Micro:bit som magisk teknologi
Af: Tobias Smith i interview af William Reedtz der er elev i 9.y på Stavnsholtskolen i Farum og TECHambassadør i Furesø kommune
Mød en af de elever, som var med år 1 i projekt ultra.bit, og nu går i 9.klasse. William Reedtz er nærmest vokset op med en Micro:bit, og tænker tilbage på hvilken betydning det har haft.
Tilbage i 2018 fik de første elever udleveret en micro:bit, som opstart på projekt ultra:bit. I alt 60.000 elever på 4.årgang fik udleveret det lille tekniske vidunder. En af dem som var med i årgang 1, hedder William Reedtz og bor i Farum. Han blev endda interviewet af Danmarks Radio, da de ville følge en ultra:bit familie.
I dag går han i 9.klasse på Stavnsholtskolen i Farum, og er samtidig TECHambassadør på Fremtidsværkstedet i skoletiden. Det indebærer 12 årlige dage i fællesskab med andre TECH interesserede elever fra Furesø kommune fra 5.-9.klassetrin.
William tænker tilbage på dengang i 4.klasse, hvor han blev introduceret til micro:bitten:
“Jeg mødte den i 4.klasse, fordi min lærer var meget interesseret i teknologi. Så tog hun den med og viste os den. Faktisk kom DR ud og interviewede mig og min familie for 5 år siden. Jeg husker i starten, at man kunne skrive sit eget navn, skrive hvor gammel man er, og bruge radio til at sende beskeder trådløst”
Siden da er micro:bitten blevet et fantastisk værktøj for William, som han har udviklet til at være lige så naturligt, som en blyant er for andre. For William er micro:bitten lig med et hav af muligheder for at kunne omsætte idé og viden til handling.
Læs artiklen i sin helhed her: 10 Microbit som en magisk teknologi_s_24-27_ITogUV_1_2024