kysse med pigerne eller spille bordtennis, som undervisningsminister Mathias Tesfaye foreslår. Men det fjerner ikke behovet for at kvalificere debatten om digitale redskaber i skolen.
Digitale teknologier i skolen
Når vi i PISA undersøgelsen 2023 ser, at danske skoleelever bruger flere timer med digitale ressourcer end andre landes elever, burde moderniseringsstyrelsen og regeringen måske takke folkeskolerne, for at have gjort det, de blev bedt om i 2010’erne: At udrulle digital infrastruktur og implementere digitale læringsressourcer og samarbejdsplatforme.
Tilstedeværelsen af digitale teknologier har givet både lærere og elever nye muligheder og nem adgang til bl.a.
- Differentieret og varieret undervisningsmateriale
- Læse- og skrivestøtte
- Multimodale informations- og udtryksformer (lyd, billede, video, grafik mv.)
- Fælles videnskonstruktion
- Kommunikations- og samarbejdsmuligheder
- Strukturelle redskaber (kalender, skema, dagsplaner mv.)
Læringsudbytte ved brug af digitale teknologier
Når elever anvender digitale ressourcer i skolen, tilegner de sig – samtidig med det faglige indhold – en lang række metakompetencer,
som vi glemmer, hvis vi bare taler om ‘skærm/skærm-ikke’. De lærer om koden for kommunikation i digitale ressourcer, om filformater, skærmlæsning, sikkerhed, konsekvenser, digitale genrer, netværk, afkodning og produktion af multimodale tekster og udvikler færdigheder til at bruge digitale værktøjer konstruktivt. Kompetencer, som som er vigtige, hvis eleverne ikke skal være digitale analfabeter i det samfund, de vokser op i.
Kompetenceudvikling af pædagogisk personale
Spørgsmålet er derfor ikke, om skolen skal bruge ‘skærme’, men om vi anvender de digitale ressourcer bevidstløst eller med et bevidst pædagogisk mål for øje? Det er det, der skal være vores fokus.
Har alle folkeskolens lærere kompetencer til at anvende digitale læringsressourcer konstruktivt og kritisk i undervisningen? Har alle folkeskoler it-vejledere, som skal støtte kollegerne i udvikling af en praksis, hvor de reelt udnytter de digitale redskabers potentiale og skaber den fornødne metalæring hos alle elever? Som faglig forening kunne vi ønske, at der var et langt højere fokus på det pædagogiske
personales kompetenceudvikling i forhold til denne opgave.
Teknologiforståelse for alle eller nogle elever
Regeringens digitaliseringsstrategi 2023 Ansvar for den digitale udvikling 3 og Regeringsringens kvalitetsprogram for folkeskolen 2023 Forberedt til fremtiden II – Frihed og fordybelse beskriver begge et ønske at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse og foreslår indførelse af teknologiforståelse i folkeskolen i de kommende år:
1. Som et element i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse, så ALLE elever understøttes i at forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen i et alment dannende perspektiv, som styrker elevernes kritiske refleksion og tænkning samt brede, digitale dannelse
2. Som et nyt, mere skabende valgfag i 7.-9. klasse, hvor NOGLE elever får nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning
Danmarks it- og medievejlederforening er på den ene side glade for disse konstruktive bud, på den anden er de langt fra så ambitiøse, som vi kunne ønske. Vi ser ikke, at disse løsninger er tilstrækkelige for at sikre, at ALLE elever udvikler de nødvendige færdigheder og kompetencer
til at kunne agere kritisk og konstruktivt med digitale teknologier i deres nuværende skole og fritid eller fremtidige liv, uddannelser og jobs.
Datatilsynets påbud i Chromebook-sagen
Der arbejdes fortsat med infrastrukturelle udfordringer i bl.a. Chromebook-sagen, hvor KL på vegne af 52 kommuner søger løsninger for at imødekomme Datatilsynet afgørelse fra januar 2024. En afgørelse, som på den ene side viser, at der er hjemmel for videregivelse af elevers oplysninger til visse formål, men ikke alle. Men også tydeliggør, at denne sag hverken er isoleret til Googles tjenester eller til skoleområdet. Andre digitale leverandører og andre offentlige sektorer vil have samme udfordring, hvis Datatilsynet banker på døren. Det er ikke en opgave, vi skal løse i siloer. KL og Folketinget må sammen skabe løsninger og lovgrundlag, der sikrer landets skoler arbejdsro i forhold til
anvendelse af digitale ressourcer.
Vi skal ikke hjem, vi skal videre
Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler har afleveret deres endelige anbefalinger til Ministeriet. Danmarks Radio sætter fokus på børn og unges brug af sociale medier i dokumentaren ‘Alene Hjemme på nettet’. Vi har brugt årtier på at diskutere, hvordan folkeskolen kan klæde eleverne på til at agere kompetent i en digitaliseret verden. Vi har været vidne til en lang række forhandlinger, beskrivelser, forsøg, evalueringer og vurderinger, uden at vi reelt er kommet meget længere. Og mens ‘de voksne’ tænker, taler og overvejer, så flytter den digitale udvikling sig med syvmileskridt. Vi skal ikke tale længere. Vi skal handle.
Fremtidsværksted om kvalificeret brug af digitale teknologier
På Gl. Avernæs Konferencen 2024 samler Danmarks it- og medievejlederforening lærere, ledere, konsulenter, it-vejledere og leverandører. Her håber vi, at vi sammen kan skabe en fælles retning for at kvalificere brugen af digitale teknologier i grundskolen. Et arbejde, som vi vil fortsætte i dialog med alle vores medlemmer i kommende blade og aktiviteter.
Vi håber, du vil være med!
