Leder 2024-2
Googlesagen – Præcedens eller lappeløsning
Af Daniel Kansberg, Næstformand i Danmarks IT- og medievejlederforening
Googlesagen, som har fyldt en del i forvaltninger og folkeskoler i de 53 danske Googlekommuner ser nu endelig ud til at nå en, i hvert fald foreløbig, løsning. Den 31. maj kunne KL meddele, at de 53 kommuner, der har været berørt af Datatilsynets påbud, kan forvente normal drift fra 1. august. Google har indvilliget i at stoppe brugen af de data, de ikke må indsamle, og nye kontrakter er på vej. Selvom vi nu ser en ende på denne lange og komplekse sag, er det fortsat vigtigt at forstå de betydelige udfordringer og frustrationer, der har præget processen – særligt for lærerne i folkeskolerne.
En tung og langvarig proces
Med Datatilsynets afgørelse i januar 2024, hvor det blev fastslået, at kommunerne ikke havde hjemmel til at videregive personoplysninger til Google til alle de formål, som det blev gjort, kom der en udløbsdato på, hvornår processen for Google og KL skulle nå sin afslutning; der kom simpelthen et påbud om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne.
Denne afgørelse sendte chokbølger gennem de berørte kommuner, som samtidig stod i en form for afmagt. Siden Googlesagens begyndelse og særligt påbuddet, der ramte Helsingør Kommune har det været tydeligt, at kommunerne ikke alene kunne flytte de store sten i denne proces, hvorfor KL også har gjort sig tilgængelige og centrale i forhandlingerne mellem Google, Datatilsynet, Kombit og kommunerne. Så på den ene side har kommunerne været støttet rigtig godt af KL, men uden at kunne bidrage en masse selv. Som konsulent har man kunne håbe og tro på, at det nok skulle nå en lykkelig slutning, men vi har reelt ikke kunnet være sikre. Den usikkerhed har ikke blot fyldt på de mørke kommunekontorer rundt om i Danmark, men mange lærere stod pludselig også med usikkerheden om, hvilke digitale værktøjer – hvis nogen overhovedet – de ville have til rådighed efter sommerferien.
Denne usikkerhed har været en stor belastning for lærerne. De har måttet forberede sig på muligheden for at skulle opgive brugen af Chromebooks og Google Workspace, som er blevet en integreret del af undervisningen. Alternativer skulle overvejes, og det har krævet tid og ressourcer, som kunne være brugt bedre på direkte undervisning og støtte til eleverne.
Lærerne har stået i frontlinjen gennem hele denne proces. De har måttet håndtere den daglige undervisning samtidig med at de skulle planlægge for en usikker fremtid. Heldigvis har mange holdt håbet ved lige og afventet kommunernes eventuelle Plan B, som jo også har været rullet ud mange steder.
Det står dog ikke til diskussion, at usikkerheden har skabt stor frustration og lagt et pres på de mange lærere, som ikke vidste, hvilke værktøjer de ville have til rådighed, når skolerne åbnede igen efter sommerferien.
Positiv bivirkning af udfordringerne
Sådan en proces er dog ikke kun negativ, for trods de mange udfordringer har der været nogle positive sideeffekter af denne proces. Kravet til Google om at revurdere og kortlægge deres datahåndtering har ført til en markant øget transparens og et skærpet fokus på databeskyttelse. Dette er en vigtig udvikling, som også bør inspirere andre store teknologileverandører som Microsoft og Apple til at gøre det samme.
Denne proces har også skabt en øget bevidsthed om nødvendigheden af klare og gennemskuelige kontrakter mellem teknologileverandører og offentlige institutioner. Når alle parter har en klar forståelse af, hvordan data behandles, kan vi forhåbentlig undgå lignende situationer i fremtiden.
En foreløbig løsning eller det fremtidige perspektiv
Selvom der nu er fundet en foreløbig løsning, hvor Google afstår fra at bruge de data, de ikke må indsamle, er det vigtigt at huske på, at dette kun er første skridt. Der kan stadig være behov for, at regeringen og Folketinget arbejder på at sikre et klart retsgrundlag for fremtidige lignende situationer. Dette vil skabe en mere stabil og forudsigelig ramme for brugen af digitale værktøjer i folkeskolerne, men i den grad også for andre offentlige institutioner.
Regeringen har anerkendt problemets omfang og lovet en respons på dette inden 1. juli. Det er svært at sige, hvad det kan føre til – og måske også hvad det skal føre til. For vi skal også forholde os til dilemmaet, om det er rimeligt at give frit spil på data. Processen med Google har jo vist, at det kan være sundt at få kigget på dataflows, så måske bør dét være konklusionen på det. Hvis det bliver tilfældet, er der i hvert fald ingen tvivl om, at Microsoft og Apple som det første bør lægge sig gevaldigt i selen, ligesom de kommuner der benytter Microsoft eller Apple skal øge presset på deres leverandører.
Det omfatter naturligvis ikke kun folkeskolerne, men også andre velfærdsområder, hvor digitale værktøjer er afgørende. Det er altså afgørende, at vi lærer af denne proces, selvom vi nu ser en løsning på Googlesagen. Det er nødvendigt at have klare retningslinjer og kontrakter, der sikrer, at alle parter forstår deres ansvar og forpligtelser. Teknologileverandører skal arbejde tættere sammen med offentlige institutioner for at sikre, at databeskyttelsen er i top, og at der er fuld transparens i, hvordan data bruges og opbevares.
Der er også behov for en kontinuerlig dialog mellem regeringen, kommunerne og teknologileverandørerne for at sikre, at lovgivningen holder trit med den teknologiske udvikling. Ved at arbejde proaktivt kan vi undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden.
Er det for tidligt med champagnen?
Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er steder, hvor man har åbnet en, om ikke andet så symbolsk, flaske champagne. For det er positivt, at Googlesagen har nået et foreløbigt punktum og det er positivt, at processen også har skabt øget fokus på vigtigheden af gennemsigtighed.
Vi skal bare ikke underkende det arbejde, der også i fremtiden ligger, når vi taler digitale platforme og digitale løsninger, for i sidste ende er det vores fælles ansvar at sikre, at brugen af digitale værktøjer sker på en måde, der beskytter persondata og samtidig understøtter en effektiv og moderne undervisning. Ved at lære af denne sag og arbejde sammen på tværs af sektorer kan vi skabe en bedre fremtid for vores skoler og vores børn. Vi skal sikre et miljø, hvor lærerne kan fokusere på deres undervisning uden at skulle bekymre sig om komplekse juridiske og teknologiske udfordringer.
Uanset fremtiden – så et lettelsens suk herfra!
