Udstyret gør det ikke alene

Udstyret gør det ikke alene

Udstyret gør det ikke alene

Leder it, medier og læring nr. 1 2022 af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Danmark har en af de mest digitaliserede grundskoler i verden. Ingen tvivl om, at det giver en masse muligheder, og i skolehverdagen ses også massevis af gode eksempler på inddragelse af it til fordel for elevernes trivsel og læring. Men i forhold til den årelange udvikling på it-området, så er der stadig plads til udvikling, så potentialer for alvor indfries.
Teknologianvendelse har været i fokus i mange år som en del af fagene. Meget er blevet en del af skolehverdagen, men derfor er der alligevel også plads til at få udnyttet mulighederne endnu bedre. Som en del af området finder vi læse- og skriveteknologier og andre kompenserende hjælpemidler. Vigtige teknologier for en stor gruppe elever i den danske grundskole. Med de rette hjælpemidler kan elever undgå eksklusion, og der er også mulighed for bedre resultater og bedre muligheder i et fremtidsperspektiv. Det gode fokus på brug af hjælpemidler har en vigtig gevinst i form af menneskelig anerkendelse, og med det og tilgængelighed af læremidler vil der også ske et fagligt løft.

Ordblindevenlig undervisning

Der er i disse år især fokus på ordblindhed. Arbejdet på dette område viser, hvor mange muligheder der er, men trods mulighederne så er der også brug for at gøre det bedre. Digitale læremidler og digitale produktionsværktøjer er afgørende. Det virker som om, at der stadig er brug for didaktiske drøftelser i forhold til brug af læringsplatforme og/eller Google Classroom og Microsoft Teams, så potentialet til fulde bliver udnyttet.

Ordblindevenlig undervisning er nemt at udtale, men det kan være svært at ændre sin praksis til det. De mange muligheder for input og output er både værdifuldt for elever med særlige behov og for elever i almindelighed.

Det multimodale er en væsentlig – men også til tider overset styrke ved det digitale. Det er ikke bare lige sådan at blande tekst, billeder, video, lyd og andet for lærere og elever i deres arbejde, så det bliver kvalitativt, og det er heller ikke nemt at læse denne type tekster. Trods det at multimodale medier er gennemgående i vores samfund og grundlag for en stor del af vores erhvervelse af viden, så fylder det meget lidt i undervisning og i prøver.

Debatten om hvorvidt analoge tekster er mere værdifulde end digitale tekster dukker stadig op i ny og næ. En lidt fjollet sondring, da de vel begge rummer gode ting. Men hvis man ikke underviser i det digitale og det multimodale, så er det helt sikkert, at vi ikke får gode ”læsere” af den type medier. I min optik er det en uhensigtsmæssig prioritering, da disse medier både rummer en mere nuanceret gengivelse af verden og en mulighed for at elever bedre kan udtrykke sig.

Det centrale fokus på ordblindhed og tidligere testning skal også rumme de mange nye udtryksformer, der er blevet en del af samfundet. Danmarks it- og medievejlederforening deltager gerne i et samarbejde med ministerium og andre samarbejdspartnere om at fremme mere inkluderende undervisningsformer, og vi har forhåbentlig noget ekstra at kunne tilføje i forhold til digitale tekster og multimodalitet.

Centrale tiltag skal bygges ovenpå på eksisterende

Centralt arbejdes der på tiltag, som skal forbedre dannelsesområdet. En central pulje skal hjælpe med etablering af digitale skolepatruljer og undervisningsmateriale. Igen vil jeg gerne påpege, at det er fantastisk, at der sættes fokus på området, og at der tildeles midler, men samtidig så er det en dråbe i havet. Især hvis man vil opfinde den dybe tallerken igen. Vi har flere centrale aktører, der allerede har udarbejdet glimrende materialer, vi har gode igangværende lokale projekter, og vi har allerede samarbejdsstrukturer i form af skolebestyrelser, elevråd og it-vejledere og andre vejledere. Summa summarum er, at hvis vi bruger eksisterende strukturer i skolen og giver ekstra ressourcer til det, så bevæger vi os i den rigtige retning.

Danmarks it- og medievejlederforening har haft en aktiv rolle i udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter, og vi deltager gerne i et samarbejde med ministerium og andre samarbejdspartnere i forhold til at få en ny bekendtgørelse ud og gøre en forskel på skolerne. Erfaringen viser, at vejlederne mange steder har trange kår. På papiret er de til tider en del af et PLC-team, men når det kommer til praksis, så kan der være meget lidt tid til vejledning af kollegerne.

Vi ved godt, hvad der virker. Co-teaching og aktionslæring er gode former for udvikling. Det kræver tid til vejledere og til kollegerne, og vil man skabe varige og fornuftige ændringer i praksis, så gør man det i samspil mellem vejledere, undervisere og elever. Udvikling må tage afsæt i det enkelte menneske, og det gøres sjældent gennem et 2-timers kursus. Det er et team-anliggende, og det er et foretagende der skal ske i tæt samspil med skoleledelsen, så der hele tiden gødes for de bedste betingelser. En oplagt satsning sammen med den snarlige lancering af den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter.

Vi venter i spænding

GDPR er stadig en fyldig spiller i skolen. Der arbejdes hårdt for at få styr på området. Vi har tidligere lovet et webinar i samspil med Datatilsynet, KL og Stil, og det er stadig hensigten, men lige nu er datatilsynet i gang med at færdiggøre verserende sager. Dog lyder det, at der i bedste fald allerede kan komme retningslinjer fra dem i slutningen af marts. Vi venter i spænding og ser frem til sammen at kunne uddybe tingene. Imens vi venter kan man med fordel følge debatten på bl. a. folkeskolen.dk, EduTech og Skolemonitor. Og måske give sin stemme med på #skolechat på Twitter. Faktisk er der også forlydende om en aftale mellem EU og USA inden for en overskuelig fremtid. Lad os krydse fingre for, at der snart kommer styr på forholdene omkring børn og unges data, så vi igen kan stille skarpt på den pædagogiske anvendelse af teknologier.

Teknologiforståelse

Teknologiforståelsesfagligheden kan passende tages op i forlængelse af datasikkerhed. It-området er allestedsnærværende, og området er komplekst. Desværre har teknologiforståelsesfagligheden fået en helt særlig plads. Ingen! Tavsheden er larmende. Vi er nødt til at få sat skub på den videre udvikling og implementering af en teknologiforståelsesfaglighed. Der er en masse spændende perspektiver på området, og det er et område, som vil udvikle sig igennem en årrække. Bare ikke hvis det ties ihjel, hvilket for øvrigt er en umulighed, da det er her og der og allevegne.

Vi appellerer til, at undervisningsministeren får åbnet op for den videre færd, og vi håber at blive inviteret til det videre arbejde som foreningen for it-vejledere og teknologilærere i grundskolen. Skal it give mening, så er vi nødt til at komme et spadestik dybere. Det koster, og det er stadig svært at se i sin endelige form, men vi kan ikke være andet bekendt.

Visioner og udfordringer

Visioner og udfordringer

Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening

2021 er slut – et år med både udfordringer og udvikling. 2022 er skudt i gang – et år som vi i Danmarks it- og medievejlederforening ser vi frem til med store forventninger.

Der er i dag rigtig mange gode eksempler på god brug af it i skolen. Infrastrukturen er god rigtig mange steder, der arbejdes hårdt på skolerne med it i fagene og med den digitale dannelse, og der er også arbejde i gang rundt omkring med den nye teknologiforståelsesfaglighed.

Alt sammen områder der løbende skal følge med udviklingen, og hvor der hele tiden skal følges op. Noget er rimeligt fasttømret, og andet skal have ekstra opmærksom, så den positive udvikling fastholdes.

I styrelsen er der store forventninger til arbejdet med at tegne en ny profil tilpasset udviklingen, og der er i sidste blad 4-21 nyt værdigrundlag og forslag til nye vedtægter. Disse kan også læses på vores hjemmeside.

Foreningen arbejder på at skabe opmærksomhed omkring vigtige it-områder i grundskolen, og der arbejdes for, at medlemmerne kan komme mere på banen. Vi opfordrer alle til at følge os på Facebook og LinkedIn og til at deltage i debatter på området. Vi ser også frem til at få en bedre medlemsstyring og i den anledning også et medlemsforum uden for facebook.

Af nye tiltag, kan nævnes vores debut med tema-webinarer. Vi håber at se mange af jer. Første tema: “VR i undervisning” blev afviklet i december, og de næste 3 er planlagt til at handle om “Praktiske eksempler på teknologiforståelsesfagligheden – forløb fra praksis”, “Open Source” og “It som kompenserende hjælpemiddel”. Vi er åbne for input, så vi kan ramme behovet ude på skolerne.

Gl. Avernæs konferencen er tilbage i 2022. Det går virkelig stærkt med tilmeldinger, og det er også et virkelig stærkt program. Vi håber, at vi ser mange af jer medlemmer, så vi kan få gode drøftelser ud fra de mange spændende oplæg og workshops.

Desværre er ikke alt lutter lagkage, og der er stadig udfordringer, som skal håndteres. Der er stadig steder i lille Danmark, hvor ikke alle elever får en computer, og hvor udstyret er af ældre karakter. Vil man det digitale, skal man også prioritere det!

Aula får ris af skolelederne, og en ny tilfredshedsundersøgelse blandt systemansvarlige og supportberettigede med deadline 30/11 2021 kommer til at blive ventet i spænding. I Aulas strategi er det beskrevet, hvordan der laves “skydeskiver” for alle væsentlige moduler. Vi må håbe, at de snart rammer plet. Frustrationerne er stadig store, og der skal snart ske forbedringer, så Aula bliver et værktøj, der ikke fylder på den uhensigtsmæssige måde i hverdagen. Gad vide om der er nogen, der kunne finde på at sammenligne det oprindelige bud på Aula med det, som er leveret indtil nu. Fornemmelsen er, at der er ret stor forskel. Der bruges ufatteligt mange ressourcer i hele Danmark på et system, som skulle være en hjælp i hverdagen, og det skal snart give afkast. Tænk sig, hvis der blev brugt samme energi og midler på støttesystemer på skolerne i form af support og vejledning til undervisningen!

GDPR-bølgen er endnu et sted, hvor den har indvirkning på skolehverdagen, så danske skoleelever ikke har de samme muligheder. Heldigvis har Datatilsynet, KL og Stil sagt ja til at deltage i et webinar i samarbejde med foreningen, og vi håber meget, at det kan hjælpe på vej ude på skolerne, så der kommer lige vilkår for alle, og så vi sikrer børns data.

UniLogin er i vælten igen. Ud over bøvlet med to logins, så har der været varslet prisstigninger. Flere aktører har protesteret, og heldigvis kom undervisningsministeren på banen og fik stoppet prisstigningerne. Konsekvensen ville blive, at it-løsninger bliver dyrere. Med manglende økonomiske midler kunne det hurtigt have betydet mindre adgang til læremidler for lærere og elever. Dejligt med hurtig handling. Information om overgangen fra UniLogin til MitId for ansatte skal også prioriteres. Det kan snart komme, og med erfaringen fra centrale it-projekter, så skal opmærksomheden skærpes på dette, så det kan komme til at køre på skinner uden store konsekvenser for praksis.

Og så er der det med teknologiforståelsesfaget. Det vil være så skønt, hvis undervisningsministeren kommer på banen, og det vil være mere end belejligt at få klarhed i forhold til fremtiden.

Der er startet så meget godt op i forbindelse med forsøget, og det gælder om at komme videre, så der ikke bliver spildt en masse skønne kræfter. Vigtigst er det at komme i gang, da det simpelthen er et must, at vi får dannet og uddannet børn og unge, så de kan navigere i den verden, som galoperer derudaf og ikke venter på vægelsind. Der er helt sikkert mange forståelser og perspektiver i spil, og det er vigtigt, og de må med i den proces, der skal omfavne hele arbejdet med at indføre et nyt fag som fag og i fag. Vi skal i gang, for uanset de mange gode intentioner, så sker det ikke lige over et år eller to, og vi kan hurtigt svigte en generation eller to.

Der bliver nok at se til i 2022, og heldigvis er alle parter indstillet på, at det skal gå godt i skolen. Kommunikation er altafgørende i samspil med forståelsen af skolens praksis. Lad os alle kæmpe for samspil og for at få tingene til at lykkes.

Leder it, medier & læring medlemsblad nr. 4 2021

Blad 4 2021

Blad 4 2021.

Grafik: foreningen

Indkaldelse Generalforsamling 2020

Generalforsamling 2020.
Gl. Avernæs 8. september kl 15 (efter konferencen)

Dagsorden:

Valg af dirigent

Vedtagelse af forretningsorden.

Beretning fra foreningen.

Regnskab.

  • Fastsættelse af kontingent til foreningen.

Indkomne forslag.

  • Valg af:
  • formand (2 år)
  • 3 styrelsesmedlemmer

På valg er:
Hanne Voldborg Andersen,
Anna Holmbæck
Henrik Jakobsen

  • Valg af 2 suppleanter til styrelsen.
  • 1 revisor.
  • 1 revisorsuppleant.

Eventuelt.

Forslag til behandling på generalforsamligen skal være formanden i hænde senest d. 25. august

Indkaldelsen er annonceret på side 17 i bladet It og undervisning nr. 4 2019

Indkaldelse redigeret 22. april pga. situationen med COVID-19