Aflyst
Danmarks it- og medievejlederforenings afholder løbende tema-webinarer. I dette stilles der skarpt på teknologiforståelse.
Arrangementet er gratis for medlemmer af foreningen. Ikke-medlemmer skal betale 150 kr.
Vi mødes online (du får linket ved tilmelding)
Tirsdag den 22. november kl. 14-15:30
Gratis for medlemmer
150 kr. for ikke medlemmer
.
Vi mødes online (du får linket ved tilmelding)
Tirsdag den 20. september kl. 14-15
Gratis for medlemmer
150 kr. for ikke medlemmer
af Heidi Fisker, cand. mag. i I T didaktisk design.. Kontakt: Fihe@aarhus.dk
Artikel 7 i “It, medier og læring” blad 1 2022
Jeg har været ansat som lærer på Stensagerskolen i Viby ved Aarhus siden 2003 og har siden 2017 været pædagogisk it vejleder på fuld tid. Skolen er på nuværende tidspunkt en af nordens største specialskoler. I øjeblikket går der 240 elever. Stensagerskolens målgruppe er børn og unge i alderen 6-16 år med generelle indlæringsvanskeligheder, med betydelig og varig nedsat funktionsevne. På Stensagerskolen arbejder lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere tæt sammen med skolens specialistteam, som er fysioterapeuter, logopæder, musikterapeut, it-vejledere, pædagogisk vejleder og andre funktionsfaglærere.
Nøglen til succes
Mine arbejdsopgaver som pædagogisk IT vejleder på Stensagerskolen er meget varierede. Jeg varetager forskellige undervisningsforløb på tværs af klasserne, hvor digitale læremidler er omdrejningspunktet, og herudover laver jeg diverse workshops i skolens makerspace, som er placeret i skolens pædagogiske læringscenter.
I 2018 supplerede vi lokalet med en 3D printer, vinylcutter og ikke mindst en lasercutter. Disse indkøb var først og fremmest med henblik på at bidrage til elevernes kreative udfoldelsesmuligheder, hvor man netop ved hjælp af disse digitale læremidler, kan fremstille på lige fod med andre, på trods af et fysisk/psykisk handicap.
Et makerspace lægger netop op til kreativ fordybelse, stimulerer opfinder-kulturen, og læremidlerne motiverer særligt til, at eleven kommer i centrum for egen læring, så undervisningen herved bliver mere proaktiv. Som facilitator i det pædagogiske læringscenter tilrettelægger jeg alle mine forløb med udgangspunkt i designcirklen, men det er sjældent, at eleverne inddrages i denne, da den i det fleste tilfælde vil være for svær for dem at forstå og omsætte. Derfor har vi lavet vores egen specialtilpassede designcirkel, hvor vi understøtter de forskellige faser med pictogrammer, så forståelsen derved skabes. Jeg har tilrettelagt forløbene som faste workshops, hvor man stifter bekendtskab med forskellige digitale læremidler, og hvor det ved hjælp af billeder af processen, er lettere for eleven at forestille sig det produkt, som muligvis kommer ud i den anden ende af forløbet.
Jeg oplever, at i takt med at forskellige elever deltager i diverse workshops, bliver deres kendskab til maskinerne selvsagt større, og de begynder at få forståelse for, hvad man kan fabrikere med de nye teknologier. Jeg er overrasket over, hvordan især nogle af de elever, som ikke har ret meget talesprog, og samtidigt er ekstremt svære at motivere for indlæring, pludselig får et sprog for de ønsker og drømme, de har for den videre læring i PLC’et.
Det startede ud med initiativer til små, lette projekter såsom dørskilte til klassen (lavet på lasercutter), læringsbaner på gulvet (produceret på vinylcutteren), og små brikker til hjemmedesignede spil (produceret på 3D printeren). Så kom der ønsker om puslespil med eget billede eller tegning graveret på, og også ønsker om at designe og fabrikere sine egne opbevarings – kasser til private ting.
I takt med at personalets kendskab til maskinernes formåen er blevet større, er der efterhånden ingen grænser for, hvilke nøje overvejede og didaktiserede produkter, der fremstilles i PLC’et.
En af mine lærerkolleger, som har mange elever, der grundet deres handicap kan være svære at motivere, har efterhånden opfundet
mange fine praksiseksempler. Da Covid-19 kom til Danmark, og der skulle være øget fokus på håndvask, stod hun med elever, som absolut ikke brød sig om at vaske hænder med sæbe. MEN da der så blev fremstillet elevernes særinteresser på 3D printeren, som efterfølgende blev støbt ind i sæbe, var det
pludselig en kæmpe motivationsfaktor at vaske hænder mange gange om dagen, da man jo så hurtigere kom ind til figuren i midten af sæben. Se fx. planeten Saturn støbt i sæbe.
Et andet eksempel fra samme klasse er en elev, som slet ikke kunne modtage undervisning i en længere periode, grundet mistrivsel og manglende motivation.
Her kom maker-teknologierne igen i spil, da
der blev designet en lægepraksis (særinteresse er alt indenfor det sundhedsfaglige) til eleven.
Der blev fremstillet fint skilt til døren på lasercutteren, læge-remedier på 3d Printeren og ikke mindst en fin kittel på Vinylcutteren.
Og vupti. Pludselig kunne eleven undervises igen, så længe der bare var belønninger i form af nye genstande til ‘lægeværelset’.
Indenfor den specialpædagogiske verden er specialtilpassede undervisningsforløb og specialdesign en kæmpe nøgle til succés, hvorfor der slet ingen tvivl er om, at opfinder-kulturen og makerspace teknologierne er kommet for at blive. Vi har så mange eksempler, i stil med dem jeg netop har beskrevet her, at vi kunne skrive en hel bog kun om det.
Teknologierne bliver levende på en helt ny måde sammen med vores elevgruppe, og det er fantastisk at se, hvordan de bidrager som inkluderende værktøjer i vores dagligdag. Alle teknologierne kan anvendes tværfagligt, så vi på den måde får fordybet os godt og grundigt i hvert emne, og samtidig
får vi dækket en bred vifte af fag.
Hvis man har lyst til at læse mere om emnet, kan man læse den kandidatafhandling, som jeg skrev med min kollega Kasper Arvin i 2017.
http://kortlink.dk/2eyfk
Denne artikel er fra vores medlemsblad “It, medier og læring” 01 årgang 2022
Bladets titel og tema er: It som understøttende værktøj.
Bladet er sendt ud til medlemmerne i marts 22 og vil kunne læses her på hjemmesiden i sin helhed om nogle måneder.
Leder it, medier og læring nr. 1 2022 af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Danmark har en af de mest digitaliserede grundskoler i verden. Ingen tvivl om, at det giver en masse muligheder, og i skolehverdagen ses også massevis af gode eksempler på inddragelse af it til fordel for elevernes trivsel og læring. Men i forhold til den årelange udvikling på it-området, så er der stadig plads til udvikling, så potentialer for alvor indfries.
Teknologianvendelse har været i fokus i mange år som en del af fagene. Meget er blevet en del af skolehverdagen, men derfor er der alligevel også plads til at få udnyttet mulighederne endnu bedre. Som en del af området finder vi læse- og skriveteknologier og andre kompenserende hjælpemidler. Vigtige teknologier for en stor gruppe elever i den danske grundskole. Med de rette hjælpemidler kan elever undgå eksklusion, og der er også mulighed for bedre resultater og bedre muligheder i et fremtidsperspektiv. Det gode fokus på brug af hjælpemidler har en vigtig gevinst i form af menneskelig anerkendelse, og med det og tilgængelighed af læremidler vil der også ske et fagligt løft.
Der er i disse år især fokus på ordblindhed. Arbejdet på dette område viser, hvor mange muligheder der er, men trods mulighederne så er der også brug for at gøre det bedre. Digitale læremidler og digitale produktionsværktøjer er afgørende. Det virker som om, at der stadig er brug for didaktiske drøftelser i forhold til brug af læringsplatforme og/eller Google Classroom og Microsoft Teams, så potentialet til fulde bliver udnyttet.
Ordblindevenlig undervisning er nemt at udtale, men det kan være svært at ændre sin praksis til det. De mange muligheder for input og output er både værdifuldt for elever med særlige behov og for elever i almindelighed.
Det multimodale er en væsentlig – men også til tider overset styrke ved det digitale. Det er ikke bare lige sådan at blande tekst, billeder, video, lyd og andet for lærere og elever i deres arbejde, så det bliver kvalitativt, og det er heller ikke nemt at læse denne type tekster. Trods det at multimodale medier er gennemgående i vores samfund og grundlag for en stor del af vores erhvervelse af viden, så fylder det meget lidt i undervisning og i prøver.
Debatten om hvorvidt analoge tekster er mere værdifulde end digitale tekster dukker stadig op i ny og næ. En lidt fjollet sondring, da de vel begge rummer gode ting. Men hvis man ikke underviser i det digitale og det multimodale, så er det helt sikkert, at vi ikke får gode ”læsere” af den type medier. I min optik er det en uhensigtsmæssig prioritering, da disse medier både rummer en mere nuanceret gengivelse af verden og en mulighed for at elever bedre kan udtrykke sig.
Det centrale fokus på ordblindhed og tidligere testning skal også rumme de mange nye udtryksformer, der er blevet en del af samfundet. Danmarks it- og medievejlederforening deltager gerne i et samarbejde med ministerium og andre samarbejdspartnere om at fremme mere inkluderende undervisningsformer, og vi har forhåbentlig noget ekstra at kunne tilføje i forhold til digitale tekster og multimodalitet.
Centralt arbejdes der på tiltag, som skal forbedre dannelsesområdet. En central pulje skal hjælpe med etablering af digitale skolepatruljer og undervisningsmateriale. Igen vil jeg gerne påpege, at det er fantastisk, at der sættes fokus på området, og at der tildeles midler, men samtidig så er det en dråbe i havet. Især hvis man vil opfinde den dybe tallerken igen. Vi har flere centrale aktører, der allerede har udarbejdet glimrende materialer, vi har gode igangværende lokale projekter, og vi har allerede samarbejdsstrukturer i form af skolebestyrelser, elevråd og it-vejledere og andre vejledere. Summa summarum er, at hvis vi bruger eksisterende strukturer i skolen og giver ekstra ressourcer til det, så bevæger vi os i den rigtige retning.
Danmarks it- og medievejlederforening har haft en aktiv rolle i udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter, og vi deltager gerne i et samarbejde med ministerium og andre samarbejdspartnere i forhold til at få en ny bekendtgørelse ud og gøre en forskel på skolerne. Erfaringen viser, at vejlederne mange steder har trange kår. På papiret er de til tider en del af et PLC-team, men når det kommer til praksis, så kan der være meget lidt tid til vejledning af kollegerne.
Vi ved godt, hvad der virker. Co-teaching og aktionslæring er gode former for udvikling. Det kræver tid til vejledere og til kollegerne, og vil man skabe varige og fornuftige ændringer i praksis, så gør man det i samspil mellem vejledere, undervisere og elever. Udvikling må tage afsæt i det enkelte menneske, og det gøres sjældent gennem et 2-timers kursus. Det er et team-anliggende, og det er et foretagende der skal ske i tæt samspil med skoleledelsen, så der hele tiden gødes for de bedste betingelser. En oplagt satsning sammen med den snarlige lancering af den nye bekendtgørelse for det pædagogiske læringscenter.
GDPR er stadig en fyldig spiller i skolen. Der arbejdes hårdt for at få styr på området. Vi har tidligere lovet et webinar i samspil med Datatilsynet, KL og Stil, og det er stadig hensigten, men lige nu er datatilsynet i gang med at færdiggøre verserende sager. Dog lyder det, at der i bedste fald allerede kan komme retningslinjer fra dem i slutningen af marts. Vi venter i spænding og ser frem til sammen at kunne uddybe tingene. Imens vi venter kan man med fordel følge debatten på bl. a. folkeskolen.dk, EduTech og Skolemonitor. Og måske give sin stemme med på #skolechat på Twitter. Faktisk er der også forlydende om en aftale mellem EU og USA inden for en overskuelig fremtid. Lad os krydse fingre for, at der snart kommer styr på forholdene omkring børn og unges data, så vi igen kan stille skarpt på den pædagogiske anvendelse af teknologier.
Teknologiforståelsesfagligheden kan passende tages op i forlængelse af datasikkerhed. It-området er allestedsnærværende, og området er komplekst. Desværre har teknologiforståelsesfagligheden fået en helt særlig plads. Ingen! Tavsheden er larmende. Vi er nødt til at få sat skub på den videre udvikling og implementering af en teknologiforståelsesfaglighed. Der er en masse spændende perspektiver på området, og det er et område, som vil udvikle sig igennem en årrække. Bare ikke hvis det ties ihjel, hvilket for øvrigt er en umulighed, da det er her og der og allevegne.
Vi appellerer til, at undervisningsministeren får åbnet op for den videre færd, og vi håber at blive inviteret til det videre arbejde som foreningen for it-vejledere og teknologilærere i grundskolen. Skal it give mening, så er vi nødt til at komme et spadestik dybere. Det koster, og det er stadig svært at se i sin endelige form, men vi kan ikke være andet bekendt.
Her har vi samlet en række gode sider om elevernes digitale liv til forældremøder
Der er så meget forældre ikke forstår
En kort og en lang udgave af pjecen med 10 gode råd til forældre.
I den lange udgave beskrives de sociale medier som er fremme aktuelt – god info også til lærere og pædagoger
Digital genial
Aktiviteter til forældremødet
Afsnit til indskoling og mellemtrin mange dele fra afsnittet til mellemtrinnet kan fint bruges til 7.-8. klasse.
Besøg Digital Genial – Medierådet
Sikkerchat – til forældre
Afsnit til forældre på sikkerchat.dk
Inspiration og gode råd til forældrene