Leder 2023-3

Leder 2023-3

Forbud eller praksisfagligt fuskeri med teknologi?

Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening

 Kalenderen siger efterår, men vi forlænger sommeren med brædder, for der ligger stadig en dejlig lun luft over Danmark. Sensommeren har dog også budt på både med- og modvind i debatten om ‘skærme’, som desværre er blevet fællesnævneren, når vi taler om digitale teknologier.

Danmarks it- og medievejlederforening støtter op om et stærkt fokus på børn og unges brug af digitale teknologier i både skole og fritid. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i sidste uge en række anbefalinger om skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år.

I baggrundsnotatet kan vi læse, at anbefalingerne har et sundhedsfremmende afsæt i forhold til børn og unges søvn, fysiske aktivitet, stillesiddende tid, sociale relationer, fællesskaber og stress. Rådene retter sig både mod børn, unge og forældres brug af ‘skærme’.

I skolen oplever vi, at nogle vil bygge læskærme og forbyde digitale teknologier. Fx på Marieskolen i Tønder, hvor eleverne fra dette skoleår hver morgen skal aflevere deres mobiltelefon og computer. Andre skoler satser på vindmøller og forsøger at skabe en mere balanceret praksis.

Forbud er næppe den rette vej at gå. Skolen skal danne og uddanne børn og unge til at kunne leve, lære og arbejde i det samfund, de er født ind i. Skolen skal sikre, at de lærer at forstå og bruge de kulturelle redskaber og koder, der er fremherskende i samtiden. Det kan vi ikke, hvis vi på Amish-manér fornægter teknologierne. Med forbud svigter vi eleverne. Alle elever i forhold til den almene dannelse – og nogle elever i forhold til deres behov for at have adgang til diverse digitale hjælpemidler i undervisningen.

Vi skal derimod skabe læringsmiljøer, hvor lærere og pædagoger kompetent og kvalificeret til- og fravælger mobiler, pc’er, Chromebooks, iPads, robotter, 3D-printere, Laserskærere, Microbits og andre digitale hjælpemidler, når det giver mening i undervisningen og elevernes aktiviteter. Vi byder derfor det nye Videnscenter for Digital Teknologiforståelse velkommen og håber, at deres arbejde de næste fem år vil bidrage til at skabe en solid og fælles faglighed for digital teknologiforståelse.

Kunstig intelligens giver os stadig en kraftig sidevind, som vi bakser med at tolke retningen på. ChatGPT sendte ved årsskiftet chokbølger gennem uddannelseslandskabet, hvilket blandt andet resulterede i UVMs nedsættelse af ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan vi kan begrænse snyd med de nye digitale hjælpemidler ved prøver og eksamen.

Ekspertgruppen arbejder på en række anbefalinger, som forventes fremlagt i foråret 2024. Mens vi venter på det, er mange undervisere i stedet i gang med at undersøge og udvikle bud på kvalitative praksisser for kunstig intelligens i skolen. KP lancerede i august SkoleGPT, så elever kan prøve at kommunikere med en generativ sprogmodel og 1.400 praktikere deler pt. erfaringer i FB-gruppen ‘Kunstig intelligens i Folkeskolen’.

Vi mærker en brise, som måske vil føre til store forandringer på folkeskoleområdet. Undervisningsministeren har løftet sløret for nogle af regeringens tanker om en ny og forbedret folkeskole, som de forventer at fremlægge i efteråret 2023. Vi bemærker, at der tales om ændringer i timefordeling og læreplaner. Om en mere praksisfaglig skole. Om faglokaler og materialer, der understøtter dette. Og om undervisernes kompetencer til at udvikle samme. Der tales om øgede frihedsgrader, og det bliver spændende at se, hvad det giver frihed til og fra. Vi håber på rigtig god vind til denne udvikling.

Men en lang række kommuner har allerede gjort sig erfaringer med, hvordan skoler kan arbejde praksisfagligt med digitale teknologier i fx makerspaces og fablabs. Her har elever haft mulighed for at eksperimentere, undersøge, fantasere, lege, designe, skabe og udvikle prototyper eller produkter ved brug af analoge og digitale redskaber og materialer. I dette nummer af ‘It, medier og læring’ har vi inviteret nogle af de mange aktører, som har arbejdet for at fremme denne form for undervisning, til at dele deres tanker, idéer og erfaringer med os. Vi håber det kan inspirere til endnu mere praksisfagligt fuskeri med teknologi.

Rigtig god læselyst!

Udstyret gør det ikke alene

Udstyret gør det ikke alene

Udstyret gør det ikke alene

Leder it, medier og læring nr. 1 2022 af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening

Danmark har en af de mest digitaliserede grundskoler i verden. Ingen tvivl om, at det giver en masse muligheder, og i skolehverdagen ses også massevis af gode eksempler på inddragelse af it til fordel for elevernes trivsel og læring. Men i forhold til den årelange udvikling på it-området, så er der stadig plads til udvikling, så potentialer for alvor indfries.
Teknologianvendelse har været i fokus i mange år som en del af fagene. Meget er blevet en del af skolehverdagen, men derfor er der alligevel også plads til at få udnyttet mulighederne endnu bedre. Som en del af området finder vi læse- og skriveteknologier og andre kompenserende hjælpemidler. Vigtige teknologier for en stor gruppe elever i den danske grundskole. Med de rette hjælpemidler kan elever undgå eksklusion, og der er også mulighed for bedre resultater og bedre muligheder i et fremtidsperspektiv. Det gode fokus på brug af hjælpemidler har en vigtig gevinst i form af menneskelig anerkendelse, og med det og tilgængelighed af læremidler vil der også ske et fagligt løft.

Ordblindevenlig undervisning

Der er i disse år især fokus på ordblindhed. Arbejdet på dette område viser, hvor mange muligheder der er, men trods mulighederne så er der også brug for at gøre det bedre. Digitale læremidler og digitale produktionsværktøjer er afgørende. Det virker som om, at der stadig er brug for didaktiske drøftelser i forhold til brug af læringsplatforme og/eller Google Classroom og Microsoft Teams, så potentialet til fulde bliver udnyttet.

Ordblindevenlig undervisning er nemt at udtale, men det kan være svært at ændre sin praksis til det. De mange muligheder for input og output er både værdifuldt for elever med særlige behov og for elever i almindelighed.

Det multimodale er en væsentlig – men også til tider overset styrke ved det digitale. Det er ikke bare lige sådan at blande tekst, billeder, video, lyd og andet for lærere og elever i deres arbejde, så det bliver kvalitativt, og det er heller ikke nemt at læse denne type tekster. Trods det at multimodale medier er gennemgående i vores samfund og grundlag for en stor del af vores erhvervelse af viden, så fylder det meget lidt i undervisning og i prøver.

Debatten om hvorvidt analoge tekster er mere værdifulde end digitale tekster dukker stadig op i ny og næ. En lidt fjollet sondring, da de vel begge rummer gode ting. Men hvis man ikke underviser i det digitale og det multimodale, så er det helt sikkert, at vi ikke får gode ”læsere” af den type medier. I min optik er det en uhensigtsmæssig prioritering, da disse medier både rummer en mere nuanceret gengivelse af verden og en mulighed for at elever bedre kan udtrykke sig.

Det centrale fokus på ordblindhed og tidligere testning skal også rumme de mange nye udtryksformer, der er blevet en del af samfundet. Danmarks it- og medievejlederforening deltager gerne i et samarbejde med ministerium og andre samarbejdspartnere om at fremme mere inkluderende undervisningsformer, og vi har forhåbentlig noget ekstra at kunne tilføje i forhold til digitale tekster og multimodalitet.

Centrale tiltag skal bygges ovenpå på eksisterende

Centralt arbejdes der på tiltag, som skal forbedre dannelsesområdet. En central pulje skal hjælpe med etablering af digitale skolepatruljer og undervisningsmateriale. Igen vil jeg gerne påpege, at det er fantastisk, at der sættes fokus på området, og at der tildeles midler, men samtidig så er det en dråbe i havet. Især hvis man vil opfinde den dybe tallerken igen. Vi har flere centrale aktører, der allerede har udarbejdet glimrende materialer, vi har gode igangværende lokale projekter, og vi har allerede samarbejdsstrukturer i form af skolebestyrelser, elevråd og it-vejledere og andre vejledere. Summa summarum er, at hvis vi bruger eksisterende strukturer i skolen og giver ekstra ressourcer til det, så bevæger vi os i den rigtige retning.

Danmarks it- og medievejlederforening har haft en aktiv rolle i udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter, og vi deltager gerne i et samarbejde med ministerium og andre samarbejdspartnere i forhold til at få en ny bekendtgørelse ud og gøre en forskel på skolerne. Erfaringen viser, at vejlederne mange steder har trange kår. På papiret er de til tider en del af et PLC-team, men når det kommer til praksis, så kan der være meget lidt tid til vejledning af kollegerne.

Vi ved godt, hvad der virker. Co-teaching og aktionslæring er gode former for udvikling. Det kræver tid til vejledere og til kollegerne, og vil man skabe varige og fornuftige ændringer i praksis, så gør man det i samspil mellem vejledere, undervisere og elever. Udvikling må tage afsæt i det enkelte menneske, og det gøres sjældent gennem et 2-timers kursus. Det er et team-anliggende, og det er et foretagende der skal ske i tæt samspil med skoleledelsen, så der hele tiden gødes for de bedste betingelser. En oplagt satsning sammen med den snarlige lancering af den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter.

Vi venter i spænding

GDPR er stadig en fyldig spiller i skolen. Der arbejdes hårdt for at få styr på området. Vi har tidligere lovet et webinar i samspil med Datatilsynet, KL og Stil, og det er stadig hensigten, men lige nu er datatilsynet i gang med at færdiggøre verserende sager. Dog lyder det, at der i bedste fald allerede kan komme retningslinjer fra dem i slutningen af marts. Vi venter i spænding og ser frem til sammen at kunne uddybe tingene. Imens vi venter kan man med fordel følge debatten på bl. a. folkeskolen.dk, EduTech og Skolemonitor. Og måske give sin stemme med på #skolechat på Twitter. Faktisk er der også forlydende om en aftale mellem EU og USA inden for en overskuelig fremtid. Lad os krydse fingre for, at der snart kommer styr på forholdene omkring børn og unges data, så vi igen kan stille skarpt på den pædagogiske anvendelse af teknologier.

Teknologiforståelse

Teknologiforståelsesfagligheden kan passende tages op i forlængelse af datasikkerhed. It-området er allestedsnærværende, og området er komplekst. Desværre har teknologiforståelsesfagligheden fået en helt særlig plads. Ingen! Tavsheden er larmende. Vi er nødt til at få sat skub på den videre udvikling og implementering af en teknologiforståelsesfaglighed. Der er en masse spændende perspektiver på området, og det er et område, som vil udvikle sig igennem en årrække. Bare ikke hvis det ties ihjel, hvilket for øvrigt er en umulighed, da det er her og der og allevegne.

Vi appellerer til, at undervisningsministeren får åbnet op for den videre færd, og vi håber at blive inviteret til det videre arbejde som foreningen for it-vejledere og teknologilærere i grundskolen. Skal it give mening, så er vi nødt til at komme et spadestik dybere. Det koster, og det er stadig svært at se i sin endelige form, men vi kan ikke være andet bekendt.