Af: Hanne Voldborg Andersen, Formand i Danmarks it- og medievejlederforening
Leder
Der er sket meget siden vores sidste bladudgivelse i december 2022. Vi har fået en ny regering og dermed også en ny undervisningsminister.
En minister, hvis hjerte banker for kloge hænder og anvendelsesorienterede, praksisfaglige færdigheder. Men også en minister, som ved sin tiltrædelse satte debatten om skærme i skolen i et nyt gear. En debat som er vigtig og velkommen, men en debat, som desværre også nemt bliver sort/hvid med teknologifantasterne på den ene banehalvdel og teknologiskeptikerne på den anden. Vi lytter ikke ordentligt til hinanden fra skyttegravene, og får ikke fokus på det reelle problem.
Digitale teknologier kan hjælpe elever med at visualisere og skabe overblik, med at fokusere og navigere, med at læse, skrive og regne, med at kommunikere og samarbejde. De kan øge mulighederne for at differentiere og inkludere og gøre det nemmere at målrette undervisningen til de enkelte børns behov. Men kun, hvis vi vælger at bruge de digitale ressourcer med disse mål for øje.
For de digitale ressourcer kan også sagtens bruges til at skabe ensformig, uendelig og meningsløs undervisning med en malstrøm af ‘læringsaktiviteter’, som serveres til alle fag, alle timer og alle klasser i det samme lidet børnevenlige learning management system.
Dialogen skal ikke handle om skærm/skærm ikke. Den skal handle om, hvordan vi skaber god og relevant undervisning, der engagerer eleverne til at være nysgerrige på verden og giver dem lyst til at lære. Punktum. Men det handler også om at gøre det muligt for lærere at have tid at planlægge, gennemføre og evaluere den gode undervisning. Og at de har kompetencer til at kunne anvende, – og fravælge digitale teknologier, så undervisningen bliver så god som mulig. Vi har også genoptaget debatten om kunstig intelligens, som er i fokus i dette temanummer.
Ressourcer som fx. ChatGPT og Midjourney udfordrer os med hensyn til både forståelse, begrebslighed og fremtidig brug. Hvordan kan vi så præcise svar så hurtigt? Er der tale om intelligens? Kan ressourcerne tænke? Hvilken betydning vil disse statiske modeller få for vores arbejde, vores skoler og vores samfund? Og hvilken betydning vil vi ønske eller tillade dem at have? Vi har mange spændende overvejelser i vente i forhold til at afdække potentialer og udfordringer ved denne næste iteration af digitale teknologier. Vi håber, at nærværende blad kan bidrage til at kvalificere dialogen om dette.
Vi fik sidste år en ny bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, og nu har vi også fået en ny vejledning til denne. Danmarks it- og medievejlederforening har bidraget til udarbejdelsen af begge. Det har været et godt og produktivt samarbejde med mange forskellige parter, og mange dialoger om at forstå, fortolke og udfolde bekendtgørelsens elementer i en skolepraksis. Det bliver spændende at følge den videre udvikling og høre, om vejledningen giver mening for skolerne og understøtter den ønskede udvikling gennem de pædagogiske læringscentre. Danmarks it- og medievejlederforening har også fået en ny formand. Jeg har overtaget stafetten efter Thomas Dreisig Thygesen, som er trådt tilbage for at prøve kræfter i en ny ansættelse. Tusind tak til dig, Thomas, for mange års utrættelig og værdifuld indsats for foreningen – som styrelsesmedlem, næstformand og formand. Du har været allestedsnærværende og arbejdet for at perspektivere og kvalificere udviklingen af en god skole i en digitaliseret samtid. Vi ønsker dig god vind og håber, at du stadig vil bidrage i dialogerne.
Selvom meget er nyt, så er andet, helt som det plejer. Et forår nærmer sig, og det betyder, at vi er klar til at møde vores medlemmer på den årlige konference på Gl. Avernæs, som i 2023 holdes 12.-13. april med det meget aktuelle tema ‘Deltagelsesmuligheder for alle – hvad kan vi med teknologi’. Vi kunne efter få uger melde udsolgt på alle værelser og har i dag kun enkelte ledige billetter tilbage til konferenceprogrammet. Vi glæder os til at se mange af jer der. Forår betyder også generalforsamling, og denne holder vi i forlængelse af konferencen torsdag d. 13. april kl. 15-16. Der er I alle velkomne – enten fysisk eller online. Rigtig godt forår – og læselyst!
Oversigten herunder relaterer til It, Læring og Medier nr. 3 – 45. årgang – 2021: Hvordan færdes du trygt og sikkert nettet? Nogle af ressourcerne uddybes i bladet. Andre supplerer blot bladets indhold. Alle kan anvendes til forskellige målgrupper i folkeskolen.
‘Persondata-hva’-for-noget?’ er et undervisningsmateriale til elever i grundskolen med 3 forløb for hhv. 3.-4., 5.-7. og 8.-9. klasse. Formålet er at styrke den kritiske forståelse hos børn og unge, og hvad de selv kan gøre, når det kommer til deres persondata på nettet.
Undervisningsmateriale til 5., 6. og 7. klasse. Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at identificere og afkode kommerciel kommunikation på sociale medier. Lavet i samarbejde med CLIO og kræver login
Undervisningsforløb som er udarbejdet i samarbejde med elever på mellemtrinnet og indskolingen. Der er fire moduler til hvert trin: Den gode tone, Teknologiforståelse, Den gode stil og Sikkerhed online. Der tilbydes også gratis kurser til lærere
Et projekt, der tilbød gratis workshops for lærere rundt om i landet 2019-2020. Under læringsressourcer findes en omfattende lærervejledning med opgaver til arbejdet med at forstå begreber som omhandler vores og firmaers brug og opsamling af vores data. Til disse opgaver ligger 5 videoer, som kan bruges som oplæg.
På emu.dk i afsnittet IT og teknologi finder du 3 områder: Digital dannelse, Cybersikkerhed og Digital dømmekraft. Indeholder artikler med viden og forslag til hvordan skoleledelser, lærere/pædagoger og elever kan arbejde med opgaven.
Materiale for udskoling og gymnasium. Der er udarbejdet en fysisk bog ‘LIKE’, som er gratis og kan downloades eller bestilles via hjemmesiden. Til grundskolen er udvalgt 4 områder med opgaver, oplæg og lærervejledning. Hver overskrift peger direkte ind i online-udgavens kapitler. Del 1 Mig og mine normer på nettet Del 2 Mig og mine medier Del 3 Mig og min opmærksomhed Del 4 Mig og mine (mis)informationer
Hjælper børn og unge under 18 år samt forældre, pårørende og fagpersoner med at håndtere ubehagelige oplevelser og krænkelser på nettet. Hos SletDet Rådgivningen kan du få hjælp og råd til, hvordan du håndterer situationen og får stoppet de digitale krænkelser.
Sikker Internetdag
Fokus på data og sikkerhed 140 lande deltager – adgang til materialer Foregår op til og i uge 6.
Bliv klogere på, hvordan du sikrer dig selv, din familie og andre i en digital hverdag. Få hjælp til at sikre og beskytte dit digitale liv, når du færdes på nettet, fx når du handler, er på sociale medier eller har brug for at blive klogere på, hvordan du sikrer din computer, telefon og tablet.
Aktuel landsdækkende konkurrence for 4.-10. klasse og på ungdomsuddannelser, som kan bidrage til at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft og give dem bedre forudsætninger for et trygt og forsvarligt onlineliv.
Med ‘Skal vi chatte?’ kan klassen arbejde med den digitale kommunikation. Materialet byder blandt andet på opgaver om kommunikation via chat og beskeder og billeddeling. Kan gennemføres på ca. 7 lektioner
Målrettet elever i 7.-9. klasse og kan gennemføres på ca. 3 lektioner. Aktiviteterne byder på gruppediskussioner, en skriveopgave og et debatindlæg og opfordrer til dialog om digitale fællesskaber.
Covid-19 pandemien satte indgroede vaner ud af spil og motiverede os til at gå nye veje. Skoler, arbejdspladser, kulturoplevelser, samvær med venner og familie blev med et forandret og digitaliseret. Vi kommunikerede på Zoom, Teams, Messenger og Meet. Vi havde gamle hænder, var mutede og gik i breakout sessions.
I løbet af få uger skete et kompetenceudviklingsmæssigt kvantespring, som overraskede selv de mest overoptimistiske proceskonsulenter. Således rig på erfaring har vi brug for at overveje, hvilken rolle teknologien fremadrettet skal spille i skolen.
Danmarks it- og medievejlederforening sætter på Gl. Avernæs konferencen 2022 fokus på den digitalt understøttede undervisning og inviterer lærere, pædagoger, vejledere, ledere, konsulenter, forlag og andre interesserede til at søge svar på disse spørgsmål i konferencen oplæg, workshops og dialoger:
Hvordan påvirker de digitale ressourcer lærernes undervisning og elevernes læring? Opnår vi det, vi ønsker for begge parter?
Kan teknologien udvide skolens mulighedsrum, så vi kan få alle med? Hvordan og hvorhen?
Er der uudnyttede potentialer i de digitale læringsformer, som vi har overset? Eller er der udfordringer, vi ikke har løst?
Kan vi med teknologien i skolen skabe mindre bøvl og mere begejstring?
Som sædvanligt vil der være leverandører til stede på konferencen, som i pauser og programmet vil give deres bud på, hvordan vi kan øge begejstringen i den digitalt understøttede undervisning.
Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Pris
Medlemmer 3.095 kr. Ikke-medlemmer 3.495 kr. Udstillere 5.000 kr. Alle priser er excl. moms.
Tilmelding Tilmelding er bindende og sker via dette link. I tilfælde af forfald kan deltagerne give pladsen til andre, hvis arrangørerne informeres om dette.
Early Bird Ved tilmelding inden 08.01.2022 er der en gratis forfriskning under opholdet
Rabat Ved tilmelding af flere deltagere fra fælles institution deltager disse til medlemspris. Som noget nyt tilbydes ikke-medlemmer et års gratis medlemskab af Danmarks it- og medievejlederforening ved tilmelding til konferencen.
Af Hanne Voldborg Andersen, næstformand Danmarks it- og medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Det burde egentlig ikke være så svært det der med GDPR. Men det er det!
For hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvem har ansvaret for, at lærernes brug af digitale ressourcer lever op til gældende lovgivning?
Billedsiden til denne leder, viser et par eksempler på spørgsmål i fora for undervisere på Facebook, og de giver et godt billede af den tvivl, der er på området. Opslagene er blot tre ud af mange. For spørgsmålene er utallige, og der er ikke umiddelbart nemme svar. Ofte lyder det på autopiloten: Det må man ikke på grund af GDPR.
Med denne udgave af It, medier og læring vil vi sætte spot på et højaktuelt område, der påvirker mange mennesker.
EU-dommen Schremms II har medført usikkerhed om, hvorvidt lærere og elever må anvende deres digitale læringsressourcer og værktøjer. Schremms II handler om overførsel af persondata fra EU til USA, hvor dataeksportøren for hver enkelt overførsel skal sikre, at der opnås en beskyttelse, som er “essentially equivalent” med beskyttelsesniveauet i EU. En beskyttelse der ikke er mulig, som det ser ud lige nu.
Schrems II dommen er nævnt som erhvervslivets Cuba-krise, men udfordrer i den grad også en digitaliseret dansk folkeskole. For hvordan skal kommunerne og skolerne agere, hvis 99 % af de ressourcer de anvender er ulovlige? Og hvem hjælper dem med at vurdere det?
Nogle kommuner fortolker udfordringer restriktivt og lukker ned for digitale ressourcer. Andre fortolker pragmatisk og forsøger at gøre det muligt at arbejde videre med den pædagogiske it-praksis. Men ingen af dem kan være sikre på, at de gør det rette.
Sikkerhed omkring behandling og overførsel af data er uhyre vigtigt. Det kommer vi ikke uden om. Men den pædagogiske praksis i skolen er også vigtig, så hvordan balancerer vi mellem et ønske om at anvende diverse online ressourcer i undervisningen og kravet om at sikre, at ingen får adgang til elevernes data?
Dette blad belyser nogle af de udfordringer kommuner, skoler, lærere og leverandører aktuelt står med på grund af Schrems II afgørelsen. Det beskriver også, hvilke tiltag, der kan gøres for at dække sig ind og foretage de fornødne risikovurderinger på de it-løsninger, der anvendes i skolerne. Men væsentligst af alt vil vi med dette blad appellere til, at ansvarlige aktører sætter sig sammen og tør tale om elefanten i rummet…
Da databeskyttelsesforordningen – eller General Data Protection Regulation/GDPR – trådte i kraft i 2018 landede nye opgaver hos mange af foreningens medlemmer, der pludselig oplevede sig selv som deltids-jurister med ansvar for GDPR. Hvordan håndterer vi mon EU-kontrakter, NSA, manglende datatilsyn i USA, TIA, DB, ARV mm?
Det er en stor opgave og et enormt ansvar, som kræver uddannelse og indsigt at varetage. Gennem dialoger med vores bagland hører vi, at opgaven løses forskelligt i kommunerne. Der udtrykkes knaphed på viden og/eller ressourcer, hvilket fører til at opgaverne ikke løses eller at de løses mangelfuldt. Det dur ikke!
Fra centralt hold har der gennem en årrække været forventning og krav om øget digitalisering af folkeskolen, hvilket betyder, at en stor del af undervisningen i dag centrerer sig omkring digitale løsninger. Fra foreningens perspektiv kunne vi ønske, at der ligeledes fra centralt hold var opbakning og support til kommunernes udfordringer med de afledte opgaver knyttet til GDPR.
Hvis vi skal sikre overholdelse af GDPR skal mange aktører i spil. Nogen må kunne give lærere, skoleledelser og forvaltninger besked om, hvad de kan, skal og må, så der handles på baggrund af fakta og ikke ud fra tilfældighed, frygt eller myter.
Det kan være svært at forstå, hvorfor 98 dataansvarlige kommuner skal kæmpe individuelt med denne opgave. Kunne der ikke frigøres væsentlige ressourcer i kommuner og på skoler og sikres en mere kvalitativ løsning af opgaven, hvis den blev udført centralt for alle 98 kommuner. Kunne UVM og KL i fællesskab tage ansvar for denne opgave for alle kommuner og grundskoler, og hvordan kan dette i så fald gøres? Danmarks- it og medievejlederforening inviterer gerne til dialog om dette.
Vi håber, at de forskellige perspektiver i dette blad kan bidrage til en større forståelse for kommunernes og skolernes udfordringer og lede til en ændring af praksis til det bedre. Hvis I har perspektiver i forhold til GDPR, som vi har overset – eller står med andre udfordringer eller løsninger end de, der er beskrevet i bladets artikler, så vil vi meget gerne høre fra jer.
Droner bliver mere og mere almindelige i hverdagsbilledet. Potentialet er stort, og der dukker hele tiden nye anvendelsesområder op. Forudsigelser om fremtiden siger, at der vil blive 12-15000 jobs i Danmark inden for droneverdenen. Jobs der vil kredse om både anvendelsen af droner og udvikling/produktion af droner.
Vejen dertil kommer ikke af sig selv, og skolen kommer til at spille en stor rolle i forhold til, om Danmark får en afgørende rolle i droneindustrien, og hvad der kommer til at være i tilknytning til denne. Der er oplagte muligheder for at inddrage droner i undervisningen, og deres anvendelse kan fint kombineres med forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.
Billedtekst: Et udpluk af anvendelsesområder for droner
Denne artikel forsøger at give et øjebliksbillede på anvendelsesmuligheder i skolen, og den forsøger endvidere at kaste et blik mod fremtiden. Der er ting, som ligger til højrebenet, men der er også barrierer, der kan modvirke, at droner bliver anvendt med fokus på elevernes læring og mulighederne i et fremadrettet perspektiv.
Hvorfor overhovedet arbejde med droner. Ud over at det ser ud til at blive et ganske fyldigt område i fremtidens samfund, så er der mange områder, der er oplagte at tage fat på.
Der er emner i tilknytning til droner, som rammer bredt. Det er etik, regler samt det at evne at flyve en drone. Disse emner skal tænkes ind i alle faglige sammenhænge, og uanset hvor droner anvendes i skolesammenhæng.
Regler er en sag for sig, men det er yderst væsentligt at sætte sig ind i dem. Både af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager. Reglerne findes på http://droneregler.dk. Kort fortalt skal droner registreres ved myndighederne og have deres egne ”nummerplader”, piloten skal have et dronebevis, og alle droner skal være forsikret. Altså som vi kender det i forhold til biler. Det kan virke lidt som overkill, men droner kan være endda meget farlige. Regler er vigtige, men de må ikke blive til barrierer i forhold til udviklingen. I skoleregi må der på sigt ses på andre regler, så vi ikke bremser for udviklingen. I øjeblikket er det ikke til at få hul igennem til myndighederne for at se på særforhold for skoler, men der arbejdes videre på det, og det skal lykkes. Indtil da er dronearbejdet noget, der foregår i et lokale med tydelig mærkning om, at der ikke er offentlig adgang, og det skal holdes til de små droner som fx Parrot Travis.
Eksempler på emner i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.
(Må gerne illustreres i bobleform eller lignende)
Dansk
kortfilm
reklamefilm
musikvideoer
Matematik
Forståelse af koordinatsystem, vinkler, afstande etc.
Kortforståelse, GPS, planlægning af ruter ud fra kortlæsning
Programmering
Naturfag
Udforskning af fauna
Bygning af egne droner (kredsløb, materialer, aerodynamik etc.) – BUILD – CRASH – REPEAT
Håndværk og design
3D print til bygning af egne droner
Konstruere materiale/forhindringer til baner til flyvning
Samfundsfag
Etik: Privatliv, Krigsførelse, overvågning
Sikkerhed
Idræt
FPV-droner (First Person View)
Innovation og entreprenørskab
Problemorienteret arbejde med løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder inden for droneverdenen
Der findes et utal af anvendelsesområder, og ligeledes findes der et utal af forskellige typer af droner. Mini-droner, FPV-droner (First Person View), store droner, flylignende droner og sikkert mange andre.
Billedtekst: Et lille udpluk af droner – Yuneec Typhoon H og Parrot Travis
Det er lykkedes at lave en drone-ressourcekanal i samspil med SkoleTube, hvor der med tiden skal samles relevante ressourcer. Det kan være i forhold til filmoptagelser, konstruktion, regler, undervisningsforløb og meget andet. Et eksempel på materiale er optagelser fra Vesterhavet, som kan benyttes frit af alle. Fx til filmproduktion eller i naturfag. Materialet findes via linket http://skoletubeguide.dk/droner/
Billedtekst: Optagelser med drone ved Vesterhavet. Fra SkoleTube
Fremtiden kommer til at vise mange nye anvendelsesområder for droner. Det kan være pakkeudbringning, men der vil også komme helt andre muligheder. Hvad sker der, når batteritiden forlænges, eller når droner arbejder i flok? Fremtiden skal også vise en vej fra folkeskole over ungdomsuddannelser til universiteter, der sikrer en progression i uddannelsesverdenen, som gør Danmark til en vigtig faktor, når det kommer til droner.
Via linket http://kortlink.dk/p5qe findes en Sway, som viser forskelligt indhold om droner i form af tekst, billeder og video.
Er du klar til at gå i gang med droner? Du kan roligt finde dine Ray Ban frem og tage fat om styrepinden. Eleverne elsker det, og det vil du garanteret også gøre. God tur og nyd det i både de lave og høje luftlag.
