Vind en billet til Gl. Avernæs

Vind en billet til Gl. Avernæs Konferencen 2025!

Spørgeskema om foreningens kommunikation

Deltag her: https://kortlink.dk/ditvej/2qeeh

 Er tiden løbet fra et fysisk blad? Eller er netop bladet en afgørende faktor for dig som medlem? Har du af ønsker til, hvordan vi fremover bedst kan kommunikere og udgive relevante og spændende artikler inden for vores fagfelt.

Hjælp os i Danmarks it- og medievejlederforening med at få mest muligt ud af vores kommunikation til medlemmer og andre interesserede. Vi har lavet et kort spørgeskema, og vi har så meget brug for dit svar og input!

Som et led i samarbejdet udlodder vi en ekstraordinær flot præmie. Nemlig et gavekort på en billet til deltagelse på Gl. Avernæs Konferencen d. 24. og 25. marts 2025. Det tager kun 5 minutter! Sidste svarfrist d. 1. september 2024!

Deltag her: https://kortlink.dk/ditvej/2qeeh

Sæt din og min by i bevægelse

Sæt din og min by i bevægelse

Af Rikke Elisa Falkenberg, Leg med IT

Alle 6. og 7. klasser har lige nu mulighed for at tilmelde sig og deltage i en spændende opfinderkonkurrence hos Fonden for Entreprenørskab.
Projekt Edison 2024 venter på den anden side af sommerferien, og I er inviteret med til deltagelse i den gratis opfinderkonkurrence, hvor mere end 12.000 elever forventes at udforske deres kreativitet, innovation og entreprenørskab under temaet ”Din og min by i bevægelse”. Med projektets tre undertemaer grøn omstilling, forsyning og infrastruktur og kultur og Edisons fleksible setup kan alle fag sættes i spil og lokale initiativer integreres, når eleverne skal finde løsninger på virkelighedsnære problemstillinger.

Læs artiklen i sin helhed her: 08-Sæt din by i bevægelse-ITogUV_2_2024

Vi arbejder for ditvej og dig!

Vi arbejder for ditvej og dig!

Vi arbejder for din forening og dig!

Har du spørgsmål til styrelsen i Danmarks it- og medievejlederforening? Kommentarer? Eller forslag?

Så kan du række ud til medlemmerne i den nye styrelse, som netop har konstitueret sig efter generalforsamling 2024. Vi har stillet
disse spørgsmål til medlemmer af foreningens styrelse.
Vi har sagt farvel til Anna Holmbæck, som en i lang årrække har ydet en stor indsats i foreningens arbejde med konferencer, møder, temadage, udgivelser og som næstformand. Tusind tak for det! Vi har også taget i mod et nyt medlem, som nu vil fortsætte dette arbejde. Velkommen til, Sandra Rygaard Carstensen.

Hanne Voldborg Andersen modtog på generalforsamlingen genvalg som formand for foreningen. Daniel Kastberg er ny næstformand
og Henrik Jakobsen fortsætter som kasserer. Men alle styrelsesmedlemmer og suppleanter eltager og bidrager ligeværdigt i foreningens
arbejde. Så hvis du vil i kontakt med os, er vi ikke længere væk end en mail. Fang os endelig – og læs herunder, hvad vi hver især arbejder med og er optagede af.
For at lære styrelsen bedre at kende, har vi stillet nogle sprøgsmål:

Læs om de de enkelte styrelsesmedlemmer her: 05-Vi arbejder for dit vej

Leder 2024-2

Googlesagen – Præcedens eller lappeløsning

Af Daniel Kansberg, Næstformand i Danmarks IT- og medievejlederforening

Googlesagen, som har fyldt en del i forvaltninger og folkeskoler i de 53 danske Googlekommuner ser nu endelig ud til at nå en, i hvert fald foreløbig, løsning. Den 31. maj kunne KL meddele, at de 53 kommuner, der har været berørt af Datatilsynets påbud, kan forvente normal drift fra 1. august. Google har indvilliget i at stoppe brugen af de data, de ikke må indsamle, og nye kontrakter er på vej. Selvom vi nu ser en ende på denne lange og komplekse sag, er det fortsat vigtigt at forstå de betydelige udfordringer og frustrationer, der har præget processen – særligt for lærerne i folkeskolerne.

En tung og langvarig proces

Med Datatilsynets afgørelse i januar 2024, hvor det blev fastslået, at kommunerne ikke havde hjemmel til at videregive personoplysninger til Google til alle de formål, som det blev gjort, kom der en udløbsdato på, hvornår processen for Google og KL skulle nå sin afslutning; der kom simpelthen et påbud om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne. 

Denne afgørelse sendte chokbølger gennem de berørte kommuner, som samtidig stod i en form for afmagt. Siden Googlesagens begyndelse og særligt påbuddet, der ramte Helsingør Kommune har det været tydeligt, at kommunerne ikke alene kunne flytte de store sten i denne proces, hvorfor KL også har gjort sig tilgængelige og centrale i forhandlingerne mellem Google, Datatilsynet, Kombit og kommunerne. Så på den ene side har kommunerne været støttet rigtig godt af KL, men uden at kunne bidrage en masse selv. Som konsulent har man kunne håbe og tro på, at det nok skulle nå en lykkelig slutning, men vi har reelt ikke kunnet være sikre. Den usikkerhed har ikke blot fyldt på de mørke kommunekontorer rundt om i Danmark, men mange lærere stod pludselig også med usikkerheden om, hvilke digitale værktøjer – hvis nogen overhovedet – de ville have til rådighed efter sommerferien.

Denne usikkerhed har været en stor belastning for lærerne. De har måttet forberede sig på muligheden for at skulle opgive brugen af Chromebooks og Google Workspace, som er blevet en integreret del af undervisningen. Alternativer skulle overvejes, og det har krævet tid og ressourcer, som kunne være brugt bedre på direkte undervisning og støtte til eleverne.

Lærerne har stået i frontlinjen gennem hele denne proces. De har måttet håndtere den daglige undervisning samtidig med at de skulle planlægge for en usikker fremtid. Heldigvis har mange holdt håbet ved lige og afventet kommunernes eventuelle Plan B, som jo også har været rullet ud mange steder. 

Det står dog ikke til diskussion, at usikkerheden har skabt stor frustration og lagt et pres på de mange lærere, som ikke vidste, hvilke værktøjer de ville have til rådighed, når skolerne åbnede igen efter sommerferien.

Positiv bivirkning af udfordringerne

Sådan en proces er dog ikke kun negativ, for trods de mange udfordringer har der været nogle positive sideeffekter af denne proces. Kravet til Google om at revurdere og kortlægge deres datahåndtering har ført til en markant øget transparens og et skærpet fokus på databeskyttelse. Dette er en vigtig udvikling, som også bør inspirere andre store teknologileverandører som Microsoft og Apple til at gøre det samme.

Denne proces har også skabt en øget bevidsthed om nødvendigheden af klare og gennemskuelige kontrakter mellem teknologileverandører og offentlige institutioner. Når alle parter har en klar forståelse af, hvordan data behandles, kan vi forhåbentlig undgå lignende situationer i fremtiden.

En foreløbig løsning eller det fremtidige perspektiv

Selvom der nu er fundet en foreløbig løsning, hvor Google afstår fra at bruge de data, de ikke må indsamle, er det vigtigt at huske på, at dette kun er første skridt. Der kan stadig være behov for, at regeringen og Folketinget arbejder på at sikre et klart retsgrundlag for fremtidige lignende situationer. Dette vil skabe en mere stabil og forudsigelig ramme for brugen af digitale værktøjer i folkeskolerne, men i den grad også for andre offentlige institutioner.

Regeringen har anerkendt problemets omfang og lovet en respons på dette inden 1. juli. Det er svært at sige, hvad det kan føre til – og måske også hvad det skal føre til. For vi skal også forholde os til dilemmaet, om det er rimeligt at give frit spil på data. Processen med Google har jo vist, at det kan være sundt at få kigget på dataflows, så måske bør dét være konklusionen på det. Hvis det bliver tilfældet, er der i hvert fald ingen tvivl om, at Microsoft og Apple som det første bør lægge sig gevaldigt i selen, ligesom de kommuner der benytter Microsoft eller Apple skal øge presset på deres leverandører. 

Det omfatter naturligvis ikke kun folkeskolerne, men også andre velfærdsområder, hvor digitale værktøjer er afgørende. Det er altså afgørende, at vi lærer af denne proces, selvom vi nu ser en løsning på Googlesagen. Det er nødvendigt at have klare retningslinjer og kontrakter, der sikrer, at alle parter forstår deres ansvar og forpligtelser. Teknologileverandører skal arbejde tættere sammen med offentlige institutioner for at sikre, at databeskyttelsen er i top, og at der er fuld transparens i, hvordan data bruges og opbevares.

Der er også behov for en kontinuerlig dialog mellem regeringen, kommunerne og teknologileverandørerne for at sikre, at lovgivningen holder trit med den teknologiske udvikling. Ved at arbejde proaktivt kan vi undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden.

Er det for tidligt med champagnen?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er steder, hvor man har åbnet en, om ikke andet så symbolsk, flaske champagne. For det er positivt, at Googlesagen har nået et foreløbigt punktum og det er positivt, at processen også har skabt øget fokus på vigtigheden af gennemsigtighed. 

Vi skal bare ikke underkende det arbejde, der også i fremtiden ligger, når vi taler digitale platforme og digitale løsninger, for i sidste ende er det vores fælles ansvar at sikre, at brugen af digitale værktøjer sker på en måde, der beskytter persondata og samtidig understøtter en effektiv og moderne undervisning. Ved at lære af denne sag og arbejde sammen på tværs af sektorer kan vi skabe en bedre fremtid for vores skoler og vores børn. Vi skal sikre et miljø, hvor lærerne kan fokusere på deres undervisning uden at skulle bekymre sig om komplekse juridiske og teknologiske udfordringer.

Uanset fremtiden – så et lettelsens suk herfra!

Teknologiforståelse i fritidsperspektiv

Teknologiforståelse i fritidsperspektiv

Af: Christian Toft, Multimediepædagog på Fuglsanggårdsskolen og ansvarlig for teknologiforståelsesnetværket i Lyngby-Taarbæk kommune.

Børns læring ud i det digitale foregår i fritiden primært, gennem egne forsøgsprocesser uden voksen-indgriben og udelukkende styret af egen lyst til at fordybe sig i snævre selvvalgte elementer af de digitale teknologier. Det kan man med stor effekt støtte hensigtsmæssigt op om og udbrede fritidspædagogisk.

Lad mig starte med at beskrive en af de fritidspædagogiske udfordringer – og så fortælle hvordan et projekt kunne løsne op for den gordiske knude.

Ved siden af mit daglige virke på en SFO i Lyngby-Taarbæk kommune har jeg igennem en del år holdt kurser for pædagoger om brugen af IT og teknologier i fritidsdelen. De seneste år har jeg brugt rammen ”teknologiforståelse i et legende pædagogisk perspektiv” om mine workshops og kurser.

Hver gang står jeg med et lavt deltagerantal som udgangspunkt, der bliver forklaret af de fremmødte med, at de deltagende enten var de eneste på deres arbejdsplads der havde interesse i feltet, eller var dem der kunne noget i forvejen med det. Når de går hjem fra kurset, er de ofte af den opfattelse, at hvem som helst af deres kollegaer med fordel kunne have været med – for teknologiforståelse er noget der påvirker os alle. Unge som gamle, kvinder som mænd, nørder som noobs. Teknologier behøver ikke være teknisk besværligt eller kun sjovt for de (nørdede) få. Jeg har endnu aldrig haft nogle deltagere på mine kurser, der ikke kunne finde noget brugbart at tage med derfra. Det hele handler om, hvor højt man sætter barren, og hvor nemt det er at træde over dørtrinnet.

Vidensdeling med It-torvet

Vidensdeling med It-torvet

Vidensdeling med IT Torvet

Af: Malte Von Sehested

IT Torvet blev til i håbet om at skabe et samlingssted – en markedsplads for ideer, hvor lærere, IT-vejledere og teknolog-iaficionados kunne udveksle deres viden. Det begyndte faktisk som et konkret sted på den nu ikke længere eksisterende konference Uddannelsesforum, hvor IT Torvet var et indslag, hvor alle kunne bringe deres idéer og erfaringer med forskellige programmer og tjenester frem i lyset. Indslaget ændrede med årene form og blev i højere grad drevet af en gruppe bidragsydere. Ud af konferencedeltagelsen voksede en blog frem, et forum, hvor forskelligartede stemmer kunne dele deres tanker omkring det brede felt af teknologi og pædagogik.

Som primær skribent på bloggen står jeg overfor den konstante udfordring det er, at holde trit med den rivende udvikling indenfor teknologi og pædagogisk nytænkning. Det er en opgave, der drives af en dyb passion – et ønske om ikke blot at følge med, men at være et skridt foran. Min indsigt skærpes gennem engagement i andre blogs, medier, nyhedsbreve, podcasts og selvfølgelig sociale medier.

Gæsteindlæg er en vital del af min filosofi om vidensdeling. Ved at invitere eksperter og dygtige undervisere til at dele deres indsigt, udvides vores horisont og vi opnår friske perspektiver på velkendte temaer. Jeg rækker derfor ofte ud når andre deler en god ide, for eksempel på sociale medier, og spørger om ikke de vil være med til at skrive et indlæg til bloggen.

Vidensdeling kan være med til at sprede gode ideer og udvikle vores undervisning. I en informationsmættet tid, er det mere afgørende end nogensinde før at kultivere et miljø, hvor viden ikke bare deles, men også fortolkes og anvendes konstruktivt. Vidensdeling er en symbiotisk proces, hvor både bidragyder og modtager får nye indsigter. Ofte bidrager vores læsere også med værdifulde kommentarer og ideer, som kan blive til nye indlæg og mere vidensdeling

Min passion for vidensdeling strækker sig ud over IT Torvet. Jeg bidrager også til bloggen viden.ai og skriver indlæg om teknologi, ai og uddannelsespolitik i fagbladet Folkeskolen og boganmeldelser i Skolelederforeningens blad Plenum.

Hvis du selv har gode ideer til undervisning med og om teknologi eller er begyndt at bruge en spændende ny tjeneste eller app så skal du endelig skrive. Husk at viden og ideer ikke forsvinder når de gives væk. Måske blomstrer de og kommer tilbage i en endnu bedre form.