Culture eats data for breakfast

Culture eats data for breakfast

Af forlagsredaktør Elisa Nadire Caeli og forlagschef Peter Andersen, Dafolo A/S

Skal det fulde potentiale i datainformeret læring udfoldes, handler det ikke alene om de konkrete it-ressourcer, men lige så meget om at skabe en kultur, hvor data afmystificeres, gøres konkret og kobles til hverdagen i klasseværelset. Måske handler det lige så meget om kultur som om teknologi? Måske handler det mere om Small Data end Big Data?

Teknologibegejstringen er stor, og teknologien tager hver dag syvmileskridt. Vi strør om os med begreber som eksempelvis Big Data og Learning Analytics. Nogle gange kan man i forlængelse heraf undre sig over, hvorfor skoleudviklingen ikke går stærkere, når den teknologiske udvikling nu går så stærkt?

Spørgsmålet kan sammenlignes med, hvorfor det tager måske i hvert fald 5-10 år, inden en skolereform sådan for alvor kan ses i praksis, hvis den da overhovedet kan det. Spørgsmålet er nemlig ifølge den amerikanske forsker i uddannelsesreformer og teknologier Larry Cuban ikke så meget, hvad reformer gør ved skolen – eller hvad teknologien gør ved skolen – men hvad skolen og dens kultur gør ved reformer, og hvad skolen og dens kultur gør ved teknologien (1990, 2003).

(mere…)

Flyvende læring

Flyvende læring

Droner bliver mere og mere almindelige i hverdagsbilledet. Potentialet er stort, og der dukker hele tiden nye anvendelsesområder op. Forudsigelser om fremtiden siger, at der vil blive 12-15000 jobs i Danmark inden for droneverdenen. Jobs der vil kredse om både anvendelsen af droner og udvikling/produktion af droner.

Vejen dertil kommer ikke af sig selv, og skolen kommer til at spille en stor rolle i forhold til, om Danmark får en afgørende rolle i droneindustrien, og hvad der kommer til at være i tilknytning til denne. Der er oplagte muligheder for at inddrage droner i undervisningen, og deres anvendelse kan fint kombineres med forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.

Anvendelsesområder

Billedtekst: Et udpluk af anvendelsesområder for droner

Denne artikel forsøger at give et øjebliksbillede på anvendelsesmuligheder i skolen, og den forsøger endvidere at kaste et blik mod fremtiden. Der er ting, som ligger til højrebenet, men der er også barrierer, der kan modvirke, at droner bliver anvendt med fokus på elevernes læring og mulighederne i et fremadrettet perspektiv.

Hvorfor overhovedet arbejde med droner. Ud over at det ser ud til at blive et ganske fyldigt område i fremtidens samfund, så er der mange områder, der er oplagte at tage fat på.

Der er emner i tilknytning til droner, som rammer bredt. Det er etik, regler samt det at evne at flyve en drone. Disse emner skal tænkes ind i alle faglige sammenhænge, og uanset hvor droner anvendes i skolesammenhæng.

Regler er en sag for sig, men det er yderst væsentligt at sætte sig ind i dem. Både af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager. Reglerne findes på http://droneregler.dk. Kort fortalt skal droner registreres ved myndighederne og have deres egne ”nummerplader”, piloten skal have et dronebevis, og alle droner skal være forsikret. Altså som vi kender det i forhold til biler. Det kan virke lidt som overkill, men droner kan være endda meget farlige. Regler er vigtige, men de må ikke blive til barrierer i forhold til udviklingen. I skoleregi må der på sigt ses på andre regler, så vi ikke bremser for udviklingen. I øjeblikket er det ikke til at få hul igennem til myndighederne for at se på særforhold for skoler, men der arbejdes videre på det, og det skal lykkes. Indtil da er dronearbejdet noget, der foregår i et lokale med tydelig mærkning om, at der ikke er offentlig adgang, og det skal holdes til de små droner som fx Parrot Travis.

Eksempler på emner i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.

(Må gerne illustreres i bobleform eller lignende)

Dansk

  • kortfilm
  • reklamefilm
  • musikvideoer

Matematik

  • Forståelse af koordinatsystem, vinkler, afstande etc.
  • Kortforståelse, GPS, planlægning af ruter ud fra kortlæsning
  • Programmering

Naturfag

  • Udforskning af fauna
  • Bygning af egne droner (kredsløb, materialer, aerodynamik etc.) – BUILD – CRASH – REPEAT

Håndværk og design

  • 3D print til bygning af egne droner
  • Konstruere materiale/forhindringer til baner til flyvning

Samfundsfag

  • Etik: Privatliv, Krigsførelse, overvågning
  • Sikkerhed

Idræt

  • FPV-droner (First Person View)

Innovation og entreprenørskab

  • Problemorienteret arbejde med løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder inden for droneverdenen

Der findes et utal af anvendelsesområder, og ligeledes findes der et utal af forskellige typer af droner. Mini-droner, FPV-droner (First Person View), store droner, flylignende droner og sikkert mange andre.

Dronetyper

Billedtekst: Et lille udpluk af droner – Yuneec Typhoon H og Parrot Travis

Det er lykkedes at lave en drone-ressourcekanal i samspil med SkoleTube, hvor der med tiden skal samles relevante ressourcer. Det kan være i forhold til filmoptagelser, konstruktion, regler, undervisningsforløb og meget andet. Et eksempel på materiale er optagelser fra Vesterhavet, som kan benyttes frit af alle. Fx til filmproduktion eller i naturfag. Materialet findes via linket http://skoletubeguide.dk/droner/

Billede SkoleTube

Billedtekst: Optagelser med drone ved Vesterhavet. Fra SkoleTube

Fremtiden kommer til at vise mange nye anvendelsesområder for droner. Det kan være pakkeudbringning, men der vil også komme helt andre muligheder. Hvad sker der, når batteritiden forlænges, eller når droner arbejder i flok? Fremtiden skal også vise en vej fra folkeskole over ungdomsuddannelser til universiteter, der sikrer en progression i uddannelsesverdenen, som gør Danmark til en vigtig faktor, når det kommer til droner.

QR-droner

Via linket http://kortlink.dk/p5qe findes en Sway, som viser forskelligt indhold om droner i form af tekst, billeder og video.

Er du klar til at gå i gang med droner? Du kan roligt finde dine Ray Ban frem og tage fat om styrepinden. Eleverne elsker det, og det vil du garanteret også gøre. God tur og nyd det i både de lave og høje luftlag.

Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen

Hvad mener vi egentlig med begrebet Computational thinking?

Hvad mener vi egentlig med begrebet Computational thinking?

Danmarks Vækstråd udgav start december 2016 ’Rapport om kvalificeret arbejdskraft’1. Heri finder vi en række anbefalinger til, hvordan danske virksomheder på både kort og lang sigt kan sikres adgang til medarbejdere med de nødvendige stærke digitale kompetencer. Ud af det samlede anbefalingskatalog har rådet udvalgt fem anbefalinger, som de mener bør implementeres hurtigst muligt for at imødekomme den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i dansk erhvervsliv, hvor det tredje punkt omhandler fremtidssikring af vores uddannelser:

Computational Thinking“ gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb. Det er afgørende, at det rette digitale og analytiske videnskniveau også sikres blandt undervisere i uddannelsessystemet.(ibid. side 6)

Men hvad betyder Computational Thinking – og hvordan kan denne tænkning implementeres bredt i uddannelsessektoren og således blive en mere almen kompetence i befolkningen?

Computational thinking er et begreb for problemløsning. Det er en særlig tænkning, der gør os i stand til at forstå et komplekst problem og udvikle mulige løsninger. Løsninger, som kan præsenteres på en måde, som et menneske, en computer eller begge kan forstå. Men computational thinking kan beskrives ud fra en meget snæver eller en meget bred forståelse.

I den snævre forståelse indeholder computational thinking fire nøglebegreber:

  1. Dekomposition – som betyder at kunne bryde et komplekst problem eller system ned i mindre, håndterbare dele
  2. Mønstergenkendelse – som henviser til at kigge efter noget ensartet rundt om og i et problem
  3. Abstraktion – som betyder at kunne rette sit fokus på de vigtige informationer og ignorere irrelevante detaljer
  4. Algoritmer – som henviser til at kunne udvikle trinvise løsninger på et problem – eller udarbejder regler som skal følges for at løse et problem

Computational Thinking

De fire hjørnesten er lige vigtige. De kan forstås som ben i en taburet. Hvis det ene mangler, så vil taburetten vælte. Computational thinking betyder at beherske disse fire teknikker.

Computational Thinking er dermed ikke det samme som programmering. Det er heller ikke et begreb for at tænke som en computer, for en computer kan ikke tænke. Den gør kun det, programmet siger, den skal gøre. Men computational thinking kan gøre os i stand til at vide, hvad vi skal sige til computeren for at få den til at udføre en bestemt handling. Men de kompetencer, der ligger bag begrebet computational thinking vil også kunne bruges i et væld af andre problemløsningssituationer, som slet ikke handler om computere. At være i stand til at gøre et komplekst problem mere simpelt, så vi kan nemmere kan forstå

I en bredere forståelse af Computational Thinking, udvides konceptet til både at indeholde en række begreber og tilgange. De fire nøglebegreber suppleres med

  1. Logik – som henviser til at kunne forudsige og analysere givne handlinger
  2. Evaluering – i forståelsen at kunne vurdere og bedømme

Herudover tilføjes yderligere en beskrivelse af hvilke tilgange en ”Computational Thinker” har til arbejdsprocessen, som kan beskrives som en vedholdende aktivitet, hvor der eksperimenteres og leges for at skabe noget i samarbejde med andre og der i denne samskabelsesproces foregår løbende forbedringer og fejlretninger på baggrund af de erfaringer, der gøres.

Computational Thinking 3

En endnu bredere forståelse af Computational Thinking burde indeholde æstetiske og etiske krav i forhold til de løsninger, der arbejdes med i relation til et givent problem.

Hvis vi skal integrere computational thinking som fag eller som en del af den almene dannelse er det vigtigt, at vi får diskuteret, hvordan vi forstår begrebet. Danmarks it- og medievejlederforening ønsker at vi tænker bredt og ikke blot sætter lighedstegn mellem computational thinking og kodning. De kompetencer, der efterspørges af Danmarks Vækstråd og mange andre, kan ikke opnås ved simple kogebogskodningsopgaver. Det er kompetencer, der både rummer de legende, eksperimenterende og innovative tilgange og de æstetiske og etiske overvejelser. Vi vil derfor appellere til, at udvikling af et nyt fagområde til folkeskolen er forankret i de kreative/musiske fag som et rum for eksperimenterende digitalt design og ikke som et videns-/færdighedsfag med faste løsninger og facitlister.

Af Hanne Voldborg Andersen, Styrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening

Kilder:

http://www.bbc.co.uk/education/guides/zp92mp3/revision/1

http://barefootcas.org.uk/barefoot-primary-computing-resources/concepts/computational-thinking/

 

Konsulentkonference – konsulent i en udfordringstid

Konsulentkonference – konsulent i en udfordringstid

At vi har mål for det vi laver i skolen er ikke nyt, det ved de fleste. At der nu er flere tusinde faglige fælles mål, det ved lige så mange. Men at der på tværs af og indlejret i de faglige mål ligger andre mål for ikkefaglige kompetencer, dét får ikke alle øje på. I denne konference vil vi gerne inspirere til målstyring på tværs og hen over de faglige mål. Hvem tager ansvar eller initiativ til arbejdet med de kompetencer, som beskrives i vejledningen om it og medier og i den om innovation.

Tid og sted:
Torsdag d. 29.9.16 – fredag d. 30.9.16
Hotel Trinity Fredericia
Pris: 3450,-
Målgruppe: Skolekonsulenter

Tilmelding: https://docs.google.com/forms/d/1HiVlgDrWmMqkQDAT2PRZvO3ZsEHKfT-QrMG8Gli-dnc/viewform

Torsdag d.29.9.2016

Torsdag d.29.9.2016

9.30 Ankomst og morgenkaffe
10.00 Velkomst og en tur på nyhedsbørsen
10.30 Uden mål og med!

Keld Skovmand, cand.phil i religionsvidenskab, religionspædagogisk videreuddannelse ved University of Warwick, forsker ved Forskning & Udvikling ved UC Lillebælt:

Læringsmålstyret undervisning findes kun ét sted i verden, nemlig Danmark, og det er heller ikke afprøvet i andre lande. Sådan provokerede Keld Skovmand i “Folkeskolen” i marts i år.

Fejllæser vi Hattie? Og hvad betyder det, hvis vi gør?

11.30 Deirdre Butler introduktion – udfordringer med mål som formål i stedet for Dilemmaet mellem styrende videns- og færdighedsmål og ønsket om innovative, kreative og kompetente elever og samfundsborgere – John Klesner faciliterer
12.30 Frokost
13.30 Er 3D print innovativt?

Mads Ostermann, Morten Vontilius Holten-Andersen, lærere og konsulenter i København

BUF-X, Københavns kommunes maker space.

For at blive klogere på innovation og digital fabrikation, for at hjælpe skolerne med selv at finde vej, for at understøtte kompetenceudvikling af eleven som producent….. Der var mange grunde til at starte BUF-X. Et af resultaterne er en innovativ metode, som eleverne let tilegner sig og som kan bruges i mange andre problemløsningssituationer… Efter et oplæg skal metoden afprøves i en workshop, som kan inspirere egen praksis for de fleste.

15.00 Flydende kaffepause
15.30 Workshop fortsat
16.30 Børnelivets klaviatur

Niels Jægerum, lærer, cand mag i dansk og psykologi, proceskonsulent i organisationsudvikling og konflikthåndtering ansat ved Professionshøjskolen University College i Nordjylland:

17.30 Afrunding af dagen – walk & talk til stranden
18.00 Indkvartering
19.00 Middag

Fredag d.30.9.2016

9.00 Innovative elever

Lilian Rohde er lektor ved læreruddannelsen UCC med erfaring inden for grund-, efter- og videreuddannelse samt udviklingsprojekter både nationalt og internationalt. Koordinator for Center for Innovation ved UCC og medforfatter til blandt andet Klædt på til verden – en håndbog til undervisere om interkulturel kompetence og Portfolio – engelsk materialer til 4. klasse.

10.15 Kaffepause
10.45 Hvad vil vi med vores PLC?

Rikke Egeberg, pædagogisk konsulent Køge
Efter at have hørt mette Milling på denne konference for et par år siden, iværksatte Køge kommune et inklusionsprojekt med fokus på de fysiske læringsmiljøets betydning for den måde børn møder og tilgår læring på.

Rikke deler erfaringerne fra Køge med os.

11.15 Virtual Reality –

Simon Lajboschitz

»Rigtig mange store techvirksomheder har spændt selerne for at få virtual reality til at lykkes, og jeg tror på, at det bliver den næste store platform efter smartphonen. Den udvikling vil vi gerne være med at sætte skub i i Danmark«, siger Lajboschitz

Hvad kan det i undervisningen?

Lad os prøve det!!! Firmaet Khora byder ind med perspektiver fra deres produktkatalog. Se:

http://www.khora-vr.com/

12.00 Frokost
13.00 “Her er stolen, du ikke kan sidde stille på”

Oplæg om iMo-Learn ved SIS

Kast med din stol – et projekt om Innovative skolemøbler udviklet sammen med elever, forskere, producenter og en kommune.

13.30 Hvis læreren er en avatar

Tom Rasmussen

Design af læring i virtuelle miljøer.

14.00 “Why do we fall, Bruce? So we can learn to pick ourselves up.” (Batman)

Jonas Nørgaard Teacher 2020 –

14.45 Afrunding og tak for i dag

Konferencen arrangeres af Danmarks it- og medievejlederforening og Pædagogisk Læringscenter Forening