Medier

Medier

Arbejde med medier

Undervisning med medier

Her har vi samlet en række gode sider med inspiration til din undervisning

Små Produktioner

Forløb til arbejde med medier. på underviserens sider kan søges på fag, niveau og omfang fra 1-6 lektioner

I aktiviteterne på dette site laver eleverne små produktioner med udgangspunkt i filmverdenens arbejdsmetoder. Derved styrkes deres produktive læring – de bliver bedre til at være kreative og skabe nyt sammen, til at kommunikere, samarbejde og løse problemer.

Besøg SmåP

Skoletubeguide

Mange kommuner abonnerer på Skoletube, sikre kanaler til opbevaring af medier og en samling af medieværktøjer med videovejledninger.

Til disse er udviklet en skoletubeguide som frit kan tilgås.

Her finder du ideer til undervisningsforløb til mange af de medieværktøjer skoletube giver adgang til.

Du kan finde didaktiske idéer med Skoletubeguiden baseret på fag, alderstrin eller frisøgning.

Besøg Skoletubeguide

Medier for Alle

Medier for Alle viser dig og dine elever mere end 50 steder på nettet, hvor det er smart og sikkert at lede efter medier, hvad enten det er billeder, film, data, musik eller noget andet. 

Medier for Alle har fokus på at vise netop dé steder på nettet, hvor eleverne ikke kommer i konflikt med ophavsretten, når de henter medier til deres arbejde. 

Medier for Alle er udgivet af foreningen OpenDenmark.  

Besøg Medier for Alle

Filmlinjen

Undervisning i praktisk filmproduktion.

Besøg Filmlinjen

Danske Medier

Oversigt over alle de ressourcer, som danske medier stiller til rådighed til undervisning om medier.

Besøg oversigten

teknologi-forløb

teknologi-forløb

Ideer til teknologi

Her har vi samlet en række sider, hvor du kan finde inspiration til din undervisning i og med teknologier, teknologiforståelse og kodning

Teknologiforståelse

Tekforsøget.dk

Siden er en del af arbejdet med forsøgsfaget Teknologiforståelse

Her finder du forløb og materialer, som er udviklet i forbindelse med forsøget.

Der er udviklet forløb til alle trin og både som fag og i fagene matematik, dansk, natur/teknologi, billedkunst, håndværk og design, teknologiforståelse, fysik/kemi og samfundsfag

Teksperimentet.dk

Siden er udarbejdet i forbindelse med Teknologipagten.

Det består af undervisningsforløb og ressourcer til grundskolelærere og –mellemtrinselever. Teksperimentet giver eleverne mulighed for at forholde sig til, afprøve og udvikle kreative løsninger på problemer fra virkeligheden. Teksperimentet er baseret på en række videoforløb. Det betyder, at læreren i høj grad bliver frigjort til at hjælpe eleverne på deres individuelle niveau.

Programmering

Ultrabits

Hvis din skole har ultabits, kender du sikkert DR Ultras side med ressourcer og ideer til undervisningsforløb til arbejdet med microbits.

Der kommer stadig nye til og indtil videre udbyder CFU’erne lærerkurser,

Forløbene er til 4.-8. klasse i fagene matematik, dansk, natur/teknologi, håndværk og design, teknologiforståelse, idræt, samfundsfag og understøttende undervisning. Flere af forløbene kan også bruges i forsøgsfaget teknologiforståelse. Alle forløb indeholder elevopgaver, lærervejledninger og Fælles Mål.

BBC Microbits

Lav kode til din microbit

One Hour of Coding

Inspiration til en-times lektioner

Man kan melde sig til at deltage og kode med sin klasse en time i uge 47 sammen med klasser i hele verden.

Siden er tilgængelig året rundt og kan kan tænkes ind hvor det er relevant.

Code Studio

Lektioner til at lære programmering

Trin: 4+, 6+, 8+ og 10+

Ny bekendtgørelse for PLC

Ny bekendtgørelse for PLC

Ny bekendtgørelsen for PLC

Af Anna Holmbæck, styrelsesmedlem

it, medier og læring nr. 4 2021

Vi fik den første bekendtgørelse for de pædagogiske læringscentre i 2014. Bekendtgørelsen ændrede hele den måde PLC skulle organiseres og hvordan skolens ressourcer skulle samles, der skulle bl.a. fokuseres på vejledning frem for formidling og på skolens samlede udvikling frem for delelementer.
Det blev en bekendtgørelse som var meget specifik på nogle områder, og krævede megen tolkning på andre områder. Den bekendtgørelse er efter 7 år blevet revideret.

Udkast til den nye bekendtgørelse kan læses her kortlink.dk/2e2av

Ændringer

Folkeskolens formål vil blive mere synligt med denne redigering.
Opgaven for PLC og medarbejdergruppen om PLC er gjort tydeligere.
Det er præciseret, at der skal være fokus på vejledning frem for formidling.

I forslaget til den nye bekendtgørelse fjernes sætninger om målstyret undervisning og helt specifikke områder.
I stk 2, 2 foreslås “formidle kulturtilbud til børn og unge,” erstattet med “samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke,”

Fokusområdet “digitale medier” er erstattet med “folkeskolens tværgående temaer”.
På den måde er fokus på digitale medier, teknologiforståelse, samt innovation og entreprenørskab ligestillet. Det giver god mening, at bestemte termer ikke er nævnt. Det vil fremtidssikre en bekendtgørelse, at vi ikke låses fast på opgaver og formuleringer, som bliver uaktuelle med tiden. Det skete med termen “målstyret undervisning” et krav som ændrede karakter efter de første reform-år, men stadig var en specifik opgave på PLC.

Alle “kan” opgaver er fjernet. Nogle fremgår i forslaget til den nye bekendtgørelse, andre er foreslået flyttet til den vejledning, som vil blive udarbejdet, når en ny bekendtgørelse er vedtaget.

Det er stadig formålet med PLC
at skolens ressourcer samles, for at understøtte skolens udvikling og elevernes læring
at der skal være et fælles fokus og et stærkt didaktisk fællesskab
at opgaven er vejledning frem for formidling
at PLC skal inspirere frem for at administrere
at PLC skal fokusere på helheden frem for delelementer af skolens opgaver

PLC skal være et sammensat team, som udover deres specialistviden har et fælles anliggende om at yde didaktisk vejledning om læring og undervisning, om læremidler og fag, om læreprocesser og hvordan hvordan læringsressourcer kan blive til læremidler.

Vi ser frem til at arbejde med en ny bekendtgørelse og give vores bidrag til den vejledning, som skal følge.

DM i skolepodcast

DM i skolepodcast

Vær utålmodig og deltag i DM i skolepodcast

Af Rikke Falkenberg Kofoed, Leg med IT og bestyrelsesmedlem Danmarks it- og medievejlederforening
Januar 2022

Verdensmålsambassadør Matias Lang Sørensen er til daglig en tålmodig mand på 22 år. Men i podcasten Verdenstimen: “De utålmodige” leder han efter svarene på, hvordan vi når Verdensmålene i tide. Det gør han sammen med Connie Hedegaard og Katherine Richardson. Og som podcastens titel antyder, er det svært ikke at blive utålmodig, når man dykker ned i de udfordringer der knytter sig til Verdensmålene.

Verdenstimen

Verdenstimen: De utålmodige – er et nyt undervisningsmateriale udgivet af Verdens Bedste Nyheder. Med udgangspunkt i fem episoder i podcasten og et fokus på Verdensmålene opfordres eleverne til selv at hoppe i studiet og skabe deres egen podcast. Eleverne inviteres til at indsende deres podcast og deltage i DM i Skolepodcast, der lige nu kører for fulde blus.

DM i Skolepodcast

Alinea, Skoletube og Podcast i skolen inviterer alle landets klasser fra 1. til 10. klasse til at deltage i DM i Skolepodcast. Alle fag og klassetrin kan stille op i kategorierne fiktionspodcast, faktionspodcast eller læringspodcast.

Om podcasten

Podcasten Verdenstimen: De utålmodige er produceret af Verdens Bedste Nyheder og Leg med IT. Den er en del af projektet Dansker, kend dine Verdensmål, der er støttet af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, foreningen Realdania og Spar Nord Fonden.

Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, som laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

Visioner og udfordringer

Visioner og udfordringer

Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening

2021 er slut – et år med både udfordringer og udvikling. 2022 er skudt i gang – et år som vi i Danmarks it- og medievejlederforening ser vi frem til med store forventninger.

Der er i dag rigtig mange gode eksempler på god brug af it i skolen. Infrastrukturen er god rigtig mange steder, der arbejdes hårdt på skolerne med it i fagene og med den digitale dannelse, og der er også arbejde i gang rundt omkring med den nye teknologiforståelsesfaglighed.

Alt sammen områder der løbende skal følge med udviklingen, og hvor der hele tiden skal følges op. Noget er rimeligt fasttømret, og andet skal have ekstra opmærksom, så den positive udvikling fastholdes.

I styrelsen er der store forventninger til arbejdet med at tegne en ny profil tilpasset udviklingen, og der er i sidste blad 4-21 nyt værdigrundlag og forslag til nye vedtægter. Disse kan også læses på vores hjemmeside.

Foreningen arbejder på at skabe opmærksomhed omkring vigtige it-områder i grundskolen, og der arbejdes for, at medlemmerne kan komme mere på banen. Vi opfordrer alle til at følge os på Facebook og LinkedIn og til at deltage i debatter på området. Vi ser også frem til at få en bedre medlemsstyring og i den anledning også et medlemsforum uden for facebook.

Af nye tiltag, kan nævnes vores debut med tema-webinarer. Vi håber at se mange af jer. Første tema: “VR i undervisning” blev afviklet i december, og de næste 3 er planlagt til at handle om “Praktiske eksempler på teknologiforståelsesfagligheden – forløb fra praksis”, “Open Source” og “It som kompenserende hjælpemiddel”. Vi er åbne for input, så vi kan ramme behovet ude på skolerne.

Gl. Avernæs konferencen er tilbage i 2022. Det går virkelig stærkt med tilmeldinger, og det er også et virkelig stærkt program. Vi håber, at vi ser mange af jer medlemmer, så vi kan få gode drøftelser ud fra de mange spændende oplæg og workshops.

Desværre er ikke alt lutter lagkage, og der er stadig udfordringer, som skal håndteres. Der er stadig steder i lille Danmark, hvor ikke alle elever får en computer, og hvor udstyret er af ældre karakter. Vil man det digitale, skal man også prioritere det!

Aula får ris af skolelederne, og en ny tilfredshedsundersøgelse blandt systemansvarlige og supportberettigede med deadline 30/11 2021 kommer til at blive ventet i spænding. I Aulas strategi er det beskrevet, hvordan der laves “skydeskiver” for alle væsentlige moduler. Vi må håbe, at de snart rammer plet. Frustrationerne er stadig store, og der skal snart ske forbedringer, så Aula bliver et værktøj, der ikke fylder på den uhensigtsmæssige måde i hverdagen. Gad vide om der er nogen, der kunne finde på at sammenligne det oprindelige bud på Aula med det, som er leveret indtil nu. Fornemmelsen er, at der er ret stor forskel. Der bruges ufatteligt mange ressourcer i hele Danmark på et system, som skulle være en hjælp i hverdagen, og det skal snart give afkast. Tænk sig, hvis der blev brugt samme energi og midler på støttesystemer på skolerne i form af support og vejledning til undervisningen!

GDPR-bølgen er endnu et sted, hvor den har indvirkning på skolehverdagen, så danske skoleelever ikke har de samme muligheder. Heldigvis har Datatilsynet, KL og Stil sagt ja til at deltage i et webinar i samarbejde med foreningen, og vi håber meget, at det kan hjælpe på vej ude på skolerne, så der kommer lige vilkår for alle, og så vi sikrer børns data.

UniLogin er i vælten igen. Ud over bøvlet med to logins, så har der været varslet prisstigninger. Flere aktører har protesteret, og heldigvis kom undervisningsministeren på banen og fik stoppet prisstigningerne. Konsekvensen ville blive, at it-løsninger bliver dyrere. Med manglende økonomiske midler kunne det hurtigt have betydet mindre adgang til læremidler for lærere og elever. Dejligt med hurtig handling. Information om overgangen fra UniLogin til MitId for ansatte skal også prioriteres. Det kan snart komme, og med erfaringen fra centrale it-projekter, så skal opmærksomheden skærpes på dette, så det kan komme til at køre på skinner uden store konsekvenser for praksis.

Og så er der det med teknologiforståelsesfaget. Det vil være så skønt, hvis undervisningsministeren kommer på banen, og det vil være mere end belejligt at få klarhed i forhold til fremtiden.

Der er startet så meget godt op i forbindelse med forsøget, og det gælder om at komme videre, så der ikke bliver spildt en masse skønne kræfter. Vigtigst er det at komme i gang, da det simpelthen er et must, at vi får dannet og uddannet børn og unge, så de kan navigere i den verden, som galoperer derudaf og ikke venter på vægelsind. Der er helt sikkert mange forståelser og perspektiver i spil, og det er vigtigt, og de må med i den proces, der skal omfavne hele arbejdet med at indføre et nyt fag som fag og i fag. Vi skal i gang, for uanset de mange gode intentioner, så sker det ikke lige over et år eller to, og vi kan hurtigt svigte en generation eller to.

Der bliver nok at se til i 2022, og heldigvis er alle parter indstillet på, at det skal gå godt i skolen. Kommunikation er altafgørende i samspil med forståelsen af skolens praksis. Lad os alle kæmpe for samspil og for at få tingene til at lykkes.

Leder it, medier & læring medlemsblad nr. 4 2021

Blad 4 2021

Blad 4 2021.

Grafik: foreningen