Flyvende læring

af Hanne Voldborg | jan 21, 2017 | Ikke kategoriseret

Droner bliver mere og mere almindelige i hverdagsbilledet. Potentialet er stort, og der dukker hele tiden nye anvendelsesområder op. Forudsigelser om fremtiden siger, at der vil blive 12-15000 jobs i Danmark inden for droneverdenen. Jobs der vil kredse om både anvendelsen af droner og udvikling/produktion af droner.

Vejen dertil kommer ikke af sig selv, og skolen kommer til at spille en stor rolle i forhold til, om Danmark får en afgørende rolle i droneindustrien, og hvad der kommer til at være i tilknytning til denne. Der er oplagte muligheder for at inddrage droner i undervisningen, og deres anvendelse kan fint kombineres med forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.

Billedtekst: Et udpluk af anvendelsesområder for droner

Denne artikel forsøger at give et øjebliksbillede på anvendelsesmuligheder i skolen, og den forsøger endvidere at kaste et blik mod fremtiden. Der er ting, som ligger til højrebenet, men der er også barrierer, der kan modvirke, at droner bliver anvendt med fokus på elevernes læring og mulighederne i et fremadrettet perspektiv.

Hvorfor overhovedet arbejde med droner. Ud over at det ser ud til at blive et ganske fyldigt område i fremtidens samfund, så er der mange områder, der er oplagte at tage fat på.

Der er emner i tilknytning til droner, som rammer bredt. Det er etik, regler samt det at evne at flyve en drone. Disse emner skal tænkes ind i alle faglige sammenhænge, og uanset hvor droner anvendes i skolesammenhæng.

Regler er en sag for sig, men det er yderst væsentligt at sætte sig ind i dem. Både af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager. Reglerne findes på http://droneregler.dk. Kort fortalt skal droner registreres ved myndighederne og have deres egne ”nummerplader”, piloten skal have et dronebevis, og alle droner skal være forsikret. Altså som vi kender det i forhold til biler. Det kan virke lidt som overkill, men droner kan være endda meget farlige. Regler er vigtige, men de må ikke blive til barrierer i forhold til udviklingen. I skoleregi må der på sigt ses på andre regler, så vi ikke bremser for udviklingen. I øjeblikket er det ikke til at få hul igennem til myndighederne for at se på særforhold for skoler, men der arbejdes videre på det, og det skal lykkes. Indtil da er dronearbejdet noget, der foregår i et lokale med tydelig mærkning om, at der ikke er offentlig adgang, og det skal holdes til de små droner som fx Parrot Travis.

Eksempler på emner i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge.

(Må gerne illustreres i bobleform eller lignende)

Dansk

• kortfilm
• reklamefilm
• musikvideoer

Matematik

• Forståelse af koordinatsystem, vinkler, afstande etc.
• Kortforståelse, GPS, planlægning af ruter ud fra kortlæsning
• Programmering

Naturfag

• Udforskning af fauna
• Bygning af egne droner (kredsløb, materialer, aerodynamik etc.) – BUILD – CRASH – REPEAT

Håndværk og design

• 3D print til bygning af egne droner
• Konstruere materiale/forhindringer til baner til flyvning

Samfundsfag

• Etik: Privatliv, Krigsførelse, overvågning
• Sikkerhed

Idræt

• FPV-droner (First Person View)

Innovation og entreprenørskab

• Problemorienteret arbejde med løsninger på nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder inden for droneverdenen

Der findes et utal af anvendelsesområder, og ligeledes findes der et utal af forskellige typer af droner. Mini-droner, FPV-droner (First Person View), store droner, flylignende droner og sikkert mange andre.

Billedtekst: Et lille udpluk af droner – Yuneec Typhoon H og Parrot Travis

Det er lykkedes at lave en drone-ressourcekanal i samspil med SkoleTube, hvor der med tiden skal samles relevante ressourcer. Det kan være i forhold til filmoptagelser, konstruktion, regler, undervisningsforløb og meget andet. Et eksempel på materiale er optagelser fra Vesterhavet, som kan benyttes frit af alle. Fx til filmproduktion eller i naturfag. Materialet findes via linket http://skoletubeguide.dk/droner/

Billedtekst: Optagelser med drone ved Vesterhavet. Fra SkoleTube

Fremtiden kommer til at vise mange nye anvendelsesområder for droner. Det kan være pakkeudbringning, men der vil også komme helt andre muligheder. Hvad sker der, når batteritiden forlænges, eller når droner arbejder i flok? Fremtiden skal også vise en vej fra folkeskole over ungdomsuddannelser til universiteter, der sikrer en progression i uddannelsesverdenen, som gør Danmark til en vigtig faktor, når det kommer til droner.

Via linket http://kortlink.dk/p5qe findes en Sway, som viser forskelligt indhold om droner i form af tekst, billeder og video.

Er du klar til at gå i gang med droner? Du kan roligt finde dine Ray Ban frem og tage fat om styrepinden. Eleverne elsker det, og det vil du garanteret også gøre. God tur og nyd det i både de lave og høje luftlag.

Af styrelsesmedlem Thomas Dreisig Thygesen

Hvad mener vi egentlig med begrebet Computational thinking?

af Hanne Voldborg | jan 14, 2017 | Ikke kategoriseret

Danmarks Vækstråd udgav start december 2016 ’Rapport om kvalificeret arbejdskraft’1. Heri finder vi en række anbefalinger til, hvordan danske virksomheder på både kort og lang sigt kan sikres adgang til medarbejdere med de nødvendige stærke digitale kompetencer. Ud af det samlede anbefalingskatalog har rådet udvalgt fem anbefalinger, som de mener bør implementeres hurtigst muligt for at imødekomme den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i dansk erhvervsliv, hvor det tredje punkt omhandler fremtidssikring af vores uddannelser:

„Computational Thinking“ gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb. Det er afgørende, at det rette digitale og analytiske videnskniveau også sikres blandt undervisere i uddannelsessystemet.” (ibid. side 6)

Men hvad betyder Computational Thinking – og hvordan kan denne tænkning implementeres bredt i uddannelsessektoren og således blive en mere almen kompetence i befolkningen?

Computational thinking er et begreb for problemløsning. Det er en særlig tænkning, der gør os i stand til at forstå et komplekst problem og udvikle mulige løsninger. Løsninger, som kan præsenteres på en måde, som et menneske, en computer eller begge kan forstå. Men computational thinking kan beskrives ud fra en meget snæver eller en meget bred forståelse.

I den snævre forståelse indeholder computational thinking fire nøglebegreber:

1. Dekomposition – som betyder at kunne bryde et komplekst problem eller system ned i mindre, håndterbare dele
2. Mønstergenkendelse – som henviser til at kigge efter noget ensartet rundt om og i et problem
3. Abstraktion – som betyder at kunne rette sit fokus på de vigtige informationer og ignorere irrelevante detaljer
4. Algoritmer – som henviser til at kunne udvikle trinvise løsninger på et problem – eller udarbejder regler som skal følges for at løse et problem

De fire hjørnesten er lige vigtige. De kan forstås som ben i en taburet. Hvis det ene mangler, så vil taburetten vælte. Computational thinking betyder at beherske disse fire teknikker.

Computational Thinking er dermed ikke det samme som programmering. Det er heller ikke et begreb for at tænke som en computer, for en computer kan ikke tænke. Den gør kun det, programmet siger, den skal gøre. Men computational thinking kan gøre os i stand til at vide, hvad vi skal sige til computeren for at få den til at udføre en bestemt handling. Men de kompetencer, der ligger bag begrebet computational thinking vil også kunne bruges i et væld af andre problemløsningssituationer, som slet ikke handler om computere. At være i stand til at gøre et komplekst problem mere simpelt, så vi kan nemmere kan forstå

I en bredere forståelse af Computational Thinking, udvides konceptet til både at indeholde en række begreber og tilgange. De fire nøglebegreber suppleres med

1. Logik – som henviser til at kunne forudsige og analysere givne handlinger
2. Evaluering – i forståelsen at kunne vurdere og bedømme

Herudover tilføjes yderligere en beskrivelse af hvilke tilgange en ”Computational Thinker” har til arbejdsprocessen, som kan beskrives som en vedholdende aktivitet, hvor der eksperimenteres og leges for at skabe noget i samarbejde med andre og der i denne samskabelsesproces foregår løbende forbedringer og fejlretninger på baggrund af de erfaringer, der gøres.

En endnu bredere forståelse af Computational Thinking burde indeholde æstetiske og etiske krav i forhold til de løsninger, der arbejdes med i relation til et givent problem.

Hvis vi skal integrere computational thinking som fag eller som en del af den almene dannelse er det vigtigt, at vi får diskuteret, hvordan vi forstår begrebet. Danmarks it- og medievejlederforening ønsker at vi tænker bredt og ikke blot sætter lighedstegn mellem computational thinking og kodning. De kompetencer, der efterspørges af Danmarks Vækstråd og mange andre, kan ikke opnås ved simple kogebogskodningsopgaver. Det er kompetencer, der både rummer de legende, eksperimenterende og innovative tilgange og de æstetiske og etiske overvejelser. Vi vil derfor appellere til, at udvikling af et nyt fagområde til folkeskolen er forankret i de kreative/musiske fag som et rum for eksperimenterende digitalt design og ikke som et videns-/færdighedsfag med faste løsninger og facitlister.

Af Hanne Voldborg Andersen, Styrelsesmedlem i Danmarks it- og medievejlederforening

Kilder:

http://www.bbc.co.uk/education/guides/zp92mp3/revision/1

http://barefootcas.org.uk/barefoot-primary-computing-resources/concepts/computational-thinking/